Dukan, anden dag – minus 900 gram

Normalt frarådes det at man vejer sig dagligt, når man er på kur, men ikke her – og jeg forstår det godt, for når man træder på vægten og ser ændringen, så motiveres man.

I går holdt vi fast i kuren. Fik brunch, som omtakt i tidligere indlæg, og til aftensmad lavede jeg nogle krydrede frikadeller af 4-7% kød med løg, æg, chilli, hvidlæg og pabrika i. Og så rørte jeg en cremedressing af en kvart liter skyr og et brev cabaretsaucepulver. Tilsatte lidt ekstra estragon og lidt estragoneddike, Jeg lavede 11 frikadeller, og Jens og Jeppe fik hver fire. Og så lavede jeg et enkelt æg med rejer, som Jens og jeg delte.
Og en portion karrysuppe af et stort kyllingebryst i strimler, en boullionterning og en halv liter vand, 1 helfedshvidløg, et halvt finhakket løg, en halv finhakket chilli og en god gang gul karrypasta. Jeg ved ikke om det er at snyde, men jeg jævnede suppen lidt med maizena. En stærk og god varm suppe, der brød lidt af illusionen om kød på kød. Jeppe og mig delte den, og der var ikek en dråbe tilbage i gryden.

Og jeg var mæt! Det var vi alle. Faktisk var jeg stadig mæt, da jeg stod op i morges, så det virker…. det med at protein mætter.

I morges da vi stod op, forventede jeg egentligt ikke rigtigt noget omkring vægten. Men først stod Jens på vægten- et tab på 300 gram. Flot, flot, flot. Og så stod jeg op på den forhadte firkant. Og kiggede, og kiggede en gang mere. Et vægttab på 900 gram!! Jeg forstår det ikke helt, og regner med at der så ikke er så meget i morgen. Men lige nu er jeg glad og opløftet.

Morgenmaden, der blev en blanding af skyr og cheasys 0,1 procents sukkerfrie youghurt blev indtaget i højt humør. For når man er 900 gram lettere er alt godt.

Til gengæld sneg jeg mig ned i kantinen i dag, og fyldte et halvt æg, lidt rejer og en kvist dild, fire skiver salt kød med et par løgringe, fire skiver røget filet med en lille smule sennep, og fire skiver roastbeef med lidt revet peberrod, og så noget dampet fisk – jeg tror det var ørred. For et syns skyld tog jeg også en lille halv tomat, der røg ud i skraldespanden bagefter, og så sneg jeg mig ellers op og spiste på kontoret, så der ikke var nogle, der kiggede. Og da jeg gik ned med tallerkenen , aftalte jeg med kantinedamerne, at jeg i morgen sætter noget hytteost ind på køl, så jeg har noget andet end bare kød og fisk.

Og jeg fik kigget på den cultura, som vi altid har på køl på arbejdet sammen med mælken til frokost- 1,5 % – jeg tænker at den kan bruges i mangel af bedre, og når råsulten overmander mig.

Aftensmad i dag?? Jeg er ikke helt sikker. Jeg har to marinerede svinefiletter liggende- måske dem med en rygeostecreme til, og måske en suppe med fisk/skaldyr? Vi får at se, hvad vi gider, for der skal også trænes her til aften.

Men foreløbigt nyder jeg at være lidt lettere, og at jeg om en halv time flexer og tager på en forkælelsestur ind til byen 🙂

Reklamer

En der blev væk!

Jeg har slet ikke berettet om turen til Istanbul, da vi har ligget ned af travlhed siden vi kom retur.

Det er en by der kan anbefales, medmindre man ikke kan klare masser og atter masser af mennesker. 16 millioner samlet et sted, giver en konstant summen, en puls der hele tiden bevæger sig, de mest tætpakkede sporvogne- men altid med plads til en mere, og en konstant bæren varer rundt.
Aldrig har jeg set så mange bærere med tunge pakker på ryggen slæbe sig igennem et så tæt mylder af mennesker, at man ikke tror det før man ser det. At se ned på gederne i Istanbul må være som at se på en myretue. Folk flytter sig for pakke-slæberne, og et øjeblik efter er hullet lukket.

Vi var heldige med vejret- det havde lige været koldt, da vi kom, men mens vi var der var temperaturen omkring de tyve grader, og solen skinnede, så vi fik faktisk alle en smule farve i ansigtet.

Og allerede den første dag snakkede vi om at der var mange små gader, og at man nok kunne blive væk der. Men vi vidste ikke, at vi allerede dagen efter ville stå med “en, der blev væk”.
For lørdag morgen stod Mads op klokken halv syv for at tage en løbetur – naturligvis KUN iført sit løbetøj og hverken telefon eller adresse med. Han løb ned til havnefronten og fulgte den ind til den Blå Moske, hvor han vendte rundt. Løb tilbage, og skulle efter planen dreje, da han nåede Laleli-kvarteret, hvor vi boede. Men af uforklarlige årsager så han ikke krydset han skulle dreje ved, og han fortsatte… og fortsatte… og fortsatte… mens han blev mere og mere desorienteret og vidende om sin egen manglende stedsans.

Imens var vi andre stået op og havde mødtes som aftale klokken halv ni. Mads? Hvor er han? Ude at løbe, sagde Jeppe…. OK, vi giver os bare god tid med morgenmaden, så kommer han nok.

Og vi spiste.. og spiste, og nød udsigten over vadet. Men ingen Mads.

Klokken ti gik vi ned i receptionen og hørte hvad vi evt. kunne gøre? Ingenting andet end at vente. Så vi ventede……..og ventede…

Og klokken halv elleve kom en varm, træt Mads retur til hotellet, fulgt af en venlig dame, der fik ham den sidste vej tilbage. Meget træt efter en løbetur omkring Zeytimburnu, der ligger over ti kilometer i den forkerte retning. Så det blev til en lille marathon den lørdag.

Uvist af visse årsager, havde han ikek lyst til morgenløbeture resten af ferien 😉

Og jeg fik atter ret i min påstand om at man let kan fare vild, men at vi ALDRIG, ALDRIG er blevet helt væk på en ferie. På et eller andet tidspunkt finder man altid tilbage.

Men jeg har en lille formodning om, hvorfor de to unge meget gerne ville følges med os gamle – og bykortet – hele resten af ferien 🙂

Hvad der var mest overraskende, var alle bakkerne. Istanbul er nok den mest bakkede by vi nogensinde har besøgt, så man får trænet benmuskler, når man går. Til Galatatårnet er stigningen nok omkring 20%, og vi måtte alle holde en pause eller to, inden vi nåede derop af stejle snoede brostensbelagte smalle veje.
Og lige i nærheden var der en decideret tunnelbane, der bare kørte op, op og op til Karaköy. Drengene gik derop- og svor at det gjorde de aldrig mere, mens Jens og mig tog tunnelbanen. Og så gik vi alle fire ned igen til havnen. Turen nedaf sluttede med over 300 trappetrin ned, efter de stejle gader var forceret. Men en oplevelse var det 🙂

Så vi kan roligt anbefale Istanbul, hvis man vil være en del af en pulserende by.

Dukan, jeg kan, vi kan

Vi er for fede!!!!

Derfor går vi nu i gang med en af de diskutable kure, nemlig Dukankuren, der går ud på at chocke kroppen i en max. tidagesperiode, hvor man kun spiser masse af protein og ganske få kulhydrater og fedt. Dvs ti dage med kød, fisk, fjerkræ, æg og magre mælkeprodukter. Og så lidt havreklid, som eneste “grønne indslag. Helsigvis må mab bruge alle former for løg samt krydderier og krydderurter til maden, hvilket gør det muligt at variere i smagen.

Og vi er alle tre med på, at sådan er den næste uge – kødfuld og slankende. Vi har endnu ikke sat faste kilomål op, men bare sagt, at nu tager vi den herfra, og hvad vi taber, ja det taber vi.

Næste fase, hvor der introduceres grøntsager er noget lettere at leve med, den skal holdes indtil man er ved at være der vægtmæssigt. Og den siger helst fifty-fifty med rene køddage og kød/grøntdage, men kan man ikke det, så minimum 5 grønt- 2 kød….men så tager det bare længere.

Under hele kuren er kartofler, hvidt brød, pasta og ris forbudt. Jeg tror at pastaen bliver det sværeste at savne, men vi tror vi kan, og så kan vi også.

Jeg tømte køleskabet i morges for spegepølse og leverpostej, så nu er der kun skinke, hamburgryg, rygeost, hytteost, kyllingecoctailpølser, kalkunbacon og en masse skyr i køleskabet. Så er vi ikke fristede.

Aftenens menu kommer til at bestå af e kyllingesuppe med karry og krydrede kødboller( frikadeller) med dressing. Eftersom vi har sovet ret længe i dag tog vi brunch, der bestod af røræg af 1 æg og 1½ hvide, små tykke pandekager som jeg lavede af 1 æg, 1½ hvide, 1 dl skyr og 3 spsk havreklid og et par dråber sødemiddel. Rørte cacao med skyr og sødemiddel og legede at det var nutella. Stegte 6 skiver hamburgerryg, og så fik vi kaffe til- jeg med skummetmælk og Jens sort. Jeppe handlede jeg til, da vi kom til Svendborg, så han fik røræg af 2 æg, 3 skiver kalkunbacon og ½ pakke kalkun/kyllingecoctailpølser (det er de mest fedtfattige af alle kyllingepølser), og så snød vi lidt så han fik bare to skiver wasa-knækbrød af den grove slags til.

Om vi har tabt os til i morgen? Hvem ved, men jeg lover at skrive mit vægttab ind, når jeg blogger om det 🙂

Så er det i aften at vi starter bilen

… kører mod øst og derefter flyver endnu mere mod øst.

Og jeg kan næsten ikke vente længere.

MIN kuffert står allerede pakket og klar med tøj, og jeg skal bare have toiletgrejet ned, og så er jeg klar til raki, hamam, små glas med sød the , lokum ( af den søde slags) og forhåbentligt nogle dage med en masse syns- og dufteindtryk.

Jeg glæder mig som et lille barn til at skulle på krydderibazaren i Istanbul, til at se den blå moske og Hagia Sofia, og til at se Bosporusstrædet om aftenen. Til at føle pulsen på en by med 16 millioner indbyggere- og samtidigt en by, der er i en rivende udvikling.

Istanbul, here I come 🙂

Hausfrau vol ##?

Jeg har vagt til og med torsdag i denne uge- og så er det ferie bagefter.

Men indtil da, så er der arbejde og vagt, der står for.

Og vagt er jo lig med simretid. Så i går da vi var nede i Svendborg i vores projekthus, smuttede jeg ud i haven og plukkede først en kæmpe kasse æbler, der blev sat koldt og frostfrit, hvorefter jeg tog fem kilo æbler med hjem til at skrælle og lave om til mos.

Og så plukkede jeg også en stor portion kvæder- og de står lige nu og simrekoger på komfuret. Det er første gang at jeg prøver at lave noget med kvæder, så jeg har besluttet mig for at bruge halvdelen af saften til gele og så lave flæsk/kvædebrød af resten.

Lige nu dufter dre skønt og parfumeret i hele huset af de små besynderlige hårde frugter, og jeg glæder mig til at smage duften senere 🙂 For smager de som de dufter, så lover det godt

Update! Fik lavet en liter gele, og den er æbleagtig, men meget kraftigere i smagen- lidt a la stikkelsbær.
Her er der et foto af kvæderne, da de ventede på at komme hjem.

God mad og en fin aften

Vi kørte jo til Birkerød fredag aften, for at ordne farmorens nye PC.

Og for at få noget god mad- og det fik vi på Cafe Alex, hvor vi alle tre fik 250 g tournedos med årstidens grønt og bearnaise til 200,- pr næse. Der var rigeligt, og jeg måtte give op på den ande bøf, på trods af at den var mør- perfekt rosarødstegt og saftig. Grøntsagerne var tilpasse og med bid, og de stegte halve kartofler var kogt perfekt, så der var bid i dem og stadig smag. En enkelt stor chapignos fyldt med ost var det også blevet til. Måske lidt malplaceret, men da jeg elsker både champignons og ost, så gjorde det bestemt ikke noget 🙂

Efterfølgende fik vi farmor op på nettet med den nye pc, og fik installeret Skype, og så ringede vi Lærke op, så de/vi kunne snakke sammen.

En gevaldig hyggelig, men også sen aften. Vi kørte fra Birkerød klokken to om natten, og da vi var halvvejs over Sjælland tog jeg over og kørte det sidste stykke hjem. Jeg kan alligevel ikek sove i en bil. Kvart i fire landede vi i det lille hus på Sy’fyn og klokken fire lå vi og sov i vores senge 🙂

Og lørdag kunne vi heldigvis sove længe 🙂

Svigermor – here we come

Når jeg lukker for min pc ( hvad jeg egentligt aldrig gør, for jeg skal kunne logge på den hjemmefra)…. eller mere korrekt…når jeg slukker for min skærm om et par timer, tager jeg hjem og mødes med min søde mand, der også er taget tidligt fra arbejde.

Og så udvælger vi bil og kører til den nordligste del af storkøbenhavn- Birkerød, hvor han stammer fra, og hvor hans mor stadigt bor.

For hun har nemlig købt ny bærbar, og den skal lige sættes op og gøres klar til hende. Og det plejer vi jo at gøre. Så det gør vi også denne gang. Og det er jo lettest at styre det hjemme fra hende, så vi får sikkerhed for at mail og net er OK.

Inden da går vi ud at spise, da hun ikke kan overskue at skulle lave mad til os. Det stresser hende for meget, og da hun efterhånden er 78 år er det vel helt OK.

Og når pc’en er oppe og der er installeret Skype, så fanger vi Lærke, så Famse kan se, hvordan man Skyper.
Det skal nok blive rigtig hyggeligt 🙂

…altså bpde at se Famse og at snakke med Lærke 🙂

For vi er i gang med TDC – episode ##117, pga syøj på linjen og manglende net hjemmefra 😦

Men i aften, så lykkes alt 🙂

God weekend derude

Previous Older Entries