Hov, hvad sker der lige?

 Vi har jo i mange år snakket om, at engang….laaaangt ud i fremtiden…. ville vi gerne flytte til Svendborg.

Nu hvor begge drengene går i hhv. gymnasium og skole i Svendborg, og husbond arbejder der, kommer det mere og mere frem, at mangt og meget ville blive lettere, hvis vi flyttede.

For et par uger siden kom der så et hus til salg, der opfyldte vores kriterier for at flytte. Det ligger i den zone vi har valgt som værende der hvor vi vil bo, det er i et plan, det har fem soveværelser ( fire plus et kontor skal vi jo mindst bruge),  og det ligger indenfor det beløb vi vil give for et hus. Så vi kiggede, som vi før har gjort – kørte forbi og så det udefra, osv.

Og i sidste uge ringede husbond så til mægleren og sagde at  vi var interesserede i huset, men at vi havde et vi selv skulle have solgt inden. Mægleren var ude i lørdags for at vurdere det, give gode råd til evt. sakg osv, og igår kom dommen. De mener at de vil kunne sælge et for 100.000 mere end vi overhovedet havde drømt om ( så byhuset er kun 400.000 kr dyrere end vores), at den maksimale omløbstid max er 2-4 måneder, OG de mener at de nok allerede har købere til det!!! SKRIIIG!!!!

Jeg er altså ikke klar!!! Hvad sker der lige?

Reklamer

Tid kan også være luksus

Lige nu er jeg i overskud af tid.

En telefonopringning i morges fra mit arbejde om, at systemerne atter er nede – de brød sammen mandag aften- og at de nok tidligst ville være oppe i eftermiddag, gjorde at jeg bare kørte datteren i skole, for derefter at vende bilen og tulle hjem igen. Det er sådan helt sært, for jeg har jo travlt, men kan man ikke komme ind og hente sine filer, så er der jo ikke noget at gøre andet end at blive hjemme og slappe af.

For i går da de virkede on/off fik jeg ryddet op, arkiveret og sorteret i mine papirer, hvorefter jeg gik hjem klokken to halv tre. Det virkede helt surrealistisk at gå hjem i skinnende solskin i stedet for at gå igennem mørke kontorer om aftenen.

Men datteren- hun blev glad, da jeg sendte en sms om at jeg hentede hende fra skole og vi så kunne tage ud at handle ind til hendes fødselsdag- der er i morgen. Luksus, fordi det ikke var i sidste øjeblik jeg skulle handle, og luksus, fordi vi sammen kunne handle det ind hun gerne ville have om eftermiddagen, hvor veninderne kommer med hjem fra skole.

Så i morgen har jeg også fri.

Og min deadline til den 23. januar mht. regnskaber osv -tjaeh……. måske på mandag i stedet.

Tid er en mangelvare

Det har jo være årsafslutning, og det mærkes. Alt bør være færdigt så hurtigt som muligt efter nytår. Nye projekter søsættes og skal overvåges, tilrettes og skrues rigtigt sammen. Det giver arbejdsdage på urimelige længder, og en vis træthed. Men sådan er januar vel bare?

Sidste år var det jo det samme plus det faktum at jeg dengang var ny. I år er opgaverne flere og tungere, mens de der sidste år skulle udvikles på, nu kun er vedligehold og delvist overgivet til kollega med hensyn til daglige opdateringer.

Planen er, at jeg i den kommende tid overtager endnu flere opgaver, og sluser mine “light-opgaver” videre ned i systemet, men i praksis er det desværre lidt således, at kun ganske få opgaver kan videresendes, mens jeg får læsset på ….  Tungt lige nu, men forhåbentligt bedre engang. For jeg skal nok ikke arbejde 12 timer om dagen i evigheder?

Og firmaet VED godt, at de kræver meget- derfor er jeg ud over en fælles bonusordning blevet lovet lønkompensation for de mange timer jeg bruger på jobbet. Og det bliver spændende at se, hvad de så vurderer min indsats til. For det er jo udover vores almindelige forhandlinger, der først er i foråret.

Men tid – det bliver der nok aldrig masser af. I hvert fald ikke dovne-dasetid.

Jeg overvejer at læse en master, men tager lige et enkelt aau-fag i dette forår. For at se, om et enkelt fag vil presse min tid, eller måske få mig til at strukturere bedre.

Godt nytår!

 En måned gik, hvor blev den dog af?

Jeg var en af de få, der hverken lagde sig med roskildesyge eller influenza i december ( tak influenzavaccine!)….

Og alligevel var der ikke tid til blog eller andet afslappende. Men sådan er december bare!

Og at holde fri og tage på kursus, og derved misse 6 arbejdsdage, ja det svider i den anden ende, for der er jo ingen til at tage over, så da jeg gik på juleferie, var jeg næææææsten ved at være med med hensyn til opgaver.

Og at jeg så tilmed tog fri i går og i dag er ikke det smarteste, rent jobmæssigt, men det er rart. For de to yngste startede i skole i morges, og det var rart at kunne smøre deres madpakker og hjælpe dem afsted i ro og mag uden at jeg selv skulle i bad osv. inden afgang. Faderen tog sønnen med til Svendborg og jeg kørte datteren.

Hjemme igen blev der tændt op i brændeovnen- varmen fra den er rarere end den fra radiatorer/varmepumpe, og hunden blev luftet en tur. En kølig fornøjelse, men tanken om brændeovnens varme hjalp til da vi stred os mod vinden…..

Og NU er der dømt sofa og dyne. En sjælden luksus, som jeg vil tillade mig at nyde, denne sidste feriedag, inden jeg jobmæssigt tager hul på 2008, året, der bringer????

Godt nytår derude.