Jubilæum – på en måde

Jeg har slet ikke fået det skrevet, men for fire dage siden rundede jeg de 20 kilos vægttab. Efter en aften med hardcorecykling, så dagen efter havde jeg 100 gram mere på 😦
Men de er røget af plus en anelse mere, på trods af lækker mad i går aftes.

På en måde er det lidt surrealistisk at have tabt 20 kilo, SÅ let, for hvorfor gjorde jeg det ikke før? Når det nu er så let at tabe sig ved “bare” at fjerne kulhydraterne.
Fordi jeg ikke havde tænkt over, at det betød så meget at kværne en stor portion pasta.

Jeg savner stadigt pasta, og er LIDT misundelig på Jens, der er i Milano i disse dage, og som har fået både pizza, lagsagne og andet god italiensk og meget kulhydratrig mad. Omvendt, så ved jeg også, at han, når han står på vægten i morgen ( han kommer hjem i aften), bander over hvor meget fire dage i Italien har kostet på vægten. Men det er ikke det letteste at være på kur og langt hjemmefra.
Og han manglede under fem kilo til målet, da han tog afsted, så han skal jo “bare” i gang igen.

Mine må med hensyn til vægt?
Tjoee.. jeg har et korttidsmål, et rent forfængeligt. Vi har et sundhedscheck midt i marts, og mit mål var/er, at jeg skal tabe mig minimum 700 gram mere inden da. Jeg har tabt mig lidt mere end jeg havde forventet, så jeg er ret sikker på at nå det 🙂 Og det skader jo ikke at nå lidt mere.
På længere sigt, så har jeg en deadline den 22. maj, hvor vi hiver en lille måned ud af kalenderen, for at tage til USA, overvære Lærkes graduation fra highSchool, og derefter tage en roadtrip rundt i Arizona, Nevada og Californien. I den lille måned vil kuren nok være lidt sat ud af drift, og jeg håber derfor, at jeg inden da kan nå ned på en vægt, der er acceptabel. Og når vi returnerer, så strammer vi op igen, det er helt sikkert.
Jeg har to “kurver”, som jeg taber mig efter. Den ene er “optimalkurven”, der siger et kilo om ugen, og den anden er “acceptabelkurven”, der siger, at bare jeg taber 3 kilo på fire uger, så er det også acceptabelt. Så inden den 22. maj skal jeg tabe mig mellem 9 og tolv kilo mere.
Om det er realistisk, det ved jeg ikke, for jeg ved jo også godt at de sidste kilo er sværere end de første.

Så kampen fortsætter 🙂

Reklamer

Fagre nye verden

Jeppe har fødselsdag i dag. Sidste år som teenager er nu startet, og han er endnu mere næsten voksen 🙂
Og dagen kunne godt have gået hen og være blevet en meget tæt og lidt ensom begivenhed, for vi har jo tradition med morgensang og morgenmad her i familien..og Emil er flyttet hjemmefra,Lærke er i USA og Jens er i Italien, og så var der jo bare ham og mig tilbage.

MEN!!! Emil kom med mig hjem i går aftes, og sov her i nat, så han kunne være med til at synge Jeppe op, og så etablerede vi forbindelse til både Lærke og Jens via Skype, så Jeppe blev vækket med sang fra os alle fire. Og selvom de to af dem var på den bærbare, så var det næsten det samme.

Efterfølgende stod de så på spisebordet, da der blev pakket gaver op, så der var de også med.

Tak til den fagre nye verden for at samle familien på trods af store afstande 🙂

Bedstemor sådan cirka

Så blev jeg sådan cirka – og atter engang- bedstemor, da vores oldgamle hunkat, der bliver 17 til sommer, åbenbart havde trodset alt fornuft og fået skaffet sig nok hormoner til at lokken en hankat til sig :/

Om jeg er glad for forøgelsen? Njarh… synes det er synd for hende, at hun har fået ham, fordi hun er så gammel, at det er svært for hende. Og hun fik faktisk to killinger. Den første i forgårs aftes, og så kom der en mere , dødfødt, i går eftermiddags.

Men der er nu noget ved sådan en helt lillebitte nyfødt killing, ikke? Den kunne med lethed ligge inde i min hånd, og da Chuck, vores hankat – dens storebror, stod lige så forsigtigt og kiggede ned på den i kurven, så fyldte den bare en brøkdel af hans store hoved 🙂

Ufatteligt at de kan vokse så meget.

Og hvad vi gør ved den? Nu får vi at se….. Men kender I nogle der vildt ønsker sig ne rød hankat, så er vi leveringsdygtige.

Skinkesnitzler med grøn gratin og tomatsovs, dukan p+v

Jeg har altid elsket gratin, og synes at det er en god måde at spise grøntsager på. Mine børn ville ALDRIG spise blomkål, hvis jeg bare kogte det, men i gratin, så ryger det ned. Og tomatsovs passer altid til gratinen. I går stod den derfor på snitzler med grøn gratin ( med ekstra broccoli sneget ned i form af mos)) og tomatsovs til os. Vi havde storebror hjemme, så menuen er til fire- og vi kunne ikke spise op.

Snitzlerne stegte jeg bare som de var, drysset med lidt paprika, peber og salt.

Grøn gratin
1 bundt broccoli
1 pose romanescogrønt ( eller blomkålsblanding)
1 pakke skinke light ( kan undlades)
2 dl kogevand fra grøntsagene
2 dl mælk
1 spsk maizena
4 æg
salt, peber ½ boullionterning
evt lidt ost til drys

Skær broccolien i mindre stykker og kog den i fem minutter i 2½ dl vand tilsat ½ boullionterning . Fisk stykkerne op af kogevandet og over i en foodprocessor og blend dem til mos. Hæld den frosne grøntsagsblanding over i kogevandet og kog grøntsagerne let. Når de har kogt et par minutter fiskes de op af kogevandet og lægges i et stort ildfast fad sammen med skinketern og broccolimos. Hæld 2 dl mælk ned i grøntsagsvandet og kog det op. Når det koger, tilsættes maizenaen rørt op i lidt vand, og sovsen jævnes. Sluk for gryden og pisk fire æg i sovsen, og tilsæt salt og peber. bland massen med grøntsagerne og drys evt med lidt revet ost. Bag gratinen i ovnen i ca 40-45 minutter ved 180 grader varmluft, til den er gyldenbrun på toppen.

Tomatsovs
1 dåse hakkede tomater
2 dl tomat- eller grøntsagsjuice
1-2 spsk tomatpure ( jeg køber i tube hos Lidl)
2 fed knust hvidløg
2 spsk balsamico
salt, peber og lidt sød.

Det hele koges sammen…Lad det koge ved fem minutter ved svag varme.

Server gratinen og sovsen til alle former for svinekød, f.eks snitzler, karbonader/krebinetter, koteletter mv.

Det lille ..min.. der gør en forskel

Jeg har egentligt aldrig tænkt over brugen af min, før vi på et tidspunkt var sammen med en ældre ungkarl, der snakkede om, at han havde været hjemme hos mor for at spise. Og jeg studsede over det, fordi han bare sagde mor, og ikke “min mor”, som jeg ville have gjort, når jeg omtalte hende overfor andre mennesker.

Der er kun to mennesker, hvor jeg ville omtale min mor, som mor for ( hvis jeg havde haft en mor, altså) , og det er til min far og min bror, fordi det er sådan en lukket cirkel. Ikke engang Jens eller børnene ville jeg bruge far overfor, men sige MIN far.

Jeg kom til at tænke over det, og med et lidt skævt grin, da jeg hentede Jeppe den anden dag. Hans telefon ringede, og han tog den, hvorefter han sagde …”Jeg sidder lige i bilen sammen med mor og er på vej hjem”. Hvilket efter samtalen fik mig til at konkludere, at det måtte være Emil eller hans far, som han havde snakket med.

Det VAR Emil, men så fortalte Jeppe mig, at det havde det altså ikke nødvendigvis været, for han var flere gange blevet korrekset i sin gymnasieklasse, når han sagde MIN mor- for deromme går jeg under betegnelsen MOR! Og Jeppe bliver rettet, hvis han påberåber sig retten til “min mor”….

Sådan er det, når man bliver “adopteret” som mor til en flok unge mennesker 🙂

Hilsen Mor

Fyldte peberfrugter med hakket kylling p+v

Åh, jeg fik sådan lyst til fyldte peberfrugter i lørdags, men da jeg stod i butikken, var der ikke noget magert hakket oksekød. Øv! Men hvad gør man så? Jo, man køber i stedet for ½ kilo hakket kylling og bruger det i stedet for. Da der ikke er særligt meget smag i hakket kylling, må der i stedet krydderier til, så jeg gjorde således:

Fyldte peberfrugter ( 2 personer)

2 rød peber
500 g hakket kylling
50 g røget skinke light i tern ( eller røget mørbrad)
3/4 rødløg, finthakket ( resten brugte jeg i en tomatsalat)
2 fed hvidløg
½ -1 finthakket chilli ( alt efter smag for stærk mad)
1 spsk paprika
1 spsk tomatpure
2 spsk skyr( elle fromage frais)
1 æg
1 spsk maizenamel
salt/peber
ost til drys

Tænd ovnen på 180 grader ( varmluft)
Skær peberfrugterne i halve på langs og rens dem for vægge og kerner. Læg dem i et ildfast fad og rør imens alle ingredienserne til farsen sammen. Fordel farsen i de fire halve peberfrugter – de må gerne have lidt top. Drys med lidt ost og sæt fadet i ovnen i cirka 40 minutter.

Serveres med en tomatsalat til, og evt en dressing rørt af skyr, hvidløg og tomatpure. Enkelt og godt.

Hov, hvad skete der lige dér?

…siger Svend fra de grønne slagtere.. Og det sagde jeg også i lørdags.

Fordi..

Jeg pakkede min taske, og tog så til træning sammen med Jens, der er begyndt at træne sig op igen i det små. Stod så nede i Fitness, og rodede gevaldigt rundt i tasken, for der var sko, strømper, bluse, skifteundertøj og to håndklæder. men INGEN bukser #¤%#%!!!! Og jeg var kørt derned iført et par ret tykke ( og ret løse cowboybukser), så dem kunne jeg bare ikke træne i, og jeg ville jo så gerne træne.

Så jeg gik modløs den sure tur ud i receptionen, for at høre om de havde nogle træningsbukser i størrelse “halv-hval” jeg kunne købe. Der var nogle lange tykke helbukser i XL, som jeg vidste, at jeg ville dø i, men den søde pige i receptionen tog mig så med ud bagved, hvor de har deres lager af tøj. Og der var ikke meget. Jo, cykelshorts, men jeg skulle jo ikke cykle… ØV!

Men så fandt hun et par dry-fit Nike-shorts frem i størrelse Large, og sagde “Hvad med dem her”?

Og jeg tænkte tåbelige pige- de er da AAAALT for små… Men hun fik alligevel overtalt mig til lige at trække dem på udenpå cowboybukserne, og så var det, at Svend Sveds ord kom frem, for “Hov, hvad skete der lige dér”?

Jeg trak skortsne op uden på cowboybukserne uden problemer, og på trods af, at jeg følte mig lidt nøgen under træningen ( bruger normalt tights med 3/4-ben), så sad shortsne faktisk perfekt på mig.

Underligt, ikke?

Previous Older Entries