Dét at kunne se det for sig

Vi har nu i 3 måneder været de lykkelige ejere af et projekthus i Svendborg.

Og når vi noget i vores fritid? Ja, men ting tager den tid ting tager, og sommetider er det måske kun os, der kan se gennem nedbrydningen og visionere det færdige rum.

På det ovenstående foto er det vores kommende køkken. Det er taget i den ende, der skal blive til spisekøkken ( eller alrum), og mod den ende af køkkenet, hvor selve køkkenet skal stå i arealet bag trappen. Selve rummet er 9,6 meter langt og 4 meter bredt, så der bliver OK med plads. Vi bibeholder trappens placering, men skal have en ny og mindre smal trappe op. Vi er stadig i overvejelsesfasen mht. trappen. Lige nu er overvejelsen at vi bygger en trappe op i sten ( eller et lettere materiale, og så kommer trappetrinene ovenpå.
Der er nedgang til kælderen under trappen, så vi kan ikke bare nøjes med en åben trappe…..

Men nu så jeg tilfældigvis tv-serien “Lykke” i går, og der havde de en genial kælderløsning. Et køkkenbord, hvor pladen kunne vippes op , og så var der nedgang til kælderen derfra. Og så kunne man måske nøjes med en “almindelig” trappe ovenover?

Jeg ved det ikke? Nogle gode ideer eller råd til trappen, der er vores ømme punkt ???

Kan DU se det for dig?

Reklamer

Samlet igen

Nu er alle fire samlet igen, og vi sidder, godt mætte af thaisuppe, gryderet og fire slags is med raki- flamberede figner til dessert med hver sin pc på skødet, og ser tv samtidigt med at vi spiller, læser blogs, er på facebook og uploader fotos til familens hjemmeside.

En typisk søndag aften, hvor vi altid er sammen og bare os.

En god søndag aften, hvor Lærke er kommet retur fra Hareskoven, hvor hn har været til gensyn med de spejdere hun mødte på sidste års Plan.
Jeppe, der sidder og ser træt ud eftersin deltagelse i spejderløbet SJOK, hvor han sammen med sin storebror og to andre klanspejdere har haft stået for en post. Og selvom man er “på den adnen side” af et spejderløb, så blive man lige så træt som de mindre spejdere, for med tre timers søvn, så er der en vis træthed i dag.

Jens og jeg, der begge lagde 7½ times arbejde i byhuset i går og som i dag også har taget henholdsvis fem og syv timer, er også let slidte og nyder at sidde og dovne.
Men vi nåede en masse i weekenden. Jeg fik fjernet det sidste genstridige tapet i den store stue, og Jens er i gang med at fjerne en væg til stuenpå førstesalen. Væggen skal flyttes 30 cm, så gangen ved trappen ikke bliver for smal. Surt arbejde, men nødvendigt – begge dele….. Til gengæld savede vi lidt mere af ved trappen til førstesalen, og NU kan vi se, hvordan køkkenet bliver, når vi engang er færdige. Et godt stort rum på 9 gange 4 meter med trappen som naturlig rumdeler mellem spiseafsnittet og selve køkkendelen. Jeg tror det bliver rigtig godt 🙂

Og om lidt komer der Fringe, og så er søndagen perfekt 🙂

YES!

Vi har en weekend alene!

Ikke at jeg ikke elsker mine børn, men det er altså sommetider rart med lidt tosomhed.
Lærke tager til København til et spejdergensyn og Jeppe er medarrangør på Sjok, der er et årligt tilbagevendende spejderløb sidst i januar. Emil tager også med på sjok, men han er jo allerede ude af vagten.

Og hvad skal vi så lave?
Tjooeh… ?! Bum bum bum…
Nøjagtigt det samme som hvis børnene var hjemme.

Slappe af og få lidt god mad fredag.
Træne bodypump og renovere hus lørdag
Og renovere hus søndag.

Men vi skal ikke tænke på at skulle hjem og hente/bringe eller sørge for ungerne. Og der er forskellen. Vi kan indrette os efter bare os to i stedet for koordinering for fire (fem).
Og vi har sagt til børnene at de bare skal tage til huset i byen, når de er færdige søndag.

Og så bliver det atter hverdag.
Og den holder jeg nu også meget af.

Sjæl og videnskab – har vi en sjette sans ?

I går omhandlede dr2’s program sjæl og videnskab det med den sjette sans. Kan man fornemme at noget sker, enten med forbundne personer ( tvillinger), eller ved “bare at fornemme noget”.

Det tvillingeeksperiment vi så, omhandlede faktisk tre sæt tvillinger, men det var kun det ene par, der var så tæt forbundet, at den ene mærkede, når der skete noget med den anden. Min tanke var, at man måske kan opøve den evne, ved at fokusere på hinanden?

Og tankevækkende, at det kun er når der sker noget dårligt, at man bare ved det! Jeg har selv prøvet det en enkelt gang. Jeg havde en lille kanin i pleje, fordi den var blevet ramt af en ærtehøster. Plejen af den gik fint, og kaninen helede fint og var helt frisk. En søndag skulle jeg ud at servere ved en barnedåb, og over middag VIDSTE jeg bare, at nu var den død. Og ganske rigtigt, da jeg kom hjem, lå den og var død. Mærkeligt, ikke? For den var helt OK da jeg tog hjemmefra.

Og så er der den meget mystiske og stadigt gåsehudsfrembringende historie om da jeg fik Emil. Et par måneder inden jeg fik Emil, som jeg havde termin med den 9. april, havde jeg en uhyggelig drøm om at jeg fødte en fisk. Drømmen var så tydelig, at jeg vågnede op og var helt ved siden af mig selv…
Jeg fortalte den til både Jens og andre, fordi det var en så anderledes nærværende drøm end alle andre jeg nogensinde har haft.

Og tiden gik, og jeg blev indlagt i 38. uge fordi de var bange for at jeg var ved at få en moderkageløsning pga. blødninger. Og da jeg pga ALT for meget fostervand faktisk allerede var 4 cm åben, valgte de at tage vandet ( 5 liter var der), og sætte fødslen i gang før tid. Alt gik fint, og alle var glade da jeg fik min lille dreng den 20. marts.

To dage senere sad jeg i fællesrummet, da en kvinde spurgte mig hvornår jeg havde født ham. 20. marts svarede jeg…… Og fik gåsehud, da hun sagde: ” Jamen så har du jo født en lille fisk”.

6. sans eller et rent tilfælde? Bedøm selv. Jeg synes i hvert fald at det var forunderligt og sært.

Kan vi vide ting på forhånd? Kan vi fornemme dem? og aktivt ændre på skæbnen ved at bruge vores sjette sans bedre? Er vores hjerne så meget mere forunderlig end vi overhovedet kan fatte? Har vi potentiale for at kunne gøre ting bedre, ved at undgå ulykker, der ellers ville ske? Vi ved det jo ikke, for vi vil aldrig kunne bevise at vi ved at ændre en handling måske reddede livet..

Serien Fringe, som jeg bare SKAL se hver søndag omhandler en enkelt parallel verden. Men hvad hvis der er et uendeligt antal parallere verdener? Fordi har jo utallige muligheder hver eneste sekund, og disse ændrer jo verden hele tiden. Kender I ikke til det med at man siger – hvis jeg bare havde hentet mit halstørklæde, så var jeg kommet et minut senere afsted og havde undgået at …? Og der var det måske at man burde have hørt den sjette sans, der egentligt sagde “Hent dit tørklæde”, for man er jo meget bevidst om at det burde man have gjort.

Har vi en sjette sans? Mit svar er måske og nok ret sandsynligt. Vi skal bare lære at lytte til den.

Os piger..

.. tog lige en mini-pigetur i går, hvor Lærke kom ind med toget og vi mødtes ovre ved biografen ved Odense Banegård.

For den unge dame havde nemlig besluttet, at invitere sin gamle mor med ind og se tøsefilm. Og om det er en decideret tøsefilm ved jeg ikke, men der var et solidt overtal af kvinder i biografen.
Vi så Black Swan, der foregår i balletmiljøet, og som er en skildring om undertrykte følelser, om overbeskyttelse og projection af egne drømme til ens børn, om ikke at kunne sige fra, om skitzofreni, OCD og ønsket om perfektion som ikek kan forenes med ønsket om at give slip. En fim, der kunne ses på flere niveauer, og som var skildret, så man var med under huden på Nina, der kæmpede nogle voldsomme indre kampe for at kunne sætte sig selv fri. Og Nathalie Portman er bare så fantastisk yndig, skrøbelig og sart i rollen som Nina- hun er bare indbegrebet af ballerinaen….

Inden vi så filmen havde jeg klassificeret den som en “Fight-club”-film, bare for piger, og jo, der er elementer af det samme i de to film, i pigeudgaven er blodet bare mindre, men så sandeligt også til stede.

Lærke – der jo lige er blevet 16, var lidt provokeret/generet af de erotiske scener i filmen, men som sådan var de med til at bidrage til et helhedsbillede af hovedpersonen.

Filmen er anbefalelsesværdig, dog til et voksent publikum. Yngre personer end Lærke bør ikke se filmen.

Pilates here I come

Den dårlige samvittighed har i et stykke tid plaget mig. Efter jeg fik fjernet den famøse luns arm, har det været svært for mig at komme op og ud af sofaen mere end de “faste tre gange om ugen”.
Og den der gænge med tirsdag med bodypump og spinning, og torsdag og lørdag med kun bodypump har været fin for dovenskaben, men ikke god for samvittigheden.

Men i går skulle jeg alligevel ned i Fitness med Lærke, og så kunne jeg jo lige så godt tage mig sammen og lave noget, når jeg var der. Granskning på holdplanerne viste, at der var pilates som startede op samtidigt med at Lærke skulle afleveres. Og ekstra læsning om det gav blod på tanden, så jeg meldte mig på holdet.

Og det var godt – det er jo spænding og afspænding af musklerne på en helt anden måde end jeg er vant til, og eftersom det bed godt i de nedre mavemuskler, så må det jo også give en masse.
Jeg er heldigvis ikke øm i dag, på trods af træningen, hvilket også tæller på positivlisten.

Så nu har jeg været inde og booke de næste fire mandage også, så jeg kan få en dybere forståelse for øvelserne og optræningen af den afbalancerede krop 🙂

Hverdagsfødselsdag

Vi holdt jo Lærkes 16-års fødselsdag i weekenden, hvor vi fik en bolle og lagkage derhjemme om eftermiddagen, og hvor vi så tog inde til Odense på Mongoliet til en gang mongolean barbecue om aftenen.

For det er besværligt at have fødselsdag på en mandag, hvor der er gang i så meget. Emil startede skole igen på fuldt knald, Lærke selv skulle til et slankeevent om aftenen i går, og jeg havde meldt mig til pilates imens. Jens tog hen i huset og arbejdede et par timer, og Jeppe lå derhjemme med feber og ondt i halsen ( stakkels Jeppe). Så vi havde ikke tid til at holde fødselsdag efter skole/arbejde.

I stedet for holdt vi den sædvanlige morgenmadsseance- og nød at Emil, der havde lånt min bil hjem søndag aften, kom klokken syv med rundstykker og brunsvigere. Og så hyggede vi ellers til klokken otte hvor Jens tog til Svendborg med Lærke og veninden, og jeg kørte til Odense med farmoren, der skulle hjem med toget og Emil der skulle i skole, hvorefter jeg tog på arbejde. Jeppe tog et par panodiler og fandt sin seng.

Og Lærke fik sine gaver og var glad. Det blev til en kombineret dvd og vhsmaskine, en hue og noget tøj fra os, kontanter fra brødrene og Sandra, gavekort til matas fra farmor og kontanter fra morfar og Hanne, og en bluse fra veninderne. Udemærket høst, og stort set hvad hun havde ønsket sig. Nu skal kontanterne bare omsættes til nye øreringe, musik og film 🙂

Om aftenen efter træningen tog vi den suppe jeg havde lavet med op i stuen og så lidt tv mens vi spiste. Og efterfølgende lammetævede Lærkes veninde og mig Lærke og Jens i Partners 😉
…Ok , vi vandt, men det var så lige som det kunne være, så det var et spændende spil. Og hvor er det dejligt at man kan hygge sig sammen om et brædtspil stadigvæk 🙂

Previous Older Entries