I dag er det Jeppes fødselsdag

For femten år siden, nøjagtigt kl. 5.55 en tidlig isglat søndag morgen så han dagens lys.  En lille lys dreng med lige meget hår over det hele – nok fordi han var så tynd. 2600 gram og 52 cm blev det til, og efter nogle dage var vægten nede på 2300 gram. En tynd dreng, men VÅGEN, kiggende forundret på verden med sine skønne blå øjne. Jeg forelskede mig hovedkuls i ham i samme sekund jeg så ham.

Pyt med at han kom ud med 150 km i timen og kostede to timers syning – efter en fødsel der gik alt for atærkt. En time fra første ve vækkede mig og til han kom, og IKKE blev grebet af jordmoderen, landede ublidt på den seng, jeg havde formået at krabbe mig hen til, mens jeg holdt på hans hoved, der da stod helt ude – var på toilettet da han meldte sin ankomst – og DET havde været for pinligt!!!

Den efterfølgende panik , og meddelelsen ” vi er nødt til at klippe navlestrengen omgående” pga. slugt fostervand og jordemoder og sygeplejerske der løber væk med ham står som i en tåge. Ensomhedsfølelsen efter kun at have set et glimt af ham husker jeg tydeligt. Jeg har født og han er bare væk!! Men efter en evighed kommer de tilbage med ham.

Bleg, nysgerrigt kiggende rundt ogbare dejlig. Kontrasten til den mørke lille lækre storebror er enorm, to så forskellige drenge med samme forældre – det er sært. Men på trods af forskelligheden, eller måske på grund af den, er de i dag hinandens bedste ven og fortrolige. Er der to der står sammen er det fødselsdagsbarnet og hans storebror!

Og hvordan er han så, nu ham den lille nysgerrige?

Ja, skaldet er han bestemt ikke!! Han har faktisk MEGET langt krøllet hår, nu mellemblond, nærmest. Han er på trods af sin unge alder ironiens og sarkasmens mester- sommetider lidt i overkanten. Hans humor er herlig, skæv og sommetider så syg, at selv JEG må give op i forhold til ham. Og det siger ikke så lidt ;o)

Han er meget musikalsk og spiller på både guitar og bas. Og det er først nu at han er begyndt at tage undervisning – ellers har han lært noder og greb selv. Han har viljen og evnen til selv at lære…..og det gehør der skal til.

Han er politisk bevidst, ser urimelighederne i samfundet, og giver gerne sin mening til kende, når han synes at folk ikke behandles ordentligt. Og ofte så sarkastisk at folk stopper op og tænker lidt over hvad han siger.

Han er aktiv spejder, leder af en trop, og tager det ansvar meget alvorligt. Og det er ikke den nemmeste trop, med tre piger og to drenge han skal holde styr på, men han er god til det, og indtil sidste måned hjalp han også med hos de små spejdere, hvor han var “ham den store” som de små drenge kunne se op til.

Skolen og vennerne fylder meget. Et bevidst skoleskift ( de skulle alligevel væk fra lilleskolen) til en skole udenfor distriktet, nemlig Byskolen har betydet meget for ham. Nye venner , mere netværk og mere forskellighed har gavnet hans syn på verdenen omkring ham. De gamle venner fra den gamle skole sørger han for atsdigt at holde fast ved- for han er også bevidst om værdien af gode gamle venskaber.

Kæresten på Bornholm, eller halvkæresten som han kalder hende, for de er fornuftige nok til at se, at afstanden er et problem, kommer over næste weekend, og i morgen aften er det så en lille forsamling af både de gamle og de nye venner, der kommer til spisning. En rigtig mandeaften, med hyggemad og videofilm.

Og i aften? Jamen det er jo spejderdag, så han er først hjemme til aftensmad klokken halv ti, hvor jeg så venter med livretten ” rødt kød” og bearnaisesovs. Og dertil hasselbachkartofler, ærter og måske lidt timiangulerødder.

Is til dessert, tror jeg…..

Ihvertfald tillykke Jeppe. Du, der overvandt døden flere gange, og på trods af din barske start og efterfølgende adskellige tilfælde af apnø alligevel klarede skærene. Du får mit hjerte til at svulme af glæde. Tak fordi du kom, blev og er!

Reklamer

En tur forbi lægen

igår formiddags afslørede at mine “store luftveje og bronkier” er inficerede. Jeg er nu på medicinering, og er sendt hjem til “afslapning i en uge”, hvorefter lægen vil se mig igen, og tage stilling til om jeg derefter kan tage på arbejde!!!!!

SKRIG!!!

Jeg kan allerede nu konstatere, at jeg er meget dårlig til at gå hjemme!! Jo, jeg hoster, jo jeg er træt, men ellers er der da ikke noget galt. Hvad i alverden skal man lave? Smugarbejde? Eller bare lade være?

Jeg har altså ikke samvittighed til den slags!!

Huset

..er jo sat til salg. Det kom på i fredags, og igår ringede mægleren og fortalte at der var nogle der gerne ville se det på fredag.

Uha, det går stærkt!! Tænk hvis de kan lide det?

Jeg har jo ikke den store erfaring med hussalg. Og aner ikke om der skal komme en eller ti eventuelle købere før det er solgt. Det er altså lidt spændende det her.

Og vi er allerede begyndt at snakke mere seriøst om de ændringer der skal laves i det nye hus…hvis alt går i orden.

Kryds fingre for os.

Anstændighed

Jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over den ældste af drengene.

Han spurgte igår om det var OK at han tog en pige han kender fra spejder med hjem til aftensmad i dag, da hun er på et skoleprojekt i Svendborg i disse dage.

Det var selvfølgeligt i orden.

Telefonen ringer så her for lidt siden, og sønnen spørger om jeg vil gøre ham en tjeneste.

Jeg spørger om de skal hentes ved bussen- det er trods alt en gåtur på over 2 km. Men nej, jeg skal gå ind på hans værelse og gemme den ellers ret uskyldige pige-kalender han har hængende væk. For det vil han ikke have at hun ser, at han har….

Plakaten er nu gemt væk i en skuffe i hans reol. Det kan man da kalde anstændighed….

Hvor typisk

Ja,nu er ferien slut, og Helle sidder herhjemme med ondt i halsen, tør irriterende hoste og rendende næse…. Hyggeligt, ikke?

 Og hvor er det dog tpisk at an, når man endeligt holder fri, også inviterer alle de gemte sygedage frem. Det startede da vi var i København med ondt i halsen. Pyt tænkte jeg og tog et ekstra tørklæde om halsen. Dagen derefter – om fredagen syntes jeg at det var lidt bedre, men i løbet af lørdagen strammede det til igen, og jeg kunne godt mærke, at det ikke bare var flygtigt.

Og på trods af at jeg tilbragte hele lørdagen i sofaen i selskab med “Mænd der hader kvinder”, og først om aftenen forlod hjemmet for at hente hjemvendende ski-gymnasie-bums-søn, så var det åbenbart ikke nok.

Søndag i slowmotion – læsning af lektier- man er jo begyndt at læse igen, pudsende den evigt løbende næse…Advr.

Og mandag morgen vågner man så med ru hals og ingen synderlig forbedring af tingenes tilstand..*snøft*

Og med husbonds sarkastiske ord ringende i ørene “Ja, de vil sikkert blive vildt glade for at du kommer ind, hostende og snøftende og smitter hele kotoret”, indså jeg at jeg var nødt til at bide i det sure æble  og sygemelde mig.

Så her sidder jeg nu, pakket ind i min elskede dyne, med min bærbare pc, og et arsenal af bøger.

Og samvittigheden plager mig…Jeg burde arbejde, men orker det næsten ikke. Måske lidt, senere??

Kom nuuuu….

paaskeglad2008.jpg

Og vær med til denne fremragende idé…

Man vil læse

Jeg har i denne uge næsten haft ferie. Kun fire gange er der blevet ringet til mig hjemme, og kun onsdag var jeg nødt til at skippe ferien for at arbejde hele dagen. Men de andre fire dage har været ren ferie. Og det er bare rart!

Jeg fik overtalt den mellemste til at tage til Rønne på besøg hos kæresten torsdag til søndag. Han har længe været mod det, angsten for at strande i Ystad har simpelthen overstyret lysten til at se hende. Men igår pakkede vi så sammen og fulgte ham over til perron 26,  hvorfra Bornholmertoget går. Så  nu er han landet på solskinsøen – og er vist meget glad….

Os piger tog derefter en strøgtur og endte med en omgang mad på Baron von Dy ( jeg vidste at datteren ville elske det), hvorefter vi smuttede hen på Nørreport station og tog toget hjem. En dejlig feriedag.

Og i dag står den på ren afslapning og hjemmehygge. Jeg vil læse en eller to af de bøger, der ligger og venter. Og jeg glæder mig til at glide ned i sofaen og suse ind i et andet univers. Bare hygge med læsning og ro. Det er tiltrængt!

Previous Older Entries