Kunstforening

Om en god time vil jeg starte bilen og køre ind på mit arbejde. Jeg har planlagt et enkelt møde på en time, fordi jeg alligevel skulle derind. For der er generalforsamling i vores kunstforening. Og da jeg sidder i bestyrelsen, er der nogle ting der lige skal ordnes inden mødet. Der er altid vin, vand og snacks, og vi skal have printet regnskaber ud osv.

Og så er der kunstværkerne. I år hat vi haft medlemerne inviteret med til at vælge kunsten. En hyggeeftermiddag, hvor vi tildels med de stemmer vi havde på udvalgte malerier/ skulptrurer valgte de ting, der skal udloddes i år.

Og jeg håber da selv at vinde. Enten en af Jens Galschiøts helt fantastiske masker eller et par sorte klovne i blæk eller et farvestrålende maleri af  Szibelle Tvermoes .  

Hyggeligt bliver det i hvert fald.

Op klokken kvart i seks

stod den på i dag – min sidste såkaldte feriedag. Husbond skulle til møde i Kbh og blev hentet tyve over seks. Så jeg luftede hunden og fik vækket drengene.

Jeg havde aftalt med ældsten at de skulle tidligere op, da det ALTID er en kamp mod uret at komme ud af døren. Så kvart over seks begydte jeg på vækningsproceduren.

Hvor er teenagere dødslignende i deres søvn. De første gange man kalder er der bare INGEN reaktion eller bevægelse at spore. Efter fem seks gange høres et grynt og man ved man er på vej. Så stønnes der opgivende og de får lige et par minutter at vågne op på igen, mens næste bliver vækket…Så en ny omgang, hvor de stadig sover, men nu kan tale lidt. Tredie runde er den hvor jeg forlanger at de sætter sig op inden jeg kommer ind. Og er jeg heldig sker det og de går på badeværelset. Ellers tager vi en trusselsrunde om at “så bliver DU afleveret sidst, hvis I kommer for sent”….

Nå, men i dag gik det smertefrit og da klokken var ti i syv sad begge drengene og spiste morgenmad. Lækkert!! Klokken kvart over syv vækkede jeg lillesøster, der skulle cykle i skole i dag, og så strøg vi ud af døren i GOD tid.

Lækkert.

Bortset fra at ældsten, der jo havde bedt om at komme tidligere op og afsted, lige kiggede på sit skema inden afgang, og opdagede at han først skulle møde klokken ti.

Sådan er det jo….. sommetider :o)

Hjemme ved spisebordet

er den bærbare placeret efter at den i går i middagssolen og skyggen var på udearbejde et par timer. Og hvor er det dog hyggeligt at sidde og nusse med sit arbejde på terrassen, mens de fem små killinger vover sig ud i den store verden på terrassen, bliver skræmt lidt af hanen der spankulerer forbi med sit harem, mens han ignorerer hunden der gør af ham, for at få ham til at løbe efter sig- en leg hunden elsker…gø og vente på om den kommer efter hende… :o) Små hjerner små glæder.

Og da jeg så gik ind igen endte jeg ved spisebordet nedenunder i stedet for ved mit skrivebord og dockingstation ovenpå. Og nu har jeg slæbt papirer frem hernede, så jeg kan lige så godt blive her.

Og hjemme ved spisebordet kom der en mail fra arbejdet om rabat på rejser….firmarabat. Blank i øjnene ringede jeg ind til selskabet, der bestemt IKKE kunne sælge mig det tilbud de havde i sidste måned.

NÅ…sagde jeg og efter to minutters konference med manden bestilte jeg en uges ferie sidst i maj for hele familien. Og dér skal jeg ikke arbejde ved spisebordet!!

Det bliver Alcudia og bare afslapning med alle fem. Og det passer alle. Ældste skal aflevere problemformulering til sin 1. g. opgave den dag hvor vi rejser  om aftenen, og så skal han først skrive på selve opgaven EFTER han er tilbage – og da han ikke har forsømmelser ( 1 dag i hele 1. g) er det nok ok.

De to yngste kan nok også få fri uden problemer, og vi to gamle kan jo holde fri alt det vi vil…cirka ;o)  Jeg har jo syv ugers ferie næste år PLUS en ekstra uge, fordi denne er slettet….

Så vi glæder os til maj

Og hjem kom hun

men ikke for at holde ferie, for der var lige et kvartalsregnskab der kom i vejen :o/

Det POSITIVE ved det hele er at jeg trods alt har været hjemme de sidste dage, så der har været ro til regnskabet og de mere finurlige beregninger, der kræver ro og koncentration.

Og chefen ER informeret om at det kommer til at koste erstatningsfridage……

Lige om lidt

lukker jeg computeren ned og transporterer den med mig som håndbagage på flyet til Kristianssand i Norge.

Der skal jeg sammen med mine nuværende fire, og kommende tre kollegaer på studietur hos vores nærmeste samarbejdspartner, der bor i Arendal. Programmet er fyldt så godt ud, at jeg ikke når at afse tid til at besøge den familie jeg har i Arendal, så jeg har bedt min far om iKKE at fortælle at jeg er deroppe, så ingen bliver fortørnede over mangel på besøg.

Vi rejser i aften og overnatter på hotellet, så vi har hele dagen i morgen til besøg i og onkring virksomheden. Om aftenen er der sejltur i en times tid, så vi får skærgården at se, og derefter middag med relevante mennesker. Tirsdag fortsætter besøgene i de forskellige sektioner, og når klokken er fire, paakker vi os sammen og tager til Kristianssand, hvor vi tager aftenflyet hjem igen.

Jeg er lidt spændt på turen, da vores kommende kollegaer skal med – og vi har jo ikke noget forhold til dem endnu. Vi kommer fra meget forskellige virksomhedskulurer – vi er et frit handelssselskab og de er en offentlig virksomhed, som kommunen frasælger. Alene det giver allerede nu noget fnidder, ad de ikke tænker kommercielt på samme måde som os. Dem: “Vi skal jo gemme nogle kunder til næste år”….Os: “Øhh, nej det skal vi altså ikke, for så tager konkurrenterne dem i stedet for…og der er et landfuld at tage af!!!”…De er vant til regler, hvor vi har en regel om at tage beslutninger selv – og det efterfølgende ansvar, uanset om det er skidt eller godt.

Og jeg har allerede nu meddelt at jeg ikke agter at skulle diskutere MINE dispositioner, eller spørge om lov senere…Jeg forventer helt klart, at man oså i den nye struktur giver mig frie hænder til at disponere…for ellers er jeg væk, hurtigere end de aner!!

Men jeg håber at turen kan give os et lidt bedre indblik i de processer og samarbejder vi nu skal til at have, og at det forløber bedre end frygtet….

Og efter Norge har jeg en ues ferie, og det er da ikek værst, vel??

Held i uheld?

Jeg tænker om der alligevel er en mening med ting? Som f.eks at køberne trak sig fra handelen af vores hus…For da jeg kom hjem fra seminar, så lå der et brev fra mægleren om at VORES køb af hus var gået i vasken.

Sælger havde besluttet sig for alligevel ikke at sælge sit hus!! Han ville blive boende og trak sit “til salg” tilbage…

*suk* og dog… For havde de åndssvage lavpandede købere ikke trukket sig ( også selvom vi havde lavet en aftale og vi havde skrevet under), så havde vi stået nu – med et solgt hus og intet købt…..

Så måske var det lidt held i uheld alligevel?

Og – jagten er gået ind på et andet, og måske bedre hus. Vi har et i kikkerten, der dog koster en million mere end det andet, men som både er større og meget mere gennemført. Måske var det lige dét hus skæbnen havde i tankerne at vi skulle købe i stedet for? Hvem ved? Måske ringer en interesseret køber i morgen, og kabalen går op?

Hvem ved? Alt er åbent…