Kedelig dag! Gab! – og dog…?

Hvorfor er der nogle dage, der bare er frygteligt kedelige? I dag er en af dem! Vi har store problemer med netværket på jobbet, så jeg er logget af citrixen, så jeg i det mindste har lidt mulighed for at kunne arbejde med de ting, der ligger udenfor den! Men det meste af systemerne i firmaet er jo på citrix, og det gør os hjælpeløse, når systemet ikke kører. Først da mærker man hvor afhængig man er af at “det bare kører”.
Jeg er jo egentligt IT-uddannet, og lige nu er jeg taknemmelig for at det ikke er MIT ansvar at få tingene til at køre her i huset. Jeg genkender de desperate blikke, de afvisende attituder og de andre stresssignaler alt for godt! Det var jo derfor jeg selv tog beslutningen om ikke mere at arbejde som IT-ansvarlig.
Så lige nu er jeg i den heldige situation, at jeg både keder mig lidt og samtidigt er lettet over at det ikke er mig, der stresser.
Jeg har heldigvis valgt at se positivt på det. Jeg får ryddet op i mine skuffer, skrevet dette indlæg, tid til at spekulere på et meget vigtigt møde i morgen, ro til at tænke på aftensmad, planlægning osv – og jeg får jo løn imens.
Så er det egentligt en katastrofe med en dag, hvor netværket er ustabilt, eller er det bare et spørgsmål om at fokusere anderledes?

Reklamer

Det sørme det snart de’cember

NU er det snart jul. Vi er begyndt med pakkerne, ihvertfald at få dem ordnet og pakket ind. Og der er MANGE!!!! Altså ikke julegaver, men alle de andre sjove, søde julebebuderpakker. Og jeg elsker det! Både at købe, pakke ind, give og få.
Jeg begynder omkring påske. Med tre børn og en vis standard som krav, så er det tidskrævende- men jeg når det altid. Hos os kommer nissen jo med pakker hver nat og putter dem i nogle overdimensionerede sokker, som hænger inde på børnenes værelser. Og så længe man tror på nissen er der pakker fra ham ;o)
Så selv den store på 14 tror på nissen – og jeg ignorerer selvfølgeligt de hints han kommer med om, hvad jeg kan fortælle nissen af ønsker fra ham. :o)
Ham på tolv har ikke endnu sagt noget om tvivl, og den lille på ti- ja hun har allerede lavet en dagbog som hun kan skrive til nissen i, sådan mht. gode og dårlige gaver.
Da vi i sidste weekend pakkede ind, havde jeg søreme fået købt over tredive pakker til hver, så de får at par sampakkede ( af de mindre ting ).
Jeg har også købt til pakkekalender på arbejdet , hvor vi hver skal have to pakker med.
Der er også købt til klassepakke til den lilles klasse – en fællesgave til klassen.
Og nu mangler jeg bare afklaring på om den mellemste og den store skal have pakker med også.
Måske skal de, og så skal jeg nok vride min hjerne med nogle flere gode gaver!
Hvad giver jeg så? Tjaaeh, det er jo en hemmelighed, men bøger, film, tegnegrej, smykker mv. er der i år – og nej, jeg kan ikke holde pakkerne på en tier i snit, men nok nærmere 20-25,- fordi jeg render på udsalg hele året. Og jeg mærker det jo ikke når det ikke skal købes i november.
Hvad gør du? Fortvivler eller glæder dig til næste års pakejagt?

Dobbelte tanker

Jeg sad i bilen og funderede lidt over det med forældreskabet. Jeg har altid ( måske fordi jeg ikke selv har haft muligheden??) syntes at det var forkert, og dårligt forældreskab at aflevere børnene hos besdteforældrene, når man skulle arbejde ekstra, i byen med vennerne, til sport osv. – at det var at smide sin ansvarlighed væk, og at det var synd for børnene, at forældrene var fraværende – og at de måtte nøjes med bedsteforældrene.
Men er det det? Er det ikke det bedste for børnene at være hos personer med tid til dem? At være hos de virkeligt ansvarlige – også selvom det er bedsteforældrene?
Hvis forældrene ikke har tid og arbejder for meget – og ønsker et “eget voksenliv” – er det så ikke det bedste for alle at ungerne bliver passet af de mennesker, der nok næsten elsker dem allerhøjest?
Og er det så synd for børnene? Eller er det ikke nærmere synd for forældrene, der vel er de store tabere?

Arbeit Arbeit

Jeg synes bare at lige nu styrer arbejdet! Og dog – for første gang i ??? tider spiste vi aftensmad før syv. Lækkert med en aften i familiens skød! Vi har set film og Desperate Housewifes og bare slappet af efter at have inhaleret hakkebøffer med bløde løg og SOVS!
Så NU er der ladet lidt op til i morgen, hvor jeg får MEGA-MEGA-arbejdsdag. Jeg har et arrangement i morgen aften oveni den normale arbejdstid, så det bliver en arbejdsdag fra otte morgen til halv- elleve – elleve aften. *GAB* Gad vide om jeg sover godt i morgen aften???
Men det er jo også hygeligt og sjovt med aftenarrangementer. De bryder hverdagen, og jeg kan jo afspadsere senere…*S*

Hvad med dig? Foretrækker du 37 timer rent, eller variationerne?

Ren råhygge

Jeg var i København i fredags! Først afleverede jeg datteren hos veninden fra sommerens Langelandsfestival. Derefter tog jeg en lille strøgtur, inden jeg skulle mødes med en af de allerældste chatte-veninder http://aeris.dk . Vi mødtes efter hun havde afleveret sin familie ved toget, og havde derefter en PRAGTFULD aften sammen. Det er – som med mange af de andre gamle chattere – ret uregelmæssigt at vi ses, men man kender nok hinanden på en anden måde, når man har chattet sammen længe, end hvis man “bare” var almindeligt bekendte. At vi så bare var os to Quinder sammen, gjorde at vi var Aeris og Helleq og IKKE mødre, koner, kolleger osv. Vi var bare OS! Og det kommer man tit til at smide lidt væk i familiens hellige navn.
JEG har ihvertfald tidligere været slem til at glemme mig selv og mine ønsker, behov og ikke mindst min frihedstrang, for at tækkes familien.
Efter at have gjort op med mig selv, at jeg ikke måtte tabe mit Helleq-jeg, har jeg fundet en god balance mellem alle mine hverv. Jeg tager på korte ferier med ældsteveninden, tager i byen med venner og kolleger, og er også sammen med min familie til de samme ting.
Jeg NYDER balancen, og trives med det. Gør du?