Og NU er der ferie!!

Jeg holder fri i morgen og hele næste uge. Det vil sige at de to af dagene skal jeg på kursus, men bortset fra det, så står den ikke i arbejdets tegn.

Og jeg trænger til ro og fordybelse i de nære ting, kan jeg mærke.

Mit liv roterer meget omkring job, muligheder for karrierre, skal/skal-ikke valg. Skal jeg læse en master, eller skal jeg fintrimme mod anden sti i livet? Vil jeg være chef? Vil firmaet have mig som chef? Skal jeg nøjes med det jeg er god til, eller skal jeg stile efter andet? Jeg ved det ikke, og forventer ikke afklaring før end engang i foråret.

Men lige nu og de næste dage skal det bare stå på familie, hygge, teater, julefrokoster( i både eget og husbonds firma), og så på excel2007-avanceret-kursus. Og får jeg bagt lidt og kigget på konfekt, så er det også godt.

Reklamer

Overvældet

Jeg FIK den!!! Den store ordre. Lige for næsen af…… de andre ;o)

Og jeg fik ikke bare dén trukket i land, men også to meget store andre ordrer.  Faktisk betyder de  tre kæmpeordrer at jeg alene har øget ordrebeholdningen i firmaet med 30%, hvis vi tager fra sidste måned.

Ydermere har vores sælgere været travle, så vi har i fællesskab sprængt alle rammerne for budgetterne.

Om det er en rar følelse? JA! Om jeg er glad og stolt over det? JA!

Og det er firmaets ledelse også. De sponsorerede lagkage til alle 140 ansatte for at fejre det. Lækkert at man gider påskønne indsatser af de store på en sådan måde, ikke?

Ja, så sidder jeg her…

…og der er stadigt internet, hvilket jo ikke er en ulempe, hvis man vil arbejde.

Men afdelingen har lige været til frokost på Jensens, og ingen gider vist lave noget særligt.

Så jeg garanterer at jeg er ude af døren senest halv fire i dag, hvor firmaet lukker.

I morgen

Lukkes vores servere ned på arbejdet klokken tolv, og en helt ny citrix samt office 2007 installeres.

Jeg har allerede en 2007-version på min lokale bruger, så for mig er det ikke en ny hverdag, men jeg forventer nok at min telefon vil ringe en del gange på mandag, når kollegaer panikker og ikke kan finde dette eller hint i den nye word eller excel….

Ikke at jeg er firmaets deciderede superbruger i officepakken, men jeg er den man henviser til, som én der ved lidt om det hele… Og hvad de så mener med dét, lader jeg stå lidt.

Måske det ikke var så slemt, det valg?

…for det er i hvert fald sikkert, at der bliver uro i manegen med den sammensætning.

Og mon ikke det er for alles bedste med en sådan sammensætning? At man enten forhandler bredt- eller ingen vegne kommer??

Nu føler jeg ikke at min stemme er spildt :o)

Der blev stemt

Og jeg vadedelige ind, afleverede mit kort – jeg er vælger nr 46 i mit distrikt…..fik listen, gik ind i boksen og satte mit kryds, foldede sedlen sammen og ud af boksen igen. Værs go’ sagde jeg til Bent min gamle nabo, der er valgforordnet, og hav en god aften. Og tre minutter efter jeg havde parkeret bilen, havde jeg gjort min borgerpligt…..

Og så hjem til stegt flæsk og persillesovs- det er jo sjældent at vi får det, og når det nu var valg…

Det blev nydt, ikke til valgpladder, men til den sidste Bourne-film. Dén var god!!

Og det kan man ikke lige sige om resultatet af valget, synes jeg.

Fra fem til ni

Vi skulle have husbond hjem i går, hvor det jo var Mortensaften. Så onsdag tog jeg to ænder op og hang udenfor på “andesømmet”, der er et kæmpesøm på bagsiden af huset, der bruges til blandt andet optøning af ænder, opbevaring af mælk, juice etc, når køleskabet er fyldt ( og temperaturen er til det).

Og stegen lå fint i fryseren. Så alt var klart til os fem.

Fredag aften kører jeg så sønnen til gymnasiefest, og klokken halv to om natten ringer han og vil hjem… I den mellemliggende tid har jeg nærmest befundet mig i en comatiøs tilstand på sofaen.. ;o)

Ja…så jeg tager en jakke på, starter bilen og henter sønnen hjem.

Og hvad har det så med fem til ni at gøre??? Joooe… Klokken tre går jeg så i seng, glad fordi jeg kan sove rigtigt længe lørdag, hvor sønnen først skal på arbejde klokken to og husbond hentes ved tretiden. Lækkert!!!

MEN klokken halv seks ringer telefonen. Det er min lillebror der har været på en meget våd tur i Svendborg med nogle kammerater. Nu er alt lukket, og han kan ikke få fat i kammeraten der skal køre dem hjem til Odense. Mobilen er slukket…..

Okay, siger storesøster, jeg henter dig om tyve minutter.

Så op og hive tøj på, starte bilen og suse til Svendborg, hvor beruset træt bror hentes. Han har barn ( min nevø på snart 15, så barn og barn…)den weekend, så jeg kører ham til Odense, så nevøen ikke skal undvære sin far den halve lørdag.

Spørger hvad de skal lave lørdag aften, og de skal ikke noget, så jeg inviterer dem til Mortensand. Og vi siger farvel og på gensyn. Bilen vendes og futtertil Sy’fyn igen, nu med frisk brød og brunsviger på sædet..Ahhh…

Hjemme igen halv otte, og så trækker dynen lidt igen, så jeg lægger mig til at sove for 3. gang. Snupper et par timer og står derefter op. Rydder huset op, det er jo lørdag *G*

Om eftermiddagen ringer broren så for at bekræfte at de kommer, og så tænker jeg ” hvad pokker…der er jo mad nok” Så broren bliver spurgt om han gider køre forbi vores far og Hanne, hvis de også vil komme. Det vil han gerne, og faderen og Hanne kunne da ikek sige nej til and.

Så i stedet for en stille aften, bare os fem, fik vi en mini-juleaften med and, steg og medister – og risalamande til dessert.

Og hvor er det altså bare hyggeligt at være sammen med sine nærmeste!!!

Previous Older Entries