Murphy – dit dumme dyr!

Murphy slog til i går, da jeg mødte på jobbet.
Vi havde sagt ja til kun at være to i denne uge, da vi regnede med, atalle andre jo også har ferie, og at vi så ikke ville få travlt.

At min kollega så ydermere havde en MC, der ikke ville starte, og derfor kom tre kvarter for sent- det er bare en biting.

Men jeg mødte ind til KUN røde lamper. Dvs alle kunders servere var stået af! *suk*
Kollegae kom og vi fik fat i et par udviklere, der heldigvis ret hurtigt fandt fejlen. Imens hang jeg i telefonen, da alle kunderne jo ringede ind og sagde de ikke kunne logge på….

Og så rettede vi ellers databaser og fik genstartet servere.

Og fik fat i en direktør, der kunne sende en info ud.

Og de rundstykker jeg havde med til morgenhygge? Ja, de blev spist lige før middag, hvor vi for første gang kunne trække vejret bare lidt.

Murphy- det kunne du ikke være bekendt!

Reklamer

Der ventes i spænding..

.. på info om Lærkes kommende familie i USA.

Hun blev ringet op i går, oppe i Skotland og spurgt om, hvorvidt hun ville kunne tænke sig at bo i en “ikke-standard-familie”.
Dvs. en familie med mor og mor og to børn.

For en sådan familie havde ønsket sig en pige med en profil, der matchede Lærkes. Så nu håber vi, at de, når de ser Lærkes info, også vil synes at det kunne være spændende med hende boende i det kommende år.

Vi krydser alle fingrene for, at det bliver dem, for at sende Lærke hen til en mormonfamilie, er nok ikke ideelt.
Og at de har to børn på 8 og 11 er også fint. Lærke har altid ønsket sig mindre søskende.

Så kryds for dette match xxxxx.
Jeg HÅBER at vi hører positivt fra dem hurtigst muligt 🙂

Min pung…

… ligger hjemme i træningstasken, hvilket er ret usmart.

Usmart, fordi både kørekort, penge og dankort ligger i den.
Usmart, fordi jeg jo har vagt, og ikke bare kan køre hjem og hente den, og så videre ud at handle.
Usmart, fordi jeg fik en sms i går hvor vennen fra Ringe inviterede sig selv og datteren til aftensmad i dag- og jeg sagde ja.

Så gode dyr var rådne. Jeg har jo altid en vogntier i bilen, og en mere i mit nøglebundt – og i min kontorredskabsskuffe lå der småpenge til diverse små-slå-sammen-ting. Faktisk 50 kroner. Så med en formue på hele 70 kr smuttede jeg over til genboen BazarFyn for at formøble hele formuen på madvarer.

Og heldigvis har de meget rimelige priser i Bazaren.
½ kilo hakket oksekød med 4% fedt til 35,-
1 blegselleri til 5,-
1 kasse tomater ( vel 4-5 kilo) til 20,-
og endeligt et tyrkisk brød til en tier.

Så nu kan jeg godt tage hjem og lave en god simrebolognaise med tomatsalat til. Pasta, feta, løg, hvidløg og hvad jeg ellers skal bruge, det har jeg derhjemme.

Men derfor er det alligevel irriterende at have glemt sin pung!!

Dessert? Har tænkt at ribbe haven for bær og lave en god trifli-agtighed med bær 🙂

Åh, åh, åh og av- pay back time

Det forholder sig jo således, at man for hver dag man holder pause fra sin træning, skal man træne dobbelt så meget for at komme retur igen. Det vil sige, en uges pause = 2 ugers træning før man er oppe på max igen.

Og jeg har ikke trænet i over en måned 😦
Men i går aftes tog jeg afsted til Bodypump, velvidende at jeg nok skulle starte med en anelse mindre vægt på, end jeg plejer.
Så alt blev sat “en vægt ned”- dvs. plejer jeg at have fem kilo(eller mere) på hver, havde jeg 3,75 på hver og et par af øvelserne blev taget med bare 2,5 kilo på hver side ( bryst, biceps og triceps).

Jeg holdt ud og gennemførte alle øvelserne …cirka… jeg tror faktisk kun at jeg sprang fire halve launches over ( de æder ben når man er træt). Og bagefter ville løverne i zoo have været bange for mig, for jeg stank bare af ammoniak på grund af anstrengelserne. Og det er sjældent, at jeg har nydt et bad, et dampbad og et vikingebad SÅ meget som jeg gjorde i går.

Og i dag har jeg kun lidt ondt i kroppen, så jeg har nok startet fornuftigt uud. Men om en uge, SÅ sætter jeg atter vægt på, for jeg ved jo, at jeg holder fri næste uge igen….. Og så starter jeg atter fra bunden med træningen. Og så gør det altså ondt dagen derpå.

Men ikke mere, end at jeg stadigt fortsætter træningen. For det er jo så sundt at træne, siiges der 🙂

Får du trænet nok? Og hvad med i ferier, overarbejdsperioder og andre umulige tidsrum?

En hilsen fra højlandet

Telefonen ringede i går, og det var Jeppe, der ville fortælle, at nu var de kommet ned til selve Edinburgh, hvor de bor på et spejdercenter i udkanten af byen. Den første del af ferien/turen har de været “fire timers kørsel” nordligere….

Og bortset fra at han hostede, var det en fantastisk tur- når man så bort fra regnen, der åbenbart kommer i ret voldsomme skyller deroppe.

De har prøvet en masse ekstremsport deroppe, såsom canoying, klippeklatring, atv-terrænkørsel, foruden diverse hikes i højlandet.Der er et par grænser, der er flyttet- og den slags vokser man jo af 🙂
Lærke var væltet på sin atv, men havde kun en hævet hånd, så det var nådigt sluppet.
De næste dage skal de på en fælleshike sammen med andre klaner, fra hele europa, og torsdag morgen pakker de så sammen og begynder den laaaaaange hjemrejse. De skal retur med færgen torsdag eftermiddag og lander i Amsterdam fredag formiddag. Derefter er det bare med bus gennem Holland-Tyskland, til de lander på Sydfyn sent fredag aften/nat.

Og jeg glæder mig til at se dem igen. Det er ikke meget sommer vi har haft sammen endnu 🙂

Men om to uger er det ferie, og SÅ!!!!

Shogun, ren nostalgi

Jeg havde, da jeg stod i kø til at få vekslet penge (husk en anden gang at man IKKE skal veksle fredag eftermiddag), kigget, og kommet til at købe tre dvd’er i nabobutikken til Forex.
Det ene var tøsefilmen spis, bed og elsk – hedder den vist, den anden var en actionfilm med en masse af de gode gamle stjerner som gamle FBI-agenter på pension , RED, og den sidste var James Clavells Shogun.

De førstnævnte så vi sammen med børnene forrige weekend inden de rejste, og i lørdags besluttede vi os for at smide os i sofaen og se shogun hele aftenen. Vi så de tre ud af fire diske lørdag, så det var ni timers japansk gensyn i rap. Den sidste disk delte vi i to bidder- mens vi spiste morgenmad og efter vi kom hjem fra Jensensfisk.

Og hvilken nostalgi. Vi kunne begge huske brudstykker fra filmen/bogen (som vi begge også havde læst), men meget var gået i glemmebogen. Og på trods af filmens lidt dårlige optagelseskvalitet ( den er trods alt henad 30 år gammel), var det let at leve sig ind i det middelalderlige Japanske samfund.

Det der fik mig til at tænke var, at man stadigt synes at kulturer, der ikke er lig ens egen, er barbarer. Så der er ikke meget, der har rykket sig de sidste 400 år, når vi kigger på menneskesyn… og det er da lidt tankevækkende, ikke?

Jensensfisk – en fin oplevelse for pengene

I går aftes var vi med de meget fiskespisende venner en tur på Jensensfisk i Kerteminde. Vi ankom til en fuldt booket restaurant, der kunne byde på en buffet med et meget stort udvalg af kold fisk og skaldyr, to slags fiskesuppe og syv lune slags fisk, foruden en pæn del tilbehør.
Vi startede alle med en portion af deres hummersuppe- den kan klart anbefales. Hvorefter vi gik ombord i fisken og skaldyrene. Jeg startede op med en kold tallerken med kaviar, rejer, røget hellefisk, røget laks og gravad laks, lidt hummersalat, kold laks med nødder, samt tilbehør i form af friske grønne asparges, småbitte gulerødder med top, lidt pastasalat og et par skiver flutes. Al fisk var frisk og lækker, og tallerkenen mættede ret godt.
Mne ikke mere, end at jeg i anden omgang snuppede lidt flere rejer og kaviar og den vidunderlige laks med nødder igen, foruden et udvalg af de varme fisk, hvor jeg smagte brosme, torsk og lange og en stor kødfuld krabbeklo. Dertil lidt blandet grønt, flere asparges og en skefuld flødekartofler OG en skålfuld mere af den vidunderlige suppe ( jeg nåede til gengæld ikke at smage den anden karry-agtige fiskesuppe).

Og nu var jeg godt mær, så jeg kunne kun klemme en lille bid frugt ned – der var melon, kirsebær og druer, som jeg lige smagte.

Til de 189 kroner det koster, er det helt pengene værd, at tage på Jensensfisk. Vi snakkede dog om, at vi gerne ville have betalt lidt mere, for også at kunne få en fladfisk i buffetten. En paneret ising eller lignende. Det havde sat prikken over i-et.
Mændene syntes at det varme mere var lunt – og at det burde hedde fisk og lunt. De savnede sådan rigtig varm fisk, og syntes at de lune fiskeretter druknede i alt det kolde tilbehør….

Men hvis du kan lide fisk,så er det helt klart anbefalelsesværdigt, at tage et smut til Kerteminde og få en fiskeoplevelse på Jensensfisk.
At man så sidder ovenpå vandet og spiser, mens både og kanoer kommer forbi lige uden for vinduerne- er en ekstra del af oplevelsen. Placeringsmæssigt er Jensensfisk faktisk bedre end naboen ( på den anden side af vandet) Rudolph Matthis – hvor man sidder flere meter fra vandet. Regningen på knapt 1200 kr for fire gange buffet, to flasker hvisvin og to kander vand var helt OK! Og vi tager helt sikkert derhen igen en anden gang 🙂

Previous Older Entries