Tilbage igen på sporet

Vi havde jo aftalt at vi i julen kunne tillade os at spise julemad, drikke et par glas vin og nyde lidt konfekt- og det gjorde vi så. Med den vægtstigning, som det så afstedkom, og de gener det gav.

Jens kunne ikke tåle at spise julemaden, og måtte op om natten og ofre julemaden. Jeg følte mig bare kvapse-klam efter to stykker and, et stykke steg og et stykke medister med hele svineriet til. Og på trods af at vi fik sukkerfri hjemmelavet rødkål og asier, samt sukkerfri kirsebærsovs, så var det jo alligevel meget federe mad end vi plejer, og det kunne ses på vægten i de følgende dage. Første juledag spiste vi resterne, og så vendte vi atter tilbage til de gamle gode vaner.

Og i morges var jeg atter nede på samme vægt som jeg havde juleaftens morgen. Og det var mit mål. At bibeholde vægttabet julen over.

Jeg ved godt, at der ryger lidt på når vi spiser nytårsmaden og drikker champagne, men bare vi er på rette spor, så går det nok!!

Og nu, hvor jeg er tolv kilo lettere, end jeg var den 31. oktober, er det en dejlig fornemmelse, at kunne starte året med en fin nedadgående vægtkurve.

Og til maj, hvor vi skal til USA og hente Lærke, håber jeg, at det er en noget slankere model, der henter sin datter 🙂

For vi er på rette spor med denne kur 🙂

En flittig pige og en glad mor

Juleaften blev hyggelig, på trods af at vi kun var fire, og lærke manglede, men da hun var med via skype, da vi fik gaver, så var vi jo næsten tilstede alle fem.

Gaverne fra Lærke var kommet i rigtig god tid ( kontra vores der ikke er ankommet til hende endnu), og der kom to kasser. En med gaver til de andre, og en lang kasse med min gave… Jeg kunne simpelthen ikke greje, hvad den store lange pakke indeholdt, og glædede mig til at åbne den juleaften.

Og juleaften, da jeg åbnede kassen, fik jeg en helt fantastisk overraskelse- Lærke havde lært at hækle oldemorfirkanter, da hun kom til USA. Hun var startet ugen efter hun ankom, og havde så hæklet, hæklet og hæklet. Store firkanter på cirka 20 *20 cm, og derefter hæklet sammen med sort mellemrum. Et gigantisk hyggetæppe på 160 gange 220 cm ca. Og det fik jeg så af hende………

Hvor er det bare en præstation, og hvor er det bare en helt speciel dejlig gave at få af sit barn- for det er en gave givet af kærlighed. Og en gave, der er lagt mange timers arbejde i at hækle.

Tak Lærke- du er altså en fantastisk datter 🙂
Er det ikke bare flot?
Lærkes plaid

Gulve op, lofter ned…

.. er vel også en form for fornuftig beskæftigelse på en anden juledag?
Det var i hvert fald hvad jeg brugte nogle timer på i dag , mens Jens lavede hullet til den nye loftstrappe. Og det giver varmen, når man skal pille først et gammelt linoleumsgulv af og derefter fjerne de masonitplader, der er sømmet godt og grundigt fast under linoleummet. Og til sidst er der så et meget stort antal små søm, der skal trækkes op. Men op kom det, og alle søm er vist fjernet.
Derefter i gang med at fjerne de gamle gipsloftsplader, så vi kan få ludbehandlet træ op i stedet for.

Og jeg nåede det hele, og fik varmen, så mon ikke det halve kilo, der er røget på i de sidste tre dage er på vej væk igen?

I morgen henter Jens en masse lægter, og så fortsætter vi med at sætte vægge, lægte op til nye lofter og at få loftstrappen helt klar.

Desværre er Jens nødt til at arbejde her i julen, men han satser på at tage tidligt fri, så vi også kan nå lidt hus inden han skal opereres, og vi må henstille husarbejdet i mindst en måneds tid.

Julen er hjerternes fest, eller?

Åh, jeg kom hjkem i går, dybt frustreret, ked af det og med den evindelige dårlige samvittighed blandet med en enorm vrede. Hele det negative følelsesregister var i spil.

Og hvorfor?

Jo, jeg havde været forbi min far og hans kæreste med julegaver.
Ankom med gaver til dem begge, hvorefter min far surt kom med en svada om, at han ikke gad det med at købe julegaver til mine unger, og aldrig havde gidet det!!! Og at de “kraftedeme ikke fik noget af ham nogensinde mere”!

Og atjeg godt kunne lade være med at komme med gaver til ham!!!
Alt imens at hans kæreste forgæves forsøgte at glatte ud…

Det skal siges, at jeg de sidste ti år har fået penge af ham, som jeg så har konverteret til gaver – eller at vi har fået en kuvert hver med 200,- hver juleaften. Så det store besvær har han nu aldrig haft med hensyn til gaver.

Nå, men forsøgte at holde en samtale i gang på trods af den negative stemning, og spurgte til deres jul. Vi har gennem de sidste 30 år haft holdt skiftevis jul med min og Jens’ familie og i år er det Jens’ families år, så jeg havde en klar forventning om, at de skulle holde juleaften sammen med kærestens datter og børnebørn.
Men ak, jeg rodede i gløderne nu- for det viste sig, at datteren, der er nyskilt, bor i en så lille lejlighed, at hun ikke kan have juletræ- og det skal man jo med et femårs barn. Så datterne havde spurgt, om de ikke kunne holde det hos min far og hendes mor, der jo trods alt bor i en mellemstor villa.
Men SÅ stejlede min sure far. Han ville “kraftedeme ikke have et juletræ- og ungen havde jo tre steder med juletræer i forvejen”!!! Så det måtte være RIGELIGT!! Der var INGEN som helst forståelse for, at et femårigt barn ville have juletræ med lys og julesang på en juleaften. Så enden på det hele blev, at datteren sendte den lille søn med sin far op til hans familie i Århus, den ældste søn (der er tyve) valgte at tage hen til sin far, og datteren meldte sig til at hjælpe som frivillig ved hjemløses jul.

Og min far og kæresten skulle så sidde alene, hvilket hun lød SÅ ked af. Og først da lagde jeg mærke til, at der slet ikke var så meget som et hjerte eller grangren i hele huset.
Tænk sig at en enkelt mavesur person kan ødelægge julen for så mange mennesker!

Og det værste er næsten, at det er min far, der er så afstumpet og fuldstændigt u-empatisk. Jeg er flov over mine gener lige nu.

Nå, men sagde tak for kaffe og begyndte at gå ud og tage overtøj på, da min far surt hev sin pung op, og gav mig 800 kr med disse ord. “Ja, det er så mine sidste penge, og der er ikke noget til Lærke, for hun fik 200$ da hun rejste, og det må være nok – og komer deres fætter forbi og tror at han får noget, så kan han tro om igen”!!!

Tog, på trods af et skrigende rødt raseri indeni imod pengene, og besluttede følgende:
At sørge for at alle fire børn for sidste gang får en gave- dvs. køber til både Emil, Jeppe, Lærke og thor ( Jens og mig er jo fuldstændigt ligeglade med om vi får noget), men informerer dem samtidigt om hans uanstændige opførsel, så de kan overveje, hvorvidt de gider at holde fødselsdag med ham som gæst fremover.

Og det værste – jeg har sgu stadigt- på trods af opførslen dårlig samvittighed over at jeg ikke inviterede dem herned. Hvilket vel heldigvis tyder lidt på at mine gener nok ikke er så skadede. Er det mig, der er for hyperfølsom, eller ER det en opførsel man bare kan forvente og efterfølgende leve med?

God jul derude.

Juletræet er pyntet..

..det gjorde drengene i søndags, da Emil var hjemme. For “reglen” er, at det gør børnene i fællesskab. Og de hyggede sig med at pynte det. Og alle de faste ting kom med på træet. Den krøllede musetrappe, englen som jeg lavede i børnehaven, ungernes hjerter og det julepuynt vi har arvet fra vores bedsteforældre – skrøbeligt, men med en masse historie. Så det blev som sædvanligt et lidt rodet, men enormt hyggeligt udseende træ.
Jeppe synes, at vi har for mange røde kugler, så jeg bør nok finde nogle flere i andre farver. Men omvendt, så er det sådan at VORES træ ser ud, rodet og mest rødt 🙂

Og næste år kan der måske ikke være det samme antal pynt på træet, da vi måske er flyttet til den tid, og derfor IKKE kan have et træ på over tre meter i stuen, som nu. Jeg havde ellers sendt Jens og Jeppe afsted med beskeden om, at vi altså ikke behøvedes at have kommunens højeste træ………….. Men da de kom derhen, havde de allerede fældet “vores træ”, som jo plejer at være et træ på omkring de tre meter i højden. Og så havde de jo taget “vores træ” med hjem. Så vi har ingen jordisk chance for at nå omkring det, da vi kun er fire i år. Men stort og fint er det.

Gaverne er delvist færdige. Jeg ved stort set hvad jeg mangler at købe, og mangler nu kum tiden til at gøre det i 🙂 Håber at jeg i dag kan nå forbi det ene sted og klare to gaver, der skal købes her i Odense. Jeg tror at jeg tager lidt tidligere fri i dag end jeg plejer og får dem på plads, for så er presset lettet lidt 🙂 Og kan jeg så nå de sidste i mrogen, hvor jeg tager hjem og arbejder over middag, så vil det være rigtig fint:)

Maden er slet ikke klaret endnu, men jeg har da bestilt to friske ænder, så jeg ikke behøves at stå og skulle tø dem op i år. Henter dem friske den 23.12, og så er de klar til næste dag. Og flæskestegen og medisteren ( som man altså SKAL have) venter jeg også en dag eller to med, så jeg slipper for at fryse og tø op igen. Gele er lavet( har i år både kvædegele og paradisæblegele) og rødkålen skal først koges lillejuleaften, samtidigt med at grøden koges.

Småkager og konfekt er ikke i tankerne i år. Jeg spiser jo hverken mel eller sukker – eller smør, så det kan ende med, at jeg bare bager en enkelt slags – til gæstebrug. Og nøjes med en lille bitte rlle marcipan til konfekt. Der er jo ingen grund til at købe ½ kilo, når vi alligevel ikke bør spise det 🙂

Torsdag er der julefrokost-frokost på arbejdet, når klokken er 13, og når vi er færdige med den, vil jeg pakke sammen og først møde igen den 2. januar.
Det ser jeg MEGET frem til 🙂

Tænk sig, at holde juleferie med fri alle dagene mellem jul og nytår- det er første gang i mange år at det sker.

Jeg er sikker på at julen 2011 bliver en god jul, på trods af at Lærke ikke er der 🙂

Nårh, ja…

.. jeg glemte vist at fortælle at jeg nu har rndet et vægttab på 10 kilo.

Ikke værst, ikke værst. 😀

Og mit første mål er nu i land. Næste delmål er at tabe mig et kilo mere inden nytår – ikke mere, da der jo også kommer en jul, hvor det let kan gå den anden vej.

Og jeg passer mine gamle bukser i ordinær størrelse nu, og de stramme nederdele i fast stof er også fundet frem, og kan let glide på kroppen- det er bare så dejligt 🙂

Fire sekunder- kunne I mærke det derude?

Så vendte den.

Altså solens synlighed på himmelen. Og fra i dag bliver det senere og senere mørkt.

Okay, det kan måske ikke mærkes så meget, men i dag har vi faktisk vundet hele fire sekunders mere eftermiddagslys siden i går. Ikke meget, men vi skal jo være positive, ikke?

Tak sol for de fire sekunder og mange mange flere i løbet af det næste halve år 🙂

Previous Older Entries