Nissegrøddag

I dag er det jo “dagen før dagen”, hvor alt der har med nisser at gøre begynder.

Så i aften skal der være en portion risengrød til både os og Nissen, så han kan vågne op og komme med pakker…. For sådan er det bare!!!

Og så er det jo heldigt at jeg har vagt, og at jeg dermed kan komme tidligt hjem og sætte grøden over, så den kan stå og simre og blive ekstra lækker. Og vi kan nå at spise den i god ro også, inden vi skal ud af døren.
For i aften står den på Bodypump OG spinning ( der nu hedder cykling) for mig, Ryg og spinning for Lærke, judo og spinning for Jens og førstehjælpskursus for Jeppe, der jo snart skal tage kørekort og derfor skal en tur på kursus i førstehjælp. Også selvom han allerede kan en masse førstehjælp og har taget en del kurser i det som spejder- de er desværre ikke officielle.

Og når vi omsider kommer hjem ved halv ellevetiden, så sætter vi en skål grød op til nissen sammen med lidt at drikke, og så finder vi julesokkerne frem og håber at der er noget i dem i morgen, når nissen er vågen.

Og gad vide om Nissen ikke også vågner i år ? 😉

PS! Vi skal forresten også nå forbi storebror og kæreste med en “mystisk sæk” med pakker inden vi kører fra Svendborg.

Reklamer

Australia og intet

Åh, hvor skønt at man bare kan hive en dag ud af kalenderen en gang imellem.

Jens’ planlagte “sidste-check-af-bil-inden-syn” blev aflyst pga tømmermænd, så da klokken blev tolv satte ai os alle fire op i sofaen med en god gang brunch og ønsket om at blive underholdt.

De to film som jeg umiddelbart havde i emballagen blev fravalgt, og så styrede jeg over og sagde:”Vi skal da se Australia!!!” For den vidste jeg at kun Jens og mig havde set, og jeg mindedes svagt, at Jens også syntes at den var god. Så Australia kom i dvd’en – og på trods af sin helaftens ( eftermiddags)- længde, blev den set af os alle fire- og naturligvis med tuderi på rette steder hos os af hunkøn…..
Og det ER en god film, fordi den er flere historier i en film. Der er historien om kvægdriveriet – kærlighedshistorien og historien om den groteske assimilationspolitik, der blev ført i Australien i første halvdel af det tyvende århundrede. Racisme af værste skuffe! Tænk, at folk i fulde alvor kunne tro, at aborigialkvinder ikke havde nogle følelser for deres børn, og at man derfor frit kunne fjerne de børn, der blev født af blandet blod….
Efter filmen fik vi en god snak om de forskellige former for racisme, så det er ikke bare en film…

Og så tog os piger lige i Netto, mens drengene fik hældt olie og sprinkler på bilerne, og ryddet op.

Ungerne lavede derefter lektier, og forældrene fik ordnet vasketøj og mad imens, og da klokken var otte satte vi os op og spiste og ventede på “Fringe”, der er et søndags-must!

Og da afkommet var gået i seng, og natten var startet, gik nissens små hjælpere i gang – som sædvanligt med gløgg i krusene, mens der blev pakket gaver ind, så vi først skal tænke over det igen på søndag. Og da klokken var to, gik vi i seng, mens blæsten susede og dannede fine, fine driver ude på vejen…

En god søndag efter en god arbejdslørdag 🙂

Hausfrau

Så er her ryddeligt, og der dufter i hele huset, for fruen i huset har jo fridag.

Og den er brugt på pakketælling – og registrering i excel. Og der mangler bare ni pakker, så er det slut 🙂

Og så fik jeg lyst til Norske vafler, så der er lige bagt en stak, der står og venter på at vi alle fire samles i aften. De skal nydes med noget af al den is vi har i fryseren, så der kan blive plads til julemaden, hvis den kommer på tilbud.

Og lige om lidt starter jeg bilen og kører MEGET forsigtigt til Svendborg, for vejen heromkring er sæbeglatte, hvilket jeg fik en fin forsmag på i morges, da jeg kørte børnene i skole 😦
Det var lige ved at gå galt to gange, hvor jeg skulle svinge til venstre, og hvor bilen skred på trods af sneglefart på vel ca 10 km/t. Så NU må Jens gerne få hentet de vinterdæk som jeg har købt- OG få dem på!!! Eller også skal sneen forsvinde!!

Snart weekend

Om tre-fire timer har jeg weekend. Jeg har ikke haft en fridag siden min sommerferie i august, så det er ved at være godt tiltrængt. Og jeg satser på at en del af dagen skal bruges som nissens lille hjælper.
…og så kommer der lige en forsikringsmand forbi, men ham får jeg vel hurtigt ud ?…
For jeg får lidt travlt. Jeg har allerede fordelt gaverne i poser til de rette modtagere – dvs. Emil og Sandras ligger samlet og skal fordeles mellem dem, så det ikke kun er den ene, der får de kedelige pakker (dem med køkkenting).
Og så skal der tælles op- mangler jeg stadigt nogle pakker, og hvad skal der så købes? Jeg plejer nu, sådan rent erfaringsmæssigt at være næsten i hus, når jeg tæller op. Og så er der jo de gaver, som de ALTID får, nemlig teater- eller biografbilletten, der jo ikke kan købes meget på forskud, fyrværkeriet (hvilket er ved at være et problem med de nye fyrværkeriregler) og evt. andre “oplevelsesgaver”.
Men det bliver spændende at se, hvor langt jeg er i år- og senere bliver det spændende at se, om jeg har ramt rigtigt, hvad angår gaverne til dem…..
..for det er jo lige så sjovt for mig at se, at de bliver glade, som det er for dem at få gaverne. Og det er derfor at jeg bliver ved år efter år. For at glæde og selv blive glad 🙂

Resten af weekenden står i ombygningens tegn – og naturligvis også i træningens. Jeg satser på at få trænet lidt både lørdag og søndag, så jeg kan være rigtig “hellig” 😉

Et skævt gensyn

I går aftes, efter sidste afsnit af Lulu og Leon ( som der desværre ikke kommer en sæson mere af), lå jeg og dovnede i sofaen og zappede rundt. Der var ikke rigtigt noget på de fyrre kanaler, der var værd at se, så jeg zappede op og ned i håb om at der da kom bare et-eller-andet, der var værd at dovne til.

Og i min zapppen op og ned, ramte jeg – heldigvis- DR-K, altså den der kulturkanal, der faktisk sommetider kan byde med noget rigtig godt.
Og i går var det så Søren Faulis “De skrigende halse”, der var gensyn med. Et sjovt gensyn, fordi filmen bare er så skæv – og på et eller andet niveau også så realistisk i sin skævhed. Og at gense Søren Pilmark med gangsterskæg og hestehale var skønt. Og jeg fik set “Leon’s” lillebror med platiinblond hår. – de er altså gode begge Brygmann-brødrene. Og ike mindst Sofie Gråbøl som punker – herligt 🙂
Så aftenen var god. Og de efterfølgende programmer på kanalen var nu også helt OK. Jeg nåede at se en fin film/dolumentar om bygningen af Keopspyramiden og et proram om Nelson. Og fik faktisk lært en masse.

Ikke værst, DR-K !

… men, men, men – lige en af de sjove omkring DR-K. Ti mænd sidder sammen i vores nye hus, efter træning og drikker øller og fortæller røverhistorier…. Alle hygger sig – indtil en af dem spørger :”Så I kunstquiz i går aftes”? …
Hvor lavt kan man falde? 😉

Brrrrr….

….det er koldt i dag.

Og i går var det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, at tænde op i brændeovnen. Det giver en særlig varme, når vinden suser udenfor og forsøger at afkøle huset ned til urimelige temperaturer.

Og det ser bestemt ikke bedre ud de næste dage – se bare vejrudsigten:

Døgn med frost hele tiden venter, og snebyger. Jeg er ikke særligt vild med det, måske fordi jeg i snit kører over 100 km om dagen.
Og jeg har ikke fået vinterdæk på endnu – men jeg har da købt nogle i år. Sidste vinter klarede jeg mig igennem på helårsdækkene, men i år gider jeg ikke satse, så der kommer nye fødder på pandaen snarest.
Og plejer vi ikke altid at have en gang vinter i slutningen af november? Og så almindeligt blæsende regnfuldt vejr i det meste af december? Det kunne jeg altså godt tænke mig.

Og, jo, der må da gerne komme hvid jul – bare det først starter med at sne den 22. december, hvor jeg holder fra og stopper igen med at sne den 28, så vejene er gode, når jeg tager på arbejde den 29. og 30. december….

Hvordan har DU det med sne, slud og kulde og blæst?

Et eventyr fra den virkelige verden

Der var engang en lille pige, der blev født af en enlig ung jysk kvinde, der straks afleverede hende på et børnehjem til bortadoption.

Pigen blev adopteret af flinke forældre på Fyn, der altid var åbne om at hun var adopteret. Eneste lille hvide løgn var, at pigens mor var død ved fødslen.

Pigen voksede op, blev gift og fik børn og børnebørn, og livet gik sin gang. Pigen mistede først sin far, og til sidst sin mor, da hun var nær de 60 år.

Da pigen mødte op i skifteretten blev hun spurgt om hun var sikke på, at hendes mor var død? Tjoeh, det tror jeg da, sagde pigen, men tvivlen nagede, og da hun havde sin oprindelige dåbsattest, var det bare med at søge. Og hmmm… der var jo en kvinde i den by hun var født, med passende alder og det korrekte navn. Så da kvinden fyldte firs år lige efter, sendte hun en buket blomster til hende, og kort efter blev hun ringet op af en kvinde – hendes lillesøster, der kunne fortælle at deres mor omsider havde brudt 80 års tavshed og fortalt om den bortadopterede datter, der nu havde fået fem søskende.

I over ti år holdt de to kontakt, og pigen blev i mellemtiden skilt og fandt sammen med en enkemand, der havde en geskæftig og slægtsforskningsinteresseret datter. Den gamle mor døde, og pigen var glad for at have lært hende at kende, så hun spurgte papdatteren om hun måske kunne finde ud af noget om hendes far?
Ja, sagde papdatteren og begyndte at lede – men INGEN med det ret specielle navn fandtes i lille Danmark.
*suk* sagde papdatteren, der ikke ville give op, så hun søgte videre- for måske var der skrevet galt på dåbsattesten? Så hun søgte og gennemlæste alle kirkebøger for den by, hvor pigens far skulle være født.
Og pludseligt var den der. Han var fundet – dog med den lille detalje, at et n på dåbsattesten i virkeligheden var et r.

Så papdatteren fandt faren, bedsteforældrene, oldeforældrene og tpoldeforældrene frem til pigen, der var mægtigt glad for at vide noget om den del af familien.

Og her kunne historien om pigen slutte, hvis det ikke var fordi papdatteren fortsatte. Nemlig ved at finde en gruppe på facebook med det specielle efternavn, som pigens far havde, og der spørge om nogle kendte til ham, fordi hans bortadopterede datter gerne ville vide noget om ham.

Tiden gik og intet skete. Men så pludseligt kom papdatteren på arbejde og så at et for hende ukendt nummer havde ringet på hendes arbejdstelefon. Hun slog straks nummeret op, og kunne se, at personen der havde ringet havde både samme specielle efternavn OG mellemnavn som pigens far. Ergo måtte det enten være en moster, en søster eller en niece. Så papdatteren skrev nummeret og navnet ned på kvinden og besøgte sin far og pigen. Gav pigen sedlen, og sagde at nu var det op til hende at kontakte kvinden.

I går fik papdatteren mail fra sin far. Pigen havde ringet, og det viste sig at være hendes søster, der var enebarn, og som bare var SÅ glad for at have fået en søster 🙂

Og inden længe kommer hun på besøg i Odense hos sin søster.

Snip snap snude, nu er den fortælling ude – tip tap tønde og en ny kan begynde 😀

Spændende, ikke? Og rart at min papmor fra at have været enebarn i 60 år nu har 6 søskende 🙂

Previous Older Entries