Fejl 40

En nyansat kollega – hun begyndte den 1. februar- lavede en stor bommert i går, eller rettere sagt i forgårs efter jeg var gået hjem.

Jeg blev så bedt om at checke det hun havde lavet i går, da min chef syntes at det så “mærkeligt ud”.

Det drejede sig om en stor ordre, hvorman skal beregne en profil på kunden. Profilen kan være negativ, men for det meste er det et potitivt tillæg til den pris vi finder. Denne kunde var beregnet til minus 2,4 i tillæg. Min chef fortalte mig det og spurgte om det mon kunne passe??

Tjaaeh, sagde jeg- det kommer jo an på virksomhedstype, om de har treholdsskift osv, så måske?!

Men, da jeg regnede den efter, viste det sig, at profilen var på ca. 29 og ikke de -2 som hun havde lavet.

Fejlen var tydelig- hun havde ikke set, at den periode hun beregnede ikke var identisk med den periode hun havde i beregningsskemaet (som jeg har udviklet). Differerencen på de ca 31 (kroner pr enhed) betød, at vi havde et tab på 400.000 kroner på ordren. SURT!!!

Så der blev kaldt til møde, hvor alle, der havde været impliceret i ordren vaskede hænder, og den stakkels nye ansatte stod mere og mere trykket, for til sidst at ende med at græde. Hvor var det bare synd for hende!!! Det var jo ikke ond vilje, men mangel på viden, og overblik der havde været skyld i fejlen.

Og jeg havde ikke været der, og havde opdaget fejlen i tide. Min chef havde ikke undret sig NOK til at gøre noget inden tilbuddet blev sendt, og hendes egne chef samt direktøren havde endda været inde over tilbuddet for at se om de kunne skære i omkostningerne. Og de burde måske også havde undret sig? Men ingen havde reageret, og tilbuddet var blevet til en ordre…

Så det var faktisk ret unfair, at hun skulle stå og føle sig skyldig, ikke????

Og selvom der blev sagt at én fejl lærer man af, to er dumhed,  og at alle kan fejle, så er det altså en ringe trøst at få!

Og jeg har desværre ferie nu, så jeg kan ikke beskytte hende eller holde hende i hånden i den kommende uge, hvor hun nok er lidt nervøs for om hun gør det godt nok.

Synd, for hun er en kvik pige med ben i næsen! Jeg håber ikke at det knækker hende, for hun er meget bedre værd.

Datteren

 måtte en tur på akut-lægebesøg i går eftermiddags, da hun fik det meget værre igen.

Det viste sig at være en slem streptokokinfektion, og hun er nu i gang med en omgang penicillin i de næste 10 dage. 40 piller skal hun sluge, inden hun er ok.

Men nu går det fremad, og det er da dejligt! Og hun spiste lidt mad i går aftes, da jeg havde lavet livretten “rødt kød med gul sovs”, eller rettere en rigtig fin og mør culottesteg med bearnaise ( og rødvinssauce) samt ærter vendt i hvidløgssmør, og så bare store grove pommes frittes til. Det kunne godt glide ned i den ømme hals.

Så efter påske er hun nok okay!

Og vennerne havde fuld forståelse for afbuddet- det er jo børnene først…

NU

nærmer det sig. Om cirka 5½ time er det påskeferie for mit vedkommende.

Og hvad skal jeg så lave? Jo der er masser af planlagt og så er der resten….

Vi SKAL til frisøren, både mig og alle tre børn, det sker tirsdag!

Jeg SKAL ud og købe konfirmationstøj og 2.dagstøj til mellemste, der skal konfirmeres den 6. maj. Og vi SKAL have lavet indbydelser og sendt dem ud her inden påske.

Drengene SKAL rejse hjemmefra torsdag morgen, på påskelejr med spejderne – og det ser de meget frem til. Så Egemosen vær beredt på de to strenge sønner!!! Det er den ældstes sidste gang, så han tager også afsted med visheden om, at det også er lidt vemodigt at skulle tage afsked med en lejr som han har ELSKET at tage til, og som han har været på alle sine trops-år. Lejren, hvor han har fundet en del gode venner- ganske særlige venskaber, der holder på trods af afstand. Og lejren, hvor han forelskede sig for første gang. En lejr med minder!

Og imens skal vi tre tilbageblevne hygge. Og med hvad? Joooeeee… jeg har kommet til at købe Sacred Underworld, der skal installeres og testes af, så vi kommer nok ikke til at kede os.

Og så er der haven, drivhuset og alt det andet der er afhængigt af vejret. En enkelt påskefrokost er vi også inviteret til. Og allerede i aften er vi inviteret ud til GRILL hos venner. Jeg formoder at der grilles ude og vi spiser indendørs. Og om børnene skal med, vides ikke endnu, det afhænger af feber mv. Men datteren har det heldigvis meget bedre i dag.

Og i morgen står den på DM for husbonds vedkommende. Denne gang er det hold-dm, de skal til. De 6 bedste hold i landet mødes. Tre fra øst og tre fra vest. Mit tip er at de lander på 5. pladsen, da de tre østhold er bragende gode…. men vores drenge tager afsted for at få kæmpet og hygget sig, og ikke for at vinde…. Men de får da held og lykke herfra. Jeg tager ikke med, da der ikke er plads til mig i bilen ( og jeg er da bare ligeglad *HMPF!!!*).

Og så skal vi puste æg. Det glæder jeg mig til at hygge med, sammen med datteren. Jeg har en del håndmalede æg hjeme. Det ældste er fra jeg selv var barn og malede det. Og samlingen vokser stille og roligt. Nogle er børnenes og andre er mine. Jeg elsker roen ved at puste og male med ganske fine pensler….

Og ellers? Biograf, måske ?? Og ??? Vi får se…………

NEJ

Det endte med, at jeg klokken halv ti, efter at en smågrædende datter havde ringet til mig, satte min telefon på viderestilling til receptionen, pakkede mine ting og kørte hjem.

Og hun havde bare brug for, at jeg var i nærheden.

Så det var jeg!

Sådan er det bare…

Dårlig samvittighed…

..fylder mig lige i øjeblikket!!!

FORDI min lille pige ligger hjemme og er syg, og jeg er nødt til at være på arbejde til min chef kommer tilbage fra et meget vigtigt møde.

Det startede i går, hvor hun ringede til mig på arbejdet og sagde at hun ville gå op i sofaen og lægge sig, fordi hun havde mere ondt i halsen, end hun havde haft om morgenen, hvor hun havde klaget lidt. Den travle moder svarede at hun måtte lave sig en kop the med honning og futte ovenpå med en dyne og lægge sig, så…

Jeg kom hjem, råbte hej og futtede rundt nedenunder. Husbond ringede og jeg satte kaffe over, så vi kunne sidde og nyde det sidste sol på terassen med en god kop kaffe.  Kaffen blev nydt, og vi småsludrede hygsomt sammen.

Så opfordrede jeg husbond til en løbetur , mens jeg fil kigget på et par ting, og han susede afsted. Drengene ville i ungdomsklub, og jeg aftalte med dem, at så måtte de lige tage noget hurtig mad selv, hvis de ikke ville vente til efter halv otte, hvor jeg regnede med at husbond returnerede efter løbetur.

Drengene blev kørt klokken syv, og så omsider, da jeg kom tilbage, kom den lille tullepige ned af trappen. Ikke bare varm, nej, faktisk helt rød af feber, smågrædende pga. hovedpine og “bare ondt over det hele”.

Jeg fik trøstet lidt og fik lov til at tage feber. Termometeret viste 40,2 !!!!!!

Og så kom den dårlige samvittighed. HVORFOR havbde jeg dog ikke checket hende allerede da jeg kom hjem. Hvorfor havde jeg ikke lige smuttet op, hvorfor????

 Er jeg ikke bare en ond og forsømmelig mor?

Men så snart min chef returnerer , er jeg den der tager hjem og nusser om mit barn!!

Og fruen fortsætter…

 … med sine himmelråbende udtalelser:

Sagt til en kollega i går på jobbet: “Nu skal du huske på at vi er mange forskellige køn her i firmaet, som der skal tages hensyn til”!!!!!

Der var ikke et øje tørt , altså af bare grin!!!

Jeg MÅ begynde at tænke, før jeg taler  🙂

Trætte kvinders hjerner…

…er ikke altid effektive!

Jeg kom til at tænke på en af de værste bommerter jeg har begået en dag, hvor jeg var usammenhængende af træthed.

Vi havde gæster til spisning, og jeg havde handlet lidt forskelligt mad. Blandt andet en portion “kalkunkøller”. Letsaltede, letrøgede og fint krydrede. De smagte rigtigt fint, og under middagen faldt snakken på, hvorfra på kalkunen, at de der køller sad..???

Lårene ? ,  foreslog en af gæsterne. Nej, sagde jeg, de er meget større og har en helt anden form!!! “Hmmm“…. sagde gæsten med et glimt i øjet, som den trætte husmoder (mig) IKKE fangede, ” Så må de jo være fra forbenene!!”

“JA”, sagde jeg jublende, “selvfølgeligt er de det”…….. Og der blev grinet lidt ( jeg opfattede det som et “selvfølgeligt grin”).

Aftenen gik videre, og gæsterne tog hjem. Vi gik i seng, og lige da jeg lagde hovedet på puden slog det mig:

     EN KALKUN HAR ALTSÅ IKKE FIRE BEN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Hvor dum kan man være ? 🙂

Og vennerne? Ja, dem har jeg aldrig fortalt det til, man skal jo ikke udstille sig selv, vel?? 😉

Previous Older Entries