2½ dag til ferie..

.. og det skal blive godt – også selvom jeg holder meget af mit job.

I år er det kun som gæst på festival, men NÆSTE år er vi atter på banen sådan rent arbejdsmæssigt 🙂

Når Jens hører ordet ferie, ja, så får han stjerner i øjnene, for så kan han lave gulve……………
Vi er nu i sidste fase med det nye hus. Det eneste vi mangler er at få lagt gulvvarmen, overgulvene og få sat køkkenet op, så det nærmer sig, men hvornår vi lige er færdige, det vides ikke 🙂

Og for at Jens ikke skal rode med alupexslanger og gulve hele ferien, så har jeg bestilt hotel til os i Istrien, hvor vi skal ned i en uge og bare bade, nyde solen, se Pula og måske ud på en sejltur, så vi kan se delfiner. Det ser vi rigtigt frem til.

Og efter ferien strammer vi op på kosten igen, for vi er simpelthen nødt til at passe lidt på igen. Så når vi returnerer, så kommer der masser nye opskrifter op 🙂

Reklamer

I disse ferietider..

.. kommer hyggen ind og arbejdsdagene bliver lidt anderledes.

 

F.eks. får vi en skive brød hver formiddag, hvor vi så lige får hyggesnakket lidt med kollegaerne, hvilket vi ellers kun gør i forbindelse med ferie og fødselsdage.

Og i dag havde vi en gæst på kontoret. Chefens hund var hoppet ind i hendes bil i morges, og så var det da næsten synd at den skulle smides ud igen, så her er dagens gæst lige på visit på mit kontor:

Billede

 

 

Og i går byttede jeg fire timer ud med lidt af min flex, og konverterede kontorliv til strandliv sammen med Lærke, for den slags er også helt i orden, når man er i feriesæsonen. Og det er jo bare med at nyde solen og varmen, når det nu endeligt er sommer i Danmark 🙂

 

Helt fyldt

 Det kan hermed bekræftes, at man efter fire dage med skrivedage på Nyborg Strand er ALT for mæt – både af mad og af at have arbejdet langt over 40 timer.

Men begge dele var gode. Vi fik nået en masse, og syntes selv at frustrationerne over manglende fremskridt i vores projekt blev mindre, og at være på et sted, der både er en fryd for øjet og ganen, er ikke allerværst 🙂

Sådan så f.eks. frokosttallerkenen ud den ene af dagene:

Billede