Hvorfor holder vi bededagsferie

Det er en af de største søgninger på siden pt.

Så her kommer svaret.

I gamle dage, før reformationen havde man diverse helgendage. Faktisk havde man så mange dage, at det var begyndt at belaste hverdagslivet.
Vi kender jo et par af dem stadig Mikkelsdag (sankt Michael), Sct Hans, osv. Og da man jo skulle have fri til at bede på disse dage, hvor helgenen havde dødsdag, blev det efterhånden til så mange dage, at der måtte gøres noget.
Derfor var der en praktisk anlagt biskop, der fik indført en stor fælles bededag for alle helgener- og den hed så Store Bededag. Og på Bededagen SKULLE alle holde fri.

Derfor traditionen med de varme hveder. For de skal gerne bages dagen før og så ristes på bededagen. Så kunne bagerne også holde fri den dag.

Smart, ikke?

Jeg bager iø mine hveder selv- så er de ekstra gode. Uhmmmmm… kardemomme og bløde fluffy boller- ikke værst. God appetit 🙂

Reklamer

Om tolv dage..

.. har vi sølvbryllup!

Det er lidt underligt, for det er jo halvgamle mennesker der har den slags, ikke?
Og det er vi overhovedet ikke!!! Og vi var jo også kun 23 da vi giftede os, så det er nok derfor.

Eeeehh.. mine forældre blev gift som 19-årige, og jeg var med til deres bryllup. Og de var gamle, da de havde sølvbryllup, kan jeg huske.

Og jeg har altid forbundet sølvbryllup med suppe, steg og is og permanentet hår.

Men sådan er det altså slet ikke!!! For det første holder vi ikke fest! For det andet er vi ikke suppe , steg og is-typerne og for det tredje er vi altså ikke gamle!

PS! Jeg har da forresten taget fri fra arbejde hele ugen- så får jeg også brugt det sidste af min 2009-2010ferie 🙂

Vi har i stedet valgt at tage på ferie sammen med vores børn og vores forældre- altså de nærmeste. Fem dage til Budapest, som vi jo blev betagede af sidste år. Og vi synes at familien også fortjener at se byen , der er så lig Prag på mange måder.
Så vi har bestilt fem dobbeltværelser dernede. Et til sølvbrudeparret, et til min far plus kæresten, et til drengene og Lærke og farmor må så dele det sidste værelse. Emils kæreste tager ikke med, så hun bliver hus og kattesitter i stedet.

Men det er stadig helt surrealistisk at vi er nået dertil….

PS! Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt ungerne har gang i noget morgenbord. Jeg hælder mest til at det har de ikke, men vi får at se….

Hvidt er det nye grønt

Hvad – tænker du… Hvad er det dog konen skriver?

Jo, ser du….

Alt træværk og indre døre i det gamle hus er malet meget mørkegrønt. Og det gider vi ikke. Så derfor:

FØR

Og
EFTER

Og så mangler det faktisk en omgang maling mere, men det pynter da fælt.
Og når jeg får slebet og vasket skuret til højre med rodalon, så får det også samme omgang… Måske i weekenden.

Jeg – en tyv

Jeg har hugget, og tyvstjålet fra Esther.

Fordi hendes jordbærkrukke-idé var så genial, og da jeg samtidigt har et lille bed i gårdhavedelen af den nye have, kunne jeg jo lige stjæle ideen og have jordbærkrukker i midten af bedet.

Så lørdag formiddag rundede vi jem og fix og fandt en jenstang og 7 urtepotter, og så blev bedet ellers ryddet, og Lærkes stedmoder sat tilbage, sammen med de første krydderurter. For med tiden skal det blive til et krydderurtebed, når jeg får flyttet en masse gode ting med hjemmefra.

Og jeg synes selv, at det blev ret godt 🙂

Se selv:

Hvor romantisk…

…sagde datteren med lysende øjne.

Og hvorfor?

Jo, vi havde været til træning i går aftes, og da vi kom ned til min bil, hang der en seddel i frontruden.
Jeg begyndte med det samme at kigge efter buler eller smadrede lygter, men kunne ikke se noget!

Hmmmm… Tog sedlen ud fra viskeren, og den så blank ud, men da jeg så åbned den var det kun et enkelt ord- skrevet med blyant og med min mands ret genkendelige skrift:

KYS

Det var da lidt sødt, ikke?

Vi har forresten sølvbryllup den 31. i denne måned….Så det er ikke et nyforelsket kys jeg der fik 🙂