Arizona og kørekort

To helt forskellige ting, men en del af min dag i går, for….

Jeppe var til køreprøve i går, og bestod. Tillykke med det sønnike 🙂

Men inden han var til køreprøve, skete der en masse andet i familien. For Lærke er nu bosiddende i Apache Junction, en forstad til Phoenix i Arizona.

Vi stod op klokken fire i går morges, vækkede Lærke og hendes veninde, der havde fået fri fra efterskole , så hun kunne sige farvel, og spiste morgenmad.
Klokken fem forlod vi huset med en 23 – kilos kuffert og en stor håndbagagetaske i bagagerummet, og satte kursen mod Kastrup, hvor vi skulle mødes med en EF-person, der ville tage hånd om Lærke og de to drenge, der også skulle med flyet til New York.
Så da klokken var 7, mødtes vi alle- børn, forældre og søskende i lufthavnen, og de unges papirer, visa, pas og dokumenter blev checket igennem, samtidigt med at de fik info om, hvad de gjorde ved ankomsten til Newark lufthavn, hvor de skulle videre.
De blev så checket ind og fik lidt tid til farvel. Og vi smilede og ønskede hende god tur, mens vi undgik at kigge hen på den anden familie, hvor både moren og døtrene stortudede da de sagde farvel.
Efter en gang vinken mens de gik hen til kontrol, startede vi så bilen, og jeg satte Jens af til et møde i Kbh og Nikoline blev kørt ned til sin efterskole i Fåborg.

Mærkeligt…. at komme hjem og vide, at nu går der næsten et år før vi ser hende igen.
Underligt at blive reduceret fra mor og far til at være “natural parents” uden indflydelse på hendes liv det kommende år.
Og anderledes at der nu bliver noget mere stille i residensen med kun et hjemmeboende barn i huset.

Og hun er ankommet, og er ved godt mod. Hun ringede klokken fem i morges og informerede om at hun havde fundet familien og at de nu var på vej hjem, i den smeltende varme. Der er 40-45 grader i Arizona lige pt.

Hav et godt år Lærke – vi kommer til at savne dig 🙂

Reklamer

Spejlrefleks

Da jeg for mange mange år siden lærte Jens at kende, havde han lige investeret i et spejlreflekskamera, da han var i Singapore. Og det tog fantastiske billeder, når man ramte rent.
Da vi fik børn, fandt vi ud af, at børnene var i bevægelse hele tiden, så det var svært at tage skarpe billeder, så mit almindelige pocketkamera blev brugt i stedet for, og spejlrefleks-kameraet blev lagt til side til de mere specielle fotos.

Og så blev man digital. Jeg købte det første digitalkamera i julegave fra os til os for snart ti år siden. 1,4 megapixels Whauuuu… Og som tiden gik, blev kameraerne billigere og større. Nu er vi vist oppe i 14,1 megaixels. Og vi lever fint med det.

MEN…. vores mellemste har gennem flere år gået og sukket og sagt spejlrefleks, men da vi ikke giver gaver for 6.000 kroner, har han ikke fået noget kamera. Da han så blev 18 og fik både børne- og bedsteforældreopsparing, aftalte vi, at han kunne bruge af sin bedsteforældreopsparing ( der er på 10.000 kr), og så investere i et spejlreflekskamera – og der er altså forskel, hvilket kan ses på de to eksempler nedenfor.

Sommerfugl i mit staudebed. Jeg har aldrig tænkt over at deres støvdragere er stribede….

Og et aftenbilled fra vores have- farverne og diset er fanget SÅ smukt, synes jeg

Så jeg må nok begynde at se mig om efter et kamera til os- for selvom han ikke brokker sig over at vi låner kameraet i tide og utide, så går det nok ikke i længden.

Tre små ord der betyder så meget

Så er jeg tilbage på jobbet igen efter en ret aktiv ferie.

Og naturligvis render jeg ind i en opgradering på en flok testservere, som jeg har ansvar for, på første arbejdsdag, så en blid start blev det ikke.
Oveni opgraderingerne var der så 600 ulæste mails, der skulle sorteres, skimmes og læses.

Så da min chef kom ind på mit kontor og udbad sig en procesbeskrivelse på vores håndtering af indrapporterede fejl til revisionen, har jeg nok set lidt træt ud. Fordi “bare fire-fem eksempler” med al dokumentation faktisk er en del. Og deadline var tirsdag inden fyraften!
Jeg nåede det lige, og fik sendt dokumentet inden jeg tog hjem på vagt ( for man SKAL jo arbejde lidt mere i ugen efter ferien).
Og i morges da jeg mødte lå der en mail, bare med disse tre ord:
TAK – flot arbejde

Og hele dagen i dag har de glædet mig, for påskønnelse betyder bare SÅ meget.

Hvad synes du varmer hjertet i arbejdssammenhæng?