Mon det nogensinde forsvinder?

Al den sne?

Da jeg kom hjem fra arbejde i går, havde de været der med gravkøer/frontlæssere eller hvad det nu var, og fået snebunkerne tilbage på markerne, så det nu er muligt for to biler at passere hinanden- og der er plads til et nyt snevejr, uden at der bliver problemer med at komme af med sneen.

Men jeg ville nu gerne undvære det ovenstående syn, og have en våd varm vinter i stedet.

Mon jeg vil kunne finde vintergækker under sneen ved hækken nu, hvis jeg gravede? Kom nu tø, forår og varme!

PS! Hækken er altså over to meter høj…Og billedet er taget den 27.12.

Jeg smelter hver gang…

.. når en af mine fjerne kollegaer, der har kontor i nærheden af mit, har sin lille søn med.

Han er bare SÅ nuttet, når han går rundt og deler boscher ud og konverserer lidt med os alle.
Og da han kom ind på mit kontor et par minutter i tolv og annoncerede, at NU var det madpakketid, så var jeg helt solgt 🙂

Jeg tænker sommetider, at hvis det havde været fysisk muligt, så havde jeg haft en flydende strøm af børn fra min lænd….. Men jeg må nok vente i nogle år, og så få en flok børnebørn i stedet. Og så kan jeg dobbeltemelte til den tid.

For små børn er altså bare SÅ skønne!

Og det var så den jul…

… og nu sidder jeg atter på kontoret, nu med telefoner på bordet. Og de har da ringet nogle gange, men ikke mere end at jeg stadig kan få vejret og nå at få lavet noget andet også.

Førstejuledag gik med at få Emil hjem og derefter julehygget, og 2. juledag blev Jeppe afleveret hos fætteren, mens vi andre tre tog til min far og Hanne til julefrokost for “de indviede”, dvs os tre og Hannes yngste datter og hendes lille dreng. En rigtig hyggelig dag, der blev sluttet af med en visit hos ældsteveninden og hendes mand, som vi ike havde nået at bytte gaver med inden jul. De havde også måttet holde reduceret jul, da deres datter ikke kunne komme fre Als og til Fyn, så vi var ikke ene om at være færre. Til gengæld var svigermoren på mange-og-firs ankommet og var blevet i fire dage, så de glædede sig til en god nats søvn uden hende på bopælen. Hun snakker åbenbart meget og højt i søvne, så de var godt trætte…

Og så havde jeg lige to fridage, hvoraf den første gik med strøgtur og indkøb i Svendborg og den anden med visit af svigermor. Og Emil der også kom på besøg.
En hyggelig aften med mexi-mad, fordi det er så let at lave og altid godt 🙂

Og så sagde jeg farvel til familien lidt tidligt ( ved ellevetiden), fordi jeg var træt og vidste at vækkeuret ville ringe kl. seks i morges. Og ganske rigtigt- så vågnede jeg klokken to første gang, og derefter vred jeg mig i sengen og halvsov til kl. seks. Så det var godt jeg fik de tre timers god søvn mellem elleve og to. Typisk, når jeg starter efter en ferie!!!

Og nu venter to arbejdsdage, inden jeg atter har fri.

God arbejdslyst til jer, der er flittige…

Og i g

Åh, hvor hyggeligt og afslappet

Selvom vi kun var det halve af det forventede, så var de vigstigste jo stil stede: Jens og mig og vores tre børn. De allernærmeste.

Og på trods af min frygt for kun at være os, så havde vi en vildt hyggelig meget indesneet juleaften 🙂 I stedet fro at blive siddende i nede i spisestuen, tog vi risalamanden med ovenpå i de blødere møbler, og hyggespiste deroppe.. Jeppe vandt mandelgaven, der var “Og det var Danmark 1-5”, og vi fik danset om træet og sunget to-tre vers af de fem sange vi hver især valgte, og derefter aluttet af med “Nu er det jul igen”, mens vi løb rundt i huset.

Og da vi kun var os fem, besluttede vi at tage gaverne enkeltvis, også selvom det tog fem kvarter at komme igennem, men vi havde jo masser af tid, så det betød ikke noget 🙂
Og i år var alle gaverne bare så gennemtænkte på kryds og tværs. Eneste bytteting var min – jeg fik Burhan G af både drengene og af Jens. Alle blev bare så glade, fordi der var gaver de ønskede sig, men ikke havde fået på ønskesedlen. Jeppe havde f.eks. ærgret sig i forgårs over at han havde glemt at ønske Dizzy Mizz Lizzy’s reunion cd og dvd, men den havde jeg da købt til ham. Lærke troede at Emil var den eneste der fik en ønsket tegnepad, men der var også én til hende.OG de to huller i ørene, som jeg ellers har sagt nej til… det var en god overreskelse.
Emil fik en jakke, der var stor, varm og god, og selvom han havde det varmt i den, blev der puttet i den – og når han skulle udenfor for at ryge var den et hit 🙂

Jeg fik det ønskede Partnersspil af drengene ( foruden cd-en) og så havde Emil og Sandra i fællesskab givet Jens og mig en genial gave: En forudbestilt Diablo 3. Så nu er det bare at vente endnu mere utålmodigt til den kommer her i 2011. Det var altså genialt tænkt. Tak drenge og Sandra 🙂

Lærke havde også tænkt godt og praktisk – af hende fik jeg 6 små shotglas- perfekte i størrelsen til både gammel dansk og jægermeister – vi testede dem i morges 🙂
Og så har kun købt en af de rigtigt gode hvidløgspressere til mig – den slags, der også har en rensedel med. Tak Lærke 🙂

Jens gav mig en troldekugle – en skriftrulle med en ganske særlig indgravering…. Tak skat 🙂

Ved midnatstid gik vi nedenunder og spillede partners- drengene og mig tabte til Lærke og Jens, men det var sjovt imens, og bagefter sluttede vi aftenen/natten af med en gang kold and, kalkun, steg og medister med rugbrød til, og en lille portion risalamande. Der var jo rigeligt med rester, da jeg havde forventet at vi var ti ( der er stadig en hel and i dag f.eks)
Og klokken halv tre sagde vi godnat til hinanden, trætte , mætte og glade.

Og i dag er der kommet en snerydder som har åbnet vajen op, og drengene har efterfølgende gravet bilerne fri, så nu er Jeppe på visit hos gammelvennen Christian, Emil er kørt hjem til kæresten og Jens skraber sne i vores Svendborgresidens, mens vi to piger bare slapper af – så i dag er også en god dag 🙂

Har I andre haft en god og varm jul?

Afbud

Vores hus den 24.12.2010 Vi har måttet ringe til vores gæster fra Odense og sige til dem, at det er for farligt at prøve at køre herned.

Der er jo stadig udkørselsadvarsel i Svendborg kommune, og det er ret forståeligt. Det fyger stadig voldsomt, og vores vej er ramt, når vinden er fra Nordøst.
Vi har prøvet det før, og der er intet at gøre. En time efter at sneplovene har været igennem, er vejen totalt lukket igen.

Driverne er mellem 1,5 og to meter høje, og eneste trafik her er de traktorer der kæmper sig igennem. Vores biler er begravet i sne, på trods af at Jens faktisk fik dem gravet fri i går….

MEN på positivsiden, så kom Emil igennem sammen med plovene i morges, så vi er os fem, og det har vi aldrig prøvet før. Og så har vi masser af mad – nok til ti, men så er der rester til i morgen, hvor vi intet skal 🙂

Glædelig jul herfra

Eksperimenter med laks

Jeg havde taget en side laks op i går, fordi jeg vlle have haft pestomarineret laks med bulgur til aftensmad.
MEN.. nu var det jo onsdag, og Emil kom hjem som han plejer, så i stedet tog jeg en stor culottesteg, og pommes friter, to sovser, flutes, salat og ærter.

Men hvad så med laksen?? Det fine midterstykke blev gravad.

Gravad laks
ca 25 cm laks ( vel et kilo) med skind
75 gram salt
75 gram sukker
20 gram tørrede dildspidser ( ca 4 spsk)
10 gram tørret fennikel (2 spsk)
½ spsk peber

Krydderierne blandes og laksen lægges i et fad, der passer i størrelsen. Jeg brugte et lille firkantet ildfast fad. Læg den med skindet nedaf. Hæld krydderierne på, og fordel dem jævnt på overfladen. Pak laksen ind i film og sæt den i køleskabet i ca. et døgn. Og så er den klar. Vi skal have den med rævesovs og brød til.

Og resten af laksen er kogt i en lage af boullion, forårsløgtoppe, et par skiver citron og lidt dild og fennikel. Den bliver senere i dag lavet til en mousse a la fantasi. Jeg tror det bliver med noget fløde, creme fraiche, husblas, citron, tomat og lidt løg, frisk dild og ??

Det tror jeg nok skal fungere 🙂

Alt er på plads, heldigvis

For lige uden for vores hus ligger der en meterhøj snedrive, der spærrer ret effektivt for AL trafik, og sneskraberne har ikke været forbi i dag.

Men det gør ikke noget, for alt er på plads og i orden. Alle gaverne er købt – men ikke alle pakket ind endnu. Al maden er bragt til huset, og jeg har allerede kogt rødkålen. Om lidt går jeg i gang med konfekten og imens kan de små pillekartofler simre. Mandlerne smutter jeg også i dag, og i aften skal vi – sammen med et par eksperimenter med en lakseside- have risengrød.Og når det nu er jul, så er den kogt på sødmælk.

Jeg har “ofret” lidt ekstra på en haiti-vanillestang, som jeg glæder mig til at rense. Den er tyk og fed og fuld af korn til risalamanden – og bagefter skal skallen ned i min vanillesukkerkrukke.

Juletræet står ude i laden. Kæmpestort, tungt og flot, og det kommer ind senere i dag, så vi kan få det pyntet i aften. Det store arbejde ligger i at få det slæbt ind og op, men vi har heldigvis to mænd her i huset, så det går nok 🙂

Eneste problemer: Vi er sneet inde, hvilket giver et par spørgsmål.
1. Kan Lærkes veninde komme herfra og til Thurø?
2. Kan vores gæster kommer hertil? Og hvornår?

Så vi afventer sneskraberens komme – og vores udgang. Og de plejer jo at komme og skrabe, så vi tror på at de også gør det i dag. Og mens vejen er åben, kan nevøen komme hertil og veninden herfra 🙂

Positiv overraskelse

Tømreren blev jo færdig med vores hulmur i går. Hans overslag havde lydt på 15.000 plus moms.

Og i dag kom fakturaen: 12.800 plus moms.

Det var da en positiv overraskelse at få, BÅDE til tiden, ordentligt udført OG billigere.

Tak tømrer 🙂

Lidt af hvert

Hulmuren blev isoleret i går, og da jeg var indenom i huset syntes jeg faktisk godt jeg kunne mærke at der var en anden varme i huset end før? Måske er det bare fordi jeg ved, det er gjort, men det føltes nu lunere. Så nu skal der bare fyldes i huller. Jens fik fyldt mursten i i stueetagen i går, så nu mangler førstesalen bare samt de to mursten, der blev fjernet udenfor. Og så skal der pudses bagefter.

Den sidste del af aftenen blev tilbragt på sofaen- både Jens og jeg er ved at få godt ondt i halsen, så der blev puttet, taget halstørklæder på og snuppet en lille én- for halsenes skyld i går aftes. Og jeg klarer mig igennem i dag på smertestillende, der tager det meste af hovedpinen og ømheden.

Og så vågnede vi jo, som alle andre , op til tyve cm sne. Heldigvis havde verdens flinkeste vejmand været forbi med sin sneskraber inden vi stod op – for han kan jo lige så godt sætte skraberen på, når han kører op mod de større veje, som han skal skrabe fri for sne. Så selv om vi egentligt bor på en prioritet tre vej, kunne jeg fint køre på arbejde. Altså i et tempo, der passede til vejen. Så lige pt. tager det altså en time at kome frem og tilbage, og det må man jo så bare indrette sig på.

Og jeg havde jo månen, som jeg kunne beundre på vejen ind. Jeg vidste ikke de var måneformørkelse før jeg hørte det i radioen, men jeg havde nu gættet det, da jeg lagde ærke til den meget specielle form den fik. Flot var det, måske især fordi det var så tydeligt, og fordi solen stod op imens.

Og tænk- fra i dag bliver det lysere og lysere. Det har allerede været vendt om eftermiddagen i en uges tid nu, men NU bliver dagene stille og roligt længere- og solen tager over. Jeg GLÆDER mig til foråret, når det kommer- og snart kan jeg vel begynde at se efter vintergækker under sneen?

Om lidt kommer Lærke ind til Odense. Hun spiser frokost sammen med mig, og så sender jeg hende over i bazaren for at shoppe lidt. Og i den brugskunstbutik, der ligger lige i nærheden- der skal hun lige lure på en gave for mig 🙂
Og senere på eftermiddagen følges vi rundt i Odense og finder et par småting mere.

Og så har jeg juleferie- lige til den 29. december, hvor jeg lige har to tolvtimersdage. Men dem overlever jeg nok efter de gode fridage inden 🙂

Min søn, musikanten

Alle vores børn er ret kunstneriske.

Emil er en habil rapper – og har jeg hørt fra dem der giver streetcredit- også både en god freestyler og testforfatter. Han har også givet et par koncerter sammen med sit slæng, der er fra alle kanter af Danmark, og derfor ikke lige kan ses hver dag. Ydermere er han en dygtig tegner. Han laver lovlig graffitti, og får det også sommetider skaleret ned på et lærred. Hans billeder er faktisk ret gode 🙂

Lærke elsker at synge, men er desværre ikke så musikalsk som sine brødre, men det er da blevet meget, meget bedre med årene…. Til gengæld tegner hun helt fantastisk, mest manga, men hun kan nu tegne meget andet også. Og så kan hun tage et stykke stof og trylle det om til hvad som helst- enten med symaskinen, eller ved at sy i hånden. Flere af mine gamle nederdele er endt som smarte bukser hos hende.

Jeppe tegner ikke så meget, men til gengæld kan han spille på alt med strenge og også synge.
Jeg var især benovet da han købte en ukulele, der er helt anderledes i strengene, og dagen efter spillede på den. Faktisk er han så god til at spille, at han blev spurgt om han ville underholde på gågaden i Svendborg i går sammen med en fra hans (naturligvis mat-musiske ) klasse på gymnasiet.
Og avisen kom lige forbi og interviewede dem og tog billeder. Så her er junior med guitar, underholdende i mange graders frost.

Og hov- tilskueren ude i siden ligner grangiveligt storebroderen 😉

Tak til Fyens.dk for fotoet, som jeg lige lånte…

Previous Older Entries