En uge tilbage

I dag om en uge sidder vi i et fly mellem London og Houston på dette tidspunkt. Og ved spisetid – Arizona-tid ( ni timer forskudt fra her i Danmark) lander vi i Phoenix.
Og der skal vi så se Lærke live, efter næsten et år, hvor hun har boet i Arizona.

Tiden er bare gået stærkt, og deter helt mærkeligt at tænke på, at min lille pige nu er et år ældre og fem år mere moden 😉
For der er sket noget i det år, det har været tydeligt at mærke, at hun er vokset en del, mens hun har været afsted.

Hun har oplevet andre mønstre og anden kultur, der har skulle fordøjes. Og hun har set – og indset hvor privilegerede vi er her i lille Danmark, både socialt og familiemæssigt.
Hun har prøvet et helt andet skolesystem, hvor karakterer gives efter helt andre kriterier end i Danmark, og hvor selvstændig adfærd ikke giver plusser, men det at aflevere til tiden og være der i alle timer næsten er nok til at få et A. Hun har lært at lektier kan tage to timer om dagen – HVER dag ( hvilket er en god ballast at have med hjem), og hun har prøvet at bo sammen med tre andre teenagepiger, og at skulle tage de konflikter, som det kan give.

Hun har fået en masse venner af forskellig race, og opdaget, at selvom man bor i USA, så behøver familien ikke at kunne tale amerikansk. Måske især i Arizona, hvor næsten 30% af befolkningen er spansktalende, er det tydeligt.

Og hun har set, at velfærd er et ord, der er defineret after de standarder, der er i det land man bor i. At alle ikke nødvendigvis har sin egen bærbare pc, og at det at dele værelse med søskende er naturligt.

Ikke mindst har hun set forskellen i børneopdragelsen som en af de allerstørste forskelle. Som hun sagde til mig efter en dag, hvor hun havde overnattende veninde med, der hørte vores snak på skype… “Mor, hun forstår ikke at vi bare sådan kan snakke frit sammen, hun spørger om jeg ikke har respekt for jer?”…
Og jo, vi har respekt, men her i Danmark er den bare tovejs, og det er den bestemt ikke i USA, hvor børn stadig er bange for deres forældre, og hvor de straffes korporligt, hvis de træder ved siden af. Jeg ville nødigt bytte, og Lærke har lært meget af at se, hvordan det IKKE skal være.

Alt i alt tror jeg, at hun har haft en både lærerig, god og modnende rejse i det år hun har været uden os, og nu tager vi lige 22 dages roadtrip sammen med hende, hvor vi skal opleve Arizona og de omkringliggende stater.

Og jeg glæder mig til at give denne dejlige tøs et kæmpe fysisk knus 🙂

Stadig i live…

.. jeg har været lagt ned af influenza i over en uge. Eller halsbetændelse ..eller??
Jeg havde i hvert fald feber og ondt i halsen, hvilket ikke var specielt rart. Men er nu tilbage igen, og hosten er også næsten væk, så nu er det fuld fart fremad igen.

Og selvom træningen er hård, lige når man starter efter en ufrivillig pause, så er jeg godt på vej, kan jeg mærke.
Jeg forsøgte at aterte op i sidste uge, men måtte stoppe træningen, da jeg blev svimmel efter at have lavet bænkpres. Det med at ligge og komme op igen, er jeg åbenbart ikke god til, når jeg har været syg. Men har prøvet det før, så jeg ved, at det kun er en overgang. Fik faktisk målt blodtryk i en periode, hvor jeg lå på sygehuset, og i sådan en sengeperiode falder mit blodtryk til 60/45,så der er ikke noget at sige til at jeg bliver svimmel.

Men som skrevet, så er jeg retur.

Og i går havde jeg en ret fed ( eller måske u-fed?) oplevelse. Efter at have trænet en times ELITE-spinning!!!! … jaaeh, man er nået dertil ;)……. tog jeg en times bodypump, og der blev tricepsøvelserne, der ellers foregår liggende på bænk, skiftet ud med en gammel øvelse, som jeg ellers har HADET som pesten, nemlig dips i starten, og derefter smalle armbøjninger for enden af bænken, afsluttende med overhead-bøjninger.
Dips har været min hadeøvelse, fordi man jo bærer sin egen vægt i armene, og så hæver/sænker sig i forskellige tempi. Øvelsen ses her: Vi laver den bare med bøjede knæ, og så en tung vægtskive på lårene. Og tidligere har jeg måttet give op under øvelsen, simpelthen fordi mine arme har skullet bære ALT for meget vægt, men nu hvor jeg har smidt over 25 kilo, så gik de 30-40 dips som en leg, og jeg tænkte ” Hov, er vi allerede færdige?” Så det nytter noget på flere planer at tabe sig 🙂

Og, jeg har også en plan for træning i USA. Hvis vi bor på et hotel uden motionsrum, må jeg lave nogle mavebøjninger og armstrækkere selv, og så får vi jo også gået en del på turen, vi skal jo ikke kun cruise. Vi skal jo også svømme rundt i stillehavet og brænde kalorier af dér. Og måske investerer jeg i et par at de nye Nike Free, som jeg synes ser ret lækre ud, og så KUNNE de jo være at man skulle forsøge ta få luntet lidt. Men det får vi at se.

Under alle omstændigheder er jeg ved at være klar til ferie. Tænk, der er kun ( inklusiv i dag) fem arbejdsdage tilbage inden vi skal afsted.
Åh, hvor jeg glæder mig 🙂