Tanker om død….og vrede..

En kollega fik i går en frygtelig besked over telefonen – hendes far havde fået konstateret kræft i sin protasta. Heldigvis er chancen for at han overlever god, men hun gik rundt og var forgrædt hele dagen, men ville hellere blive og arbejde, frem for at tage hjem.

Det fik mig til at huske, tænke og huske.

På den dag MIN telefon ringede for snart fem år siden. Jeg holdt ferie, skulle i gang med min hovedopgave ugen efter og nød at kunne lade op inden det store “synergi-samarbejde” skulle starte. Det var en fredag, husker jeg. Solen skinnede og det var varmt, vi nærmede os jo august, som altid er varm.
Min mor skulle på sygehuset. Hun havde nogle uger før været derude og få taget nogle prøver (efter hendes læge havde truet sygehuset med bål, brand og ekstrabladet – fordi hun havde ventet fire måneder på at få taget de prøver). Et par dage før fik hun en tandbyld, og da hun havde store smerter i hofter/ryg/mave og havde problemer med at gå – og hendes tandlæge boede på 2. sal uden elevator, fik hun i samme åndedrag lov til at få tandlægerne på sygehuset til at se på ” bylden”. Min mor var på det tidspunkt 57 år.

De ankom om formiddagen, hun blev kortvarigt kigget på af en tandlæge, der sagde at hmmmmm… han ikke lige kunne sige noget??!! Undrende gik de videre til lægerne, der snakkede om at der var noget med nyren, der skulle underbindes og at de ville tage en nærmere samtale, og at de skulle lave andre prøver og bla. bla. bla.

Nu var de efterhånden ret forvirrede – og min mor fik tildelt en stue og blev budt noget at drikke. Hun sendte min far hjem, så han ikke behøvedes at vente på alt det der prøvefidus, og så skete katastrofen: En sød sygeplejerske kom og spurgte : ” Nåh, Kirsten, hvor længe har du vidst at du har kræft?” Og min mor svarede ..”Øh, det har du jo lige fortalt mig NU!”.
Og sygeplejersken blev ked af det, min mor blev ked af det og min far var der ikke. Min mor ringede hjem til ham, og han ringede kort til mig og briefede mig, to minutter før min mor ringede og sagde : “Jeg skal dø.”

Jeg husker forsteningen i kroppen, smerten, der var svær at tackle, tårerne, der randt, vreden der lå lige under overfladen- vrede både over skæbnen, men også en meget egoistisk vrede – hvordan tackler jeg både familie, eksamen, sygdom og måske endda død? Sorgen over måske at skulle miste, men også et håb. Måske klarer hun den?!

Endnu mere vrede, fordi jeg kunne høre på hende, at hun ikke havde håbet, ikke magtede at kæmpe, men bare resignerede, gav op og sagde fy-ordet – DØD!

Vrede, fordi man da ikke får kræft, når man bare er i halv´tredserne, og dermed svigter sine børn.
Vrede over at det eneste hun virkede ked af, var at så ville hun ikke se børnene vokse op og blive store.
Vrede, fordi jeg ikke var parat til at være ældste generation kvinde. Jeg var jo kun i trediverne.
Vrede, fordi hun måske ikke ville være der når der kom mærkedage senere.
Vrede – fordi man da bare ikke kan tillade sig at tilføre sine børn og børnebørn den smerte det er at se en elsket mor, mormor og farmor dø alt, alt for ung.
Vrede, fordi vores gamle senile oldemor ikke var den der stod for retfærdig tur.

Jeg var vred, jeg var ked af det, og jeg vidste at jeg måtte være stærk for alle, da hun samtidigt annoncerede at sygehuse dør man af, så der ville hun ikke være!

Så meget vrede! Og vel nok fordi det var lettere end bare at græde?

Næste gang fortæller jeg om tiden der fulgte, hvordan vi tacklede det hele og kom igennem på den anden side- stærkere end før.

The 4 meme !!!

Nu kommer der lidt om mig

Fordi aeris.dk syntes jeg skulle !

4 jobs jeg har haft
1. Ungarbejder på en kaffefabrik ( man SLÅR faktisk på pakkerne med en gummihammer for at se om de er i vacuum ;o))
2. Designer (jeg designede møbler i 6 år)
3. Klubleder ( fordi arbejdstiderne passede mig)
4. Rådgiver – 2 slags rådgivning på nuværende arbejdsplads)

4 film jeg kunne se igen og igen
av, den var straks værre…men de kom da frem
1. Ringenes Herre – 1-3 (er det en eller tre?)
2. Den grønne mil ( fordi den har det hele)
3. Highlander
4. Grease

4 steder jeg har boet
1. Odense C
2. Åsum v. Odense
3. Odense C …igen igen igen
4. Gudbjerg Sydfyn ( og der har jeg næsten slået rødder)

4 TV-shows jeg godt kan lide at se
Den er straks værre, med mit meget lille tv-forbrug!
1. Desperate housewifes- (fordi den er suveræn)
2. Malcolm i midten, (hvis jeg er hjemme)
3. Lost ( hvis jeg når den – og husker den)
4. American Dreams- fordi den beskriver tiden i tresserne godt!

4 steder jeg har været på ferie
1. Kreta (tjaeh)
2. Samos ( bedre)
3. Alanya (børnenes favorit)
4. Thailand – drømmerejsen

4 websites jeg besøger/bruger dagligt
1. google.com
2. dr.dk
3. fyens.dk ( man er vel lokal)
4. dgs.dk – når man lige skal finde nogle/noget

4 favoritretter
1. Mexikanske majspandekager- selvbagte med krydret fyld og guachemole( egen)
2. Rosa-rødt oksekød med en god whiskey- eller rødvinssauce til, og med tre slags gemüse
3. Pizza med – som minumum skinke, ananas, løg, hvidløg, masser af ost og chilli
4. Rachlettemad, hvor man bare kan småspise og stege langsomt.

4 steder jeg godt gad at være lige nu
1. Et sted med sol og varme og familien omkring mig!
2. I min seng – og det er pludseligt lørdag morgen ;o)
3. På en god lille restaurant sammen med husbond
4. HER! Fordi det er min virkelighed

4 bloggere jeg tagger
???? Hvem vil? Sig til og jeg linker til dig

Pyyyyh, det var besværligt, jeg skulle jo tænke og ikke bare lade blækket flyde. Men jeg kom da igennem dem. Hvad med dig? Er du meget forskellig fra mig?

På falderebet

Ugen der snart er gået, har været præget af både masser af hverdag og sædvanlig travlhed. Heldigvis fik vi slappet af sidste weekend, så der har været lidt at give af.
Mandag hente barn fra spejder og hjem og kokkerere. Aftenafslapning og ro med kun kæresten i huset ekstra.
Tirsdag var her to sæt legebørn, der blev sat af, da jeg kom hjem og hentede børn til hhv sport og svømmehal. Fik svømmet vores tøsetur, og kom hjem klokken halv ni og så var det også på tide med aftensmad.
Onsdag var der veninde, der skulle sove her, og så var der jo desperate housewifes.
Torsdag, der snart er gået har jeg været til træning…har tre minutter at løbe på MAX, for ikke at komme for sent til klubben. Trænede, satte drengene af til spejder og tog hjem med den lille for at lave mad. Spejder-veninden og hendes mor kom med drengene, og vi har så som sædvanligt haft en hyggelig kaffe/aftensmads-snak. De er så kørt nu og jeg venter på at den store letter fra badeværelset, så jeg kan komme i seng. Og det er ved at være den tid!

Weekenden står jo på 50 års fødselsdag i morgen og 40-års på lørdag, og AFSLAPNING søndag.

Tanker omkring et guldbryllup

Vi var jo til guldbryllup fredag. Det satte forskellige tanker i gang, da vi var der. Hvor mange når mon at holde guldbryllup?

Min faster og onkel blev gift da de var 19 og 20 år gamle ( graviditet, naturligvis) og det var dem , der havde guldbryllup.
Mine forældre var 19, da de blev gift – ikke graviditet, for jeg var med til brylluppet , men det var også en skandale der i starten af tresserne! Og havde det ikke været for min mors alt for tidlige død for fem år siden, havde de jo nok også fortsat med at være gift i deres tid ud.

Vi er selv blevet gift forholdsvist unge – jeg var 24 og husbond 23, så vi har vel også potentiale for at nå guldbrylluppet engang ad åre?! Vi skal jo bare fortsætte en del år mere- sammen.

Men hvad med alle dem, der først gifter sig når de er omkring de tredive? Hvor mange når at leve så længe sammen? Og er det derfor at man blæser kobberbryllup og sølvbryllup mere op nu i disse tider? Eller er det fordi man bare har flere penge mellem hænderne nu?

Vi valgte at tage til Thailand i tre uger, med børnene, da vi havde kobberbryllup. En ferie vi alle husker og mindes med glæde. Jeg tror personligt ikke at en fest havde været mere mindeværdig end den ferie.
Til gengæld holdt vi så vores runde fødselsdage med mange gæster- fordi det var sjovere og mindre højtideligt- og vi hørte til guldbrylluppet at de unge stadigt husker husbonds fødselsdagsfest med 70 børn- unge- gamle, der spillede rundbold, pakkeleg og kom som de var, som en FED fest!

Hvad vi engang gør, når vi skal have sølv- og guldbryllup, ved jeg ikke endnu? Om vi holder fest eller rejser ud igen, ved jeg ikke. Det må tiden vise, for jeg føler mig ikke forpligtet til at holde fest, bare fordi… Så meget flinkeskole er jeg ikke!

Men en ting er sikker, vi holder sammen livet ud, husbond og jeg! For jeg elsker ham søreme!
Han er stabiliteten og roen i mit liv og min trofaste støtte, både når det går godt og skidt, han er ganske enkelt guld!

Familie, ruskomsnusk og hverdag

Hvor er hverdage dog dejligt hverdagsagtige.
Jeg holder med Dan Turell, når han snakker om at holde af hverdagen.
Det er ikke det, at uret ringer og man kører på arbejde, det er heller ikke jobbet som sådan eller køreturen hjem. Lufteturen med hunden inden børneafhentning. Aftensmadslavning – lidt af det hele som ruskomsnusk. Tv-avisen for en gangs skyld. Afhentning af den store, putning af de små – en for en, så badeværelset er ledigt til den næste.
Nej det er summen af det hele, der danner hverdagen. Småsnakkeriet på arbejdet efter weekenden, hyggesnakken over maden hjemme, historier, hygge og nærhed. Noget af det man ikke nødvendigvis når i weekenden, hvor vi oftest har travlt. Lige nu er det roen, der dominerer, fjernsynet er slukket, der er – for en gangs skyld- dæmpet musik fra storebrors værelse – og pt. er det reggae, der dominerer, så det er ikke værst. Lillesøster sover og mellembarnet er på badeværelset. Husbond er ude at få lavet håndbremser sammen med bedstevennen, så de hyggesnakker nok også.
Om lidt putter jeg mellemste, sender den store på badeværelset og smider mig i sofaen og læser lidt. Pt. er det “Engle og dæmoner”.

Hvor er hverdage hjemme dog bare energigivende!!

En rigtig hjemmeweekend….på en måde….

Hvad er egentligt definitionen på en hjemmeweekend? Og er det sådan en af slagsen vi har haft?
Den startede feredag med at jeg samlede min nevø op hos min bror, og tog ham med hjem direkte fra arbejde. Jeg handlede og susede hjem – den lille var taget afsted med en veninde til hendes far i Jylland og kæresten var kommet med hjem direkte fra skole, så status var minus én og plus to!. Dvs. seks til mad og hygge.
Lørdagen gik først med at rydde op og derefter ud at handle – mellembarnet blev teenager i tirsdags, og han havde inviteret fem drenge til mad, video og overnatning. Så der blev købt sodavand, slik og chips til den store guldmedalje. Festen gik fint, de fik mexikansk mad og så film til halv to om natten. Halv tre bad vi om nattero, og så sov de unge mænd til klokken halv ni, hvor de spiste morgenmad og hyggede – nu i et betydeligt mere afdæmpet tempo. Jeg er sikker på at der er seks store drenge, der sover godt i nat!
Drengene tog hjem til middag, hvor husbond hentede farmor ved toget , og hvor onkel også kom til kaffe og cacao og kage. Morfar og kæresten kom desværre ikke, da hun var syg. Og lillesøster kom hjem, så nu var vi samlet plus et par mere…
For fem minutter siden blev kæresten hentet, lillesøster er ved at blive lagt og drengene er blevet varslet om at det er nu.
Alt i alt en hjemmeweekend, dog ikke i ordets forstand, eller?
Vi har ihvert fald hygget os og på trods af gæster slappet af. Så nu er vi klar til endnu en uge.