Dukan p+p stærk tomatsuppe med kyllingekødboller

Jeg brugte ekstras til tomatsuppe i går aftes, og da det vist ikke er en hemmelighed, at jeg godt kan lide god stærk med, blev den beriget med chilli, hvilket var rart, når stormen nu susede derude.

Vi er kun to suppespisere, men til gengæld spiste vi ret godt af suppen.

Tomatsuppe med chilli og kyllingekødboller ( 2 personer)

200 g kyllingekødboller ( hjemmelavede eller dybfrost)
2 spsk tomatpure
6 dl vand
1½ boullionterning
½ bakke friskost 0,2% fra lidl
½ meget finthakket chilli
½ finthakket løg
2 finthakkede forårsløg
2 fed hvidløg
2 tsk paprika
ca 2 tsk pizzakrydderi
salt og peber efter smag
lidt maizena rørt med mælk

Svits løgene i paprika og tilsæt hvidløg og give det et øjeblik også. Derefter tilsættes alle ingredienserne på nær kødbollerne, og suppen simrer 5 minutter. Tilsæt kyllingekødboller og smag til med salt, peber og evt mere pizzakrydderi. En herlig suppe på en kold dag. Hvis du har ekstras til gode, kan den evt tilsættes lidt revet ost, eller en skefuld skyr.

Reklamer

Status efter fire uger med Dukan

Det går støt og roligt fremad. Og vægten falder stadigt i et passende tempo. Men jeg er også meget , meget målrettet og træner med højere intensitet end jeg gjorde før.
4-5 gange om ugen står jeg nede i fitness.dk og træner enten bodypump eller cykling. Og hvis jeg overhovedet orker det efter pump, så crosstræner jeg også for at give konditallet en ekstra skalle.

Og det virker!! På de sidste fire uger har jeg tabt mig 5,9 kilo, hvilket efterhånden godt kan ses lidt. En kollega bemærkede at mine bukser sad løst på bagdelen den anden dag, og jeg fik en kompliment af de sjældne fra min søn igår. Han ville bare lige sige, at han syntes jeg så supergodt ud- om jeg havde fået ordnet hår eller noget??.. Det var stort , for håret var ikke ordnet 🙂

Vi er stadigt i gang alle tre med kur, og selvom Jeppe ikke har afgivet besøget i fredagsbaren på gymnasiet, har han alligevel formået at tabe omkring 7 kilo!! Men han er også begyndt at styrketræne samtidigt med, at han på trods af fredagsbaren begrænser sine byture til et minimum, og nøjes med at drikke maks tre øl. Og så går han meget, det giver også noget at han dagligt trasker Svendborg igennem, når han har fri.

Jens har ikke tabt sig så meget som os andre. Efter hans tur til Bahamas havde han jo taget det hele på igen plus et kilo, så han halser efter os andre med et vægttab på “kun” 4,5 kilo- og det var så efter messen i nogel dage, der atter satte ham lidt i stå.

Jeg var til julefrokost i lørdags, men det klarede jeg nogenlunde- for der var æg, rejer, hamburgergryg, laks og tomater, som jeg så spiste – og så gjorde jeg noget forbudt- jeg tog den mindste panerede fiskefilet jeg kunne finde OG en spiseskefuld risalamande med lidt kirsebærsovs. Og to timer senere fik jeg ondt i maven…. Typisk!! Så det koster at træde ved siden af.
Men da jeg ikke havde spist det store, og havde sørget for at træne samme dag, så formåede jeg alligevel at holde vægten. Så det er muligt at gå til julefrokost og stadigt tabe sig.

Vi har diskuteret om det var den rette vej for os, eller om vi skulle se mere på det glykæmiske index, men eftersom det faktisk næsten er det samme som Dukan prædiker, så fortsætter vi Dukan-wise.

Og motivationen er stadigt i top og jeg har nu 2 sukkererstatninger stående derhjemme, som skal testes, for at se om de kan bruges til jul, når vi træder udenfor og skal have brunede kartofler.

Opskrifter eksperimenteres der stadigt med, og det at have de ekstra fødevarer på listen gør, at jeg kan variere en masse. Og det er positivt 🙂

Taber I jer derude?

Dukan p+v Kalkun med majroe-jordskok-porremos

Jamen så fik vi testet kalkun med majroer af.
Jeg har faktisk ikke den store erfaring med majroer, men de er faktisk fine i smagen. Lidt som en meget meget mild radise. Og da de blev kogt var det smagen af de andre ting, der overdøvede majroen- men den fylder og det er godt 🙂

Jeg stegte kalkunen med en blanding af gulerod, løg og bladselleri i vommen, stegetiden er afhængig af størrelse – og vores kunne godt have fået mindre tid, da det alleryderste var blevet lidt tørt.

Tilbehøret var så denne mos, der smagsmæssigt var ret spændende:

Majroe-jordskokkemos
4 majroer i tern
4 pæne jordskokker
1 stor porre
1 bundt persille
revet skal fra ½ lime
1 dl squah light

Tag top og bund af majroerne, skræl jordskokkerne og rens porren. Hak persillen groft. Skær grøntsagerne i tern og bland dem sammen med limeskallen. Hæld sodavand ved og lad grøntsagerne dampe 15-20 mintter til de er møre. Mos dem groft med håndmixeren og tilsæt salt og peber. Kan serveres til alt lyst kød.

Jeg tror at man også med fordel kunne tilføje et par fed hvidløg, hvis man vil have den mere krydret, men smagen er fin.

Thanksgiving i Usa og lidt i DK

Det er thanksgivingday i dag, og alle børn og voksne i USA har fri i dag. En fin og meget mindre kommerciel dag, end julen, da den mere handler om mennesker end gaver.
Og i USA står den på kalkun med det hele til i aften.
Da vi jo har et barn i USA, må vi også nødvendigvis fejre thanksgiving, men bare i mindre stil og på Dukanmåden.
Så vi købte en kalkun (3,4 kilo) i forgårs, og den har hængt på “optøningssømmet” ude bag vores hus og tøet ganske langsomt op til jeg kom hjem for en lille time siden. Lige nu ligger dne i en balje i en let saltvandsblanding og hygger sig, til den skal stoppes med grønt, pakkes ind i et lag kalkunbacon og derefter ind i ovnen og langtidsstege. Tilbehøret bliver et eksperiment- en mos/pure af majroe og jordskok. Vi spiser meget sent i aften, efter træning, derfor er den ikke i ovnen endnu. Jeg skal nok fortælle hvordan det hele blev i morgen.

Og vægttabet – jamen det går stadig den rette vej 🙂
Og jeg synes jeg kan mærke, at mine cowboybukser sidder meget løst bagpå nu.

Dukan p+v wokmad

I går fik vi næsten traditionel wokmad, som vi kan lide den, og vi savnede næsten ikke nudlerne. Jeg havde i stedet for suppleret op med ekstra grøntsager. Og så tog vi den nu legale kokosmælkrartion i retten. ½ dåse fedtfattig kokosmælk der rundede smagen af og gjorde retten rigtig god. Man kan bruge alle de grøntsager man kan lide i retten, så den kan varieres i uendeligheder.. Jeg brugte svinekoteletter af kam, de var meget magre – og på tilbud i brugsen. To pakker – og det var ALT for meget, så der er røget en portion i fryseren-

Wok med grøntsager
2 pakker svinekoteletter i strimler
1 løg i strimler/halve skiver
1 rødløg i halve skiver
2 finthakkede hvidløg
et stort stykke revet ingefær 4-5 cm
2 spsk soya
½ pose grøntsagsblanding efter smag ( jeg brugte broccoli, karotter, gul peber og rosenkål)
1 glas hele champignons
1 dåse vandkastanjer
1 dåse bambusskud
1 finthakket chilli
1 rød peber i strimler
1 porre i skiver
½ dåse kokosmælk
2 tsk karrypasta (rød)
1 stykke citrongræs
2 spsk eddike
sød – ca 1 tskf
peber og lidt salt

Svits kødet i karryen, tilsøt løg og derefter de andre ingredienser. Lad simre i et kvarter og smag evt til med ekstra eddike, chilli og sukker.

Si chi ni da tang( tak for mad på kinesisk), det var super 🙂

Status efter 3 uger med Dukan

Status er, at jeg efter 3 uger med Dukan har tabt mig hele 4,7 kilo, uden at have været sulten på noget tidspunkt.

Har det været svært? Tjooe.. Jeg har en alt for god frokostordning på min arbejdsplads, og nogle dage kan det da være svært at hente sin hytteost i køleskabet, finde noget æg, røget filet og roastbeef til og så se sine kollegaer mæske sig i ens livretter. I dag stod den f.eks på pariserbøffer, men da jeg ikke var helt sikker på fedtprocenten i kødet, måtte jeg stå over. Øv! Men jeg må se om jeg kan lave en variant selv med dukanbrød under i stedet for toast.
Og ostene- det er også svært, men i fredags undlod jeg at spise andet end en portion youghurt derhjemme, og så tog jeg et stykke knækbrød med, som jeg spiste med en skive ost på til fredagsmorgenmaden. Og basserne gider jeg alligevel ikke.

Jeg bruger flere penge på mad, det er ikke en kur for fattigrøve, hvis man vil have ordentligt og fedtfattigt kød. Og kød er altså dyrere end grøntsager. Til gengæld spiser vi jo hverken slik eller chips eller smør og andet af den slags, så der sparer vi jo i den anden ende. Og så spiser vi også meget kød på p+v-dagene, hvad vi ikke behøver at gøre. Men det smager jo godt, sådan noget kød 🙂

Sjovt nok er det junior, der rykker allermest ned i vægt. Han har nu tabt 6,1 kilo, på trods af at han også er den eneste af os, der spiser normalt knækbrød ( han gider ikke det jeg bager).Så jeg sørger for at købe 100% rugknækbrød til ham i stedet for, og så bager jeg pandekager med klid og det friske brød, som han også godt kan lide, så han mangler ikke klidmængderne.

Min mave har bedret sig helt fantastisk. Og hvad det så er i min gamle kost, som je ikke har kunnet tåle – det aner jeg ikke. Og jeg skal stadigt til udredning for det her i løbet af den næste måned. Men det er bare så rart, IKKE at have mavepine 🙂

Jeg synes jo det er sjovt at finde på opskrifter, der holder sig indenfor kurens rammer, og har masser af tanker om, hvad jeg skal lege med. Så der kommer med garanti mange flere opskrifter på banen 🙂

Og jeg kan fornemme, at jeg har tabt mig. Uden dog at kunne præcisere det. Og når man har tabt fem kilo, så kommer de jo et eller andet sted fra …..

Livet er skønt!

Dukan p+p Laks med flødeostecreme med peberrod

I lørdags havde vi proteindag, og da vi bare var os to gamle, skulle den stå på fisk, som sønnen ikke elsker.

Til forret havde jeg lavet en portion tunmousse ( den før-omtalte) med en gang dressing til. Lavede en dressing a la thousind islands med lidt revet løg, revet syltet agurk, tomatpure, dild, salt og peber.

Og til hovedret var jeg inspireret af vores køkkenpiger på arbejdet, der laver en laks i en flødesovs med spinat og peberrod. Den smager helt fantastisk og er gevaldigt usund 🙂 Og jeg havde jo proteindag… Så jeg lavede i stedet

Laks med flødeostepeberrod – til 2 personer

4 stykker laks
½ bakke flødeost 0,2% fra Lidl
1 spsk frisk revet peberrod
salt, peber, citron

Rør osten med peberrod, salt og peber og citronsaft efter smag og fordel den på laksestykkerne. Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca 20 min. Nyd dem som de er – og de forsvinder hurtigt, da smagen er helt fantastisk 🙂

Previous Older Entries