Mit liv som struds

Den sidste uge har været frygtelig. De 15 eksamensspørgsmål lå og lå, og hver gang jeg kiggede på dem, skiftede jeg krop og blev til en struds. For kunne jeg ikke se opgaverne, så var de der nok ikke!!! Og mavepinen over ikke at få dem færdige, blev bare værre og værre…

Havde nået to i julen og fire mere i begyndelsen af januar, – og det var jo seks…. Men seks er langt fra 15! Meget langt, når man er en struds.

Først onsdag aften fik jeg taget mig sammen til at starte, og jeg havde heldigvis været så fornuftig at have en halv hjemmearbejdsdag torsdag og så flexe for resten af dagen. Og jeg knoklede, knoklede, ændrede på allerede skrevne oplæg, lavede eksempler osv, OG klokken halv et i nat fik jeg klippet de sidste figurer ind i et ark, som jeg så gemte.

Og i morges susede jeg lige rundt om Jens’ kontor efter oplæggene, som han havde printet ud, mens jeg afleverede Jeppe. Mødte Emil på vejen og tog ham med til Odense, hyggeligt at abstrahere fra kvalmen, mavepinen og de rystende ben.

For i dag var dagen. Eksamensdagen! Kunne næsten ikke tilslutte min pc til skærmen, da jeg kom ind, trak mit spørgsmål, og “strudsede” lige et øjeblik, da jeg ikke kunne finde bilagene til mit oplæg. De billeder og figurer, som jeg skulle støtte mig til- de var VÆK! Nå nåede heldigvis at trække hovedet op af hullet og tænke” Det var de ALLERSIDSTE figurer du gemte, så de må ligge i seneste”. Og der lå de heldigvis.

Snakkede, snakkede og snakkede, og endte ud med et 10-tal. Er stadig overrasket over karakteren, men glad 🙂

Og nu er det at jeg tænker..HVORFOR gør man det HVER gang? Venter til sidst med de nerver det giver, i stedet for at foreberede sig over længere tid?
Kender I det?

Og lige nu LOVER jeg, at mit sidste fag skal gennemarbejdes godt og grundigt 🙂

God weekend

Reklamer

Italienskinspireret kyllingeret på en p + v dag

Jeg havde købt kyllingeinderfiletter på tilbud i netto i går, fordi de er så lette at skære ud i mindre stykker. Og jeg havde sådan lyst til noget italiensk-agtigt, så jeg lavede denne ret, der tager ca et kvarter at foreberede og så ½ time i ovnen, hvilket passede mig fint, eftersom jeg så kunne lave rettet, sætte den i ovenen og hente Jeppe fra spejder imens:

Italiensk ovnret

1 pakke skinke light i tern ( fra Lidl- den ene af de to sammenhængende pakker)
1 bundt forårsløg
1 helfedshvidløg ( eller 3 fed)
600 g kyllingeinderfilet i strimler ( 1/3 af pakken)
1 peberfrugt i tern
1 bakke champignons renset og i halve
1 squash i tern
1 æske/dåse flåede tomater
3 spsk rød balsamico
1 boullionterning – grøntsags
1 spsk italiensk krydderiblanding (pizzakrydderi eller lignende)
lidt sød, salt og peber

1 mornaysovs 4%

Svits kød og skinke og tilsæt løg og hvidløg. Når det har simret lidt tilsættes de resterende grøntsager og tomat og balsamico. Lad det koge i fem minutter og smag til med lidt salt, peber og sød ( hvis tomaterne og balsamicoen er for syrlige).

Hæld blandingen i et ildfast fad, og overhæld den med mornaysauce.

Bages ved 200 grader i ca ½ time. Kan serveres med grøn salat.

Vi tre spiste rub og stub – for det smagte bare godt, og jeg savnede faktisk ikke pasta eller andet til.

Det der wordfeud..

.. er jeg også hoppet på. Vi har altid været vilde med at spille, og scrabble har også været ret spillet derhjemme. Scrabble og nudansk ordbog og skoleordbogen. Og det har været fint.

Og nu, hvor androidmobilerne stormer frem, har vi alle pludseligt mulighed for at spille scrabble, nårsomhelst og hvorsomhelst. 🙂

Jeg er der, og hvis du vil spille mod mig, hedder jeg helleipsen. Og jeg tager gerne mod udfordringer på både dansk og engelsk 🙂

Men jeg ser frem til at den danske ordbog tilknyttes. I går havde jeg bogstaverne b-i-o-l-o-g-e som jeg kunne sætte på et ledigt n, og så skrive biologen OG få 40 ekstrapoint for at have lagt alle 7 brikker, men næh… det var ikke et kendt ord!? Øv! Til gengæld måtte jeg gerne skrive hh, hvad der egentligt bare var en test.
Uregelmæssige verber i datid er der også knas med i den version der findes nu, så jeg håber på, at man snart må få lov til at skrive lidt mere 🙂

For det er en hyggelig pausebeskæftigelse 🙂

Kyllingekebab på en p+p dag

Lidl har en mager kyllingekebab til en billig penge, den vil jeg gerne slå lidt på tromme for!!!

Og nej, jeg er IKKE ansat i Lidl, men jeg synes faktisk at de har mange gode produkter, som passer ret fint i kuren. Alle deres Linessa – produkter er både gode og billige. Kig efter dem, næste gang du er i Lidl for at handle.

Men tilbage til kyllingekebab’en. Den er i dybfrost, og skal have nogle minutter på en tør pande. Igår stegte jeg to pakker sammen med et stort løg i skiver og en chilli i småstykkker. Og så lavede jeg en dressing af skyr og et færdigt “Ranchdressing-pulver). Det tager under ti minutter at lave sådan en portion, så det er hrtig og nem mad. Har man brød til overs, så er det fint til. Men vi fik bare kebab’en med dressing og en smule revet ost på.

Og så havde jeg lavet en karrysuppe med kylling til forret :p

Endnu et tegn på min begyndende demens

Ja, foruden at jeg er kommet to år bagud i mit tankesæt, så begynder demensen at stikke sit fæle fjæs frem…. Eller er det måske bare koncentration og distraktion?

Jeg sad sammen med en udvikler i dag, dybt koncentreret om at løse en problematik. En spændende problematik i mit projekt. Sad og griflede ned, tegnede lidt på den bagvedliggende tavle, og dunkede mig selv i panden en gang imellem……

Nå, men da klokken blev halv et, blev vi enige om at gå til frokost, og da vi er på vej ud af kontoret, siger den søde udvikler… ” du har altså siddet og tegnet dig i panden med kuglepennen”!!!

Note to myselv fremover: Check altid hvordan din kuglepen vender, inden du sidder og roder dig i ansigtet med den 😉

Ugh herfra

Giv mig i dag…

… den daglige mail.

Sådan har det været for mig og Lærke siden hun rejste. På alle hverdage skriver vi en mail til hinanden, om de små ting. Det er lige fra hvad vi skal have til aftensmad til hvad der er købt til huset, planerne for om aftenen for os tre herhjemme og hvad vi har set i tv, der bliver skrevet om. Dette foruden at vi snakker sammen en time hver søndag på Skype 😀

Fordi det er SÅ vigtigt at fortælle, hvad der sker i hverdagen, selv de små ting som ny telefon, flytten rundt på hylder osv. for ikke at fremmedgøre den, der er væk fra hjemmet i en længere periode.
Det er nemlig ikke rart at komme hjem og så skulle brge tid på at forholde sig til ændringer, også selvom de er små, samtidigt med at man skal vænne sig til at være hjemme igen.

Og hvorfor tror jeg det?

Jo, jeg er jo gift med en mand, der i tidernes morgen blev uddannet maskinmester, og som derefter tog ud at sejle langfart. Og når han kom hjem fra de fjerne breddegrader, så syntes han at det var rart at kunne genkende sit trygge hjem igen 🙂 Dengang foregik kommunikationen dog ikke på mail, men der skrev jeg hver aften en del af et brev, der så blev postet en gang om ugen. Og selvom informationen ikke kom lige så hrtigt frem, så fik han den alligevel. Og når han landede derhjemme, var han ikke overrasket over at stuen havde en ny farve, eller at jeg havde flyttet telefonen.

Så jeg ved, at kommunikation , også omkring de ganske små hverdagsting er godt for livet bagefter 🙂

Og jeg nyder den ret faste rutine vi har omkring mailsne. Jeg starter min morgen på arbejdet med at drikke en kop the og så læse og skrive mail til Lærke. Så er jeg ligesom i gang, og har den daglige dosis barn på plads 🙂 Hun læser så min mail om morgenen og svarer på den om aftenen inden hun går i seng. Og sådan går det indtil weekenden, hvor vi snakker i stedet for. Gud velsigne Skype, der foruden at give os mulighed for at se hinanden, også giver os mulighed for rundvisninger i husene- som f.eks ” Se jeg har ryddet op på dit værelse og sorteret og lagt dit tøj sammen”, eller “Se julepynten”..osv. Alt sammen noget der giver nærhed….og nok også mindsker savnet.

Hvad gør I andre, når I er adskilte fra familien?

Find fejlen

Sendte, som jeg plejer en mail til min datter, og snakkede med hende senere på dagen, hvor hun klagede over IKKE at have modtaget den.
Hmmm…..??!! tænkte man, og gloede i sendt post. Og der var der ingen mail sendt til hende.

Nå, men så vidste jeg hvor fejlen lå. Havde ikke fået trykket på send, så den lå stadig som kladde.

Fik trykket på send, og undrede mig meget, da hendes besked til mig var… “Øhhh… mor, din overskrift?!”

HVAD??? Svarede jeg, og kigggede på overskriften…..
Det ER da uge tre nu!!!

Jaaeh, svarede min datter, men året?

Og nu tænker jeg, hvordan i alverden kan man slå sin hjerne SÅ meget fra og så ikke opdage det selv? 😉

Previous Older Entries