Tilbage

Da jeg for snart et år siden blev sagt op på grund af mit firmas meget store økonomiske vanskeligheder (de kom ud med et underskud på 19 millioner), gik min verden ikke i stå, for jeg havde jo fire måneders opsigelse plus de resterende dage i juni. Og det var jo evigheder 🙂

Så i stedet for at grave mig ned i et hul, besluttede jeg mig for KUN at søge de stillinger jeg helt ville, og ellers bare koncentrere mig om mig selv, min træning og at få startet Lærke op igen i DK.

Så jeg lagde sammen med en personlig træner en plan, der hed variabel træning 6 dage om ugen, hvor jeg så kombinerede styrketræning med smidighedstræning og konditionstræning.

Så i et halvt år fik jeg mikset bodypump, coretræning, spinning, funktionel træning, pilates og yoga. Og hver morgen tog jeg så ned og trænede i mindst to timer i en eller anden kombination, der tillod mig at træne igen dagen efter 🙂

Og så snakkede jeg ind imellem med min “karrierrevejleder”, der gav mig feedback og råd, hvis jeg havde spørgsmål. Det var faktisk hende, der kom med stillingsannoncen til mit nuværende job til mig, da hun syntes at vi kunne være et fantastisk match 🙂
Og jeg kom til samtale og fik jobbet.

Så nu er det småt med træningen, der nu ligger om aftenen. Men når jeg har mulighed for det, så træner jeg stadigt 4-5 gange om ugen , dog kun en time ad gangen på nær mandag, hvor jeg har tid til to.
Jeg kan godt savne træningen lidt en gang imellem, men det er simpelthen ikke realistisk at jeg træner tolv-fjorten timer om ugen mere……

Og arbejdsmæssigt er jeg med i et projekt, der i perioder også tager mine aftener fra mig, da der tit er to-tre dage om ugen hjemmefra. Og når man så enten er på hotel/konferencecenter eller rakker frem og tilbage og kommer hjem ved otte-ni-tiden om aftenen, så når man bare ikke sin træning.
MEN… jeg er vild med jobbet og de udfordringer det giver, så jeg må jo bare forsøge at træne det jeg kan nå. Og på nogle af stederne er der svømmehal og motionsrum, og så snupper jeg en time dér.

Og under alle omstændigheder så prøver jeg at lave “Tabata”-træning når der ikke er andre muligheder.
Man kan læse om det her: http://www.getbig.dk/tabata
Og at træne fire minutter, det kan alle!!!
Jeg “planker den” i mine fire minutter og har hentet en lille app, der styrer min tid. Den hedder “hiit” og er ganske gratis. Der har jeg så lavet otte sessioner af 20 sekunder og med ti sekunders pause.
Jeg synes det er genialt, og bliver hver gang overrasket over, hvor længe tyve sekunder er, når man er i ottende runde 😀
Prøv det hvis du ikke kan nå andet, for alle har fire minutter.

Andet? Narh… jo, jeg vender tilbage med lidt om alt muligt

Pandekage/vaffelopskrift til morgenmaden pp

Hej igen. Der har været tavshed af mange grunde, men nu er jeg her igen, og dennegang med en opskrift der både kan bruges til amerikanske små pandekager, eller til vafler, som jeg sommetider vælger, når jeg er doven og ikke gider vende pandekager 🙂 der er nok til to personer til morgenmaden 🙂

Pandekage/ vaffeldej
2 æg
4 skefulde husk
1 dl mælk
1 spsk skyr
lit sødemiddel
vanillepulver/ekstrakt ( 1 knivspids)
lidt revet citronskal og evt lidt saft ( kan undlades)
1 spsk havreklid ( kan undværes, hvis man er i nød)
1 spsk maizena
1 tsk bagepulver

bland husk og mælk og lad det trække fem minutter til væden er optaget, bland derefter resten i og lav enten små tykke pandekager på din pande ( klatter på spiseskefuldestørrelse) eller vafler i vaffeljernet. Smør evt med lidt olie først – jeg bruger en ganske almindelig billig forstøver, som jeg har købt til en tier i jem og fix, og som jeg så har hældt olie i, den kan fordele olien fint 🙂

Velbekomme 🙂