Operationen gik fint

Og Jens er atter på arbejde. Han vlev hjemme i påsken, hvor det til sidst kneb for mig at få ham til bare at sidde stille.

Så det endte med en tur med skuffejernet ( for så kunne han stå stille imens) nede i den nye have, lidt oprydning i det nye hus og lidt (men kun lidt) havearbejde herhjemme.
Så han holdt sig stort set i ro hele påsken – selvom det var hårdt for ham.

Til gengæld havde jeg så sørget for optimal underholdning til ham. Jeg havde omsider besluttet mig for at NU skulle det være.. det nye tv. For så kunne han da sidde og se bedre tv, når han nu bare skulle sidde og sidde.

Så jeg fandt et passende fladskærmstv – og når vi nu havde ventet så mange år, så fik den hele skruen… så nu er vi ejere af et 47 tommers monstrum, der både har HD og en masse andet fint. Og jo, jeg kan godt se at billedet er flot osv.. men det er stadig bare et fjernsyn.

Og at få et HD tv, betød jo så også at vores receiver til parabolen skulle være en HD-receiver. Så den ligger lige nu på posthuset til afhentning. Så der sker lidt på det teknologiske område i huset 🙂

Og ellers stod påsken på afslapning, læsning af først en bog, der havde hængt gevaldigt længe på sengekanten… Værelse nr 10. af en Åke Edvardssonn. Kedelig og lidt forvirrende bog!
Og så havde jeg en billigbog, der hed Solens datter, som lå på badeværelset og som jeg ikke var nået så langt i. Solens datter er af Barbara Wood, og er udemærket underholdning, hvis man ikke skal tænke for meget, men bare lade sig underholde.
Og det bedste til sidst – Fasandræberne af Jussi Adler Olsen. Den var sgu god ,og man kan ikke andet end at holde af den gode Carl Mørck. Og den underfundige humor, der får smilebåndet frem på trods af den ondskab der også beskrives i bogen! Jussi- du er bare for god!!!!
Og til fredsstillelsen ved at tillade sig at nyde en god bog- det var bare optimalt 🙂

Op på cyklen

Nårh, ja – forresten da…..

Min oldende gamle touringcykel af den solide slags med tre gear og en vægt på mange, mange kilo, blev slæbt til Svendborg forrige weekend.

Hvor gammel den egentligt var, kom jeg først til at tænke over, da jeg afmonterede de sidste sørgerlige rester af frakkeskåneren på baghjulet- der var kun enkelte plasticflager tilbage, og selve stellet til skåneren hang og blafrede og ramte mine eger, når jeg cyklede, så det lød som barndommens Klemme-med-kort-på-larmer.

Så jeg hev skåne-resten af og har nu en cykel, der i hvert fald ikke larmer, men kun ser lidt rusten ud. Faktisk er hele styret så rustent, at det ikke er kønt….men den kører stadig… og det har den gjort siden jeg blev 30, og fik cyklen, der kunne rumme en barnecykelstol på bagagebæreren.

Og den fik en tur i Svendborg lørdag, hvor Lærke og jeg cyklede ud at handle.

Og det var nu egentligt meget rart at være oppe på cyklen igen 🙂

Sikre forårstegn

I går eftermiddags kørte Lærke og jeg et smut i brugsen, og bemærkede de sikre forårstegn på vej derned.

Motorcyklisterne, der er kommer frem fra mørket og kulden, og som nu promenerer enten alene, eller i store flokke.

Anemoner og smørblomster i massevis, så man kører forbi gule og hvide tæpper – og da vi kørte hjem, var det igennem skoven, der var et stort blomstrende bunddække 🙂

Og duften af nyslået græs, der fylder en med både glæde og lidt dårlig samvittighed – for duften er jo ganske vidunderlig, men den betyder også, at man selv nok snart skal i gang med at slå græs…..

Så NU er det officielt forår i mit indre 🙂

Nyd dagen i dag, der vist er den sidste med god varme!

PS! Sønnen i London fortæller, at det var shortsvejr derovre med langt over 20 grader i går 🙂

59 ulæste

Klokken er nu næsten tre, og jeg har 59 ulæste mails i min indbox, der skal gennemses, handles på og evt. besvares.

Nogle dage har man bare meget mere travlt end andre.
Og så har jeg faktisk også andre opgaver end de mail-orienterede… *suk*

ØV

Hylende ører

Sort sol koncerten i fredags var god! Rigtig god- og de spillede rigtigt højt. Så selv en erfaren festivaldeltager som jeg er, fik hylen for ørene bagefter.
Heldigvis var den væk lørdag igen 🙂

Og efter koncerten bød jeg husbond på “et eller andet”, men vi vidste ikke lige hvad vi gad, så vi endte på Burgerking, hvor jeg formøblede min gevinst fra tipsklubben på usund mad.
Det skal dog siges til mit forsvar, at jeg fravalgte pommes fritter og fik en sukkerfri sodavand 😉

Og så var vi hjemme til midnat igen. Godt trætte og med en stor pose bland-selv-slik, der jo også skulle slagtes. Advr!
Hvorfor gør man det? Jeg kan bare ikke tåle alt det sukker, og stopper først når jeg får hjertefllimmer af det. Og hver gang lover jeg mig selv, at NÆSTE gang styrer jeg mig! Og faktisk købte vi vist kun for 30 kr denne gang, hvilket vel ikke er så galt?

Og efter koncert, usund mad, slik og sodavand gik vi mætte og meget trætte i seng ved totiden. Tyve timer efter at dagen var begyndt…..

Pangasius, den bedste fisk som alle kan lide

Mine børn spiser fisk. Ikke gerne, men nødtvunget. Det er ikke livret, men de spiser det dog. Og en sjælden gang foreslår de faktisk fisk selv.
Og den fisk de allerbedst kan lide, er den nemme, gode, billige og meget smagsneutrale pangasius.

Jeg har sommetider købt den færdigpaneret i en citron/persillerasp, men jeg besluttede mig for at det kunne jeg selv gøre mindst lige så godt, og det gjorde jeg i dag med stor succes. Jeg lavede:

Citron-persille pangasius med krydret bulgur
1 pakke Pngasiusfiletter der deles på langs
skal fra en hel citron
1 dl rasp
1 spsk tørret persille
salt/peber

Bulguren:
3 dl grov bulgur
2 fed hvidløg
3 forårsløg, finthakket
1 lille fithakket porre
1 stor fintrevet gulerod
boullionterning
4-5 dl vand
lidt fedtstof
saften fra citronen
1 spsk olie.

Tænd ovnen på knap 200 grader varmluft. Skyl og del pangasiusfiletterne i halve og vend dem i blandingen af rasp, persille,citronskal og salt/peber.
Læg fisken i et ildfast fad og kom det i ovnen i ca. 20-25 min.

Tænd en gryde og svits først forårsløg og hvidløg i lidt fedtstof. Kom derefter bulguren i gryden og svits den med. snit porren fint og riv guleroden og tilsæt det i gryden. svitses ganske kortvarigt med. Tilsæt boullionterning(eller pulver) og 4 dl vand. Bring det hele i kog og lad det simre 10-15 min. Rør en gang imellem og hæld evt lidt mere vand ved, hvis det koger tørt. Når bulguren er kogt, tilsættes saften fra citronen, salt, peber og evt mere hvidløg.

Fisk og bulgur kan serveres med en grøn salat bestående af ærter, agurk og salat.

Dressing- Jeg laver en fromage frais/hollandaisedressing, der kan røres op med lidt mangosauce.

Prøv det, og jeg vil garantere at jeres børn vil spise fisk 🙂