Ned og op

Mens bloggen har stået stille er vores dyrebestand nedskrevet med to.

I efteråret blev vores gamle næsten 18-årige kattemor Tigerdyr mere og mere affældig, og vi kunne godt se hvilken vej det gik. Jeg sad hjemme i køkkenet med hende, da hun døde, og det var lidt vemodigt at miste sin tro følgesvend gennem så mange år. Hun er det af vores dyr vi har haft længst. 

Og her i foråret blev vores ældste hankat sløj, gad ikke ud mere og begyndte at tabe sig. Og en aften vi kom hjem, lå han i gæsteværelset og var sovet ind. Øv! 

 

Så nu har vi kun “lillebror” Oscar tilbage. Allersidste skud på stammen, der begyndte med tigerdyrets mor for 22 år siden. Og eftersom Oscar er kastreret, bliver slægten ikke længere. Underligt at have kun en kat, men vi kan også se at han efter at være blevet enekat, er meget mere menneskesocial, så helt skidt er det ikke. Og om vi får en ny kat senere? Hvem ved?! Lige nu er der ikke planer om det……….

Til gengæld er vi blevet beriget med Betty i husstanden. Betty er egentligt Lærkes, men vi passer hende allesammen, så hun er også lidt vores allesammens 🙂

Betty er et hvidbuget afrikansk dværgpindsvin. Og pindsvin er et af de få dyr, der forbliver nuttede gennem hele deres liv. En sjov lille skabning, der både er nysgerrig, snøftende og ikke mindst søøøøøød… Og vi håber at Betty bliver mindst otte år, som de let kan blive 🙂

Så det er to ned og en op med dyrebestanden i familien.

 

Her er de begge 🙂

Billede

Betty

Man har et standpunkt til man får et andet

 Da jeg blev sagt op, brugte jeg en del tænketid på at spørge mig selv om, hvad jeg egentligt ville med mit jobliv.

Og det blev summeret sammen til:

1. Have et spændende job

2. Have et job, hvor der måske ikke var så mange timer ud over de 37 om ugen

3. Have et job, hvor jeg ikke skulle køre – gerne i Svendborg Kommune

 

…nå, men en ud af tre er da også meget godt. Jeg fik det spændende job, men igen i Odense, og igen med uger der periodevist har arbejdstid på over 50 timer, og med flere dage hjemmefra og på hotel.

Men!!! Det spændende i jobbet opvejer den periodiske træthed over atter at skulle pakke kufferten og drage et eller andet sted hen.

Og at få lov til at være med i et så stort projekt, som jeg er blevet tilknyttet ( hvad der faktisk ikke var noget om, da jeg søgte jobbet), er bare en gave. Jeg føler mig udfordret, lærer dagligt en masse, og går hjem med følelsen af virkeligt at have udrettet noget godt 🙂

Kan man ønske sig andet og mere?

Og i aften pakker jeg atter kufferten, så jeg er klar til to arbejdsdage, denne gang i Nakskov.  Og med overnatning på dette hyggelige sted:

 Billede

 

God arbejdsuge til jer alle