Kattene nyder det…

… faktisk også, når man slapper af i sofaen.

Se selv:

En dejlig weekend

Hvor flyver tiden dog stærkt, når man nyder den- og det gjorde vi i weekenden.

Fredag kørte alle tre børn afsted til Sct. Georgs-fejring – de er jo spejdere, så denne dag fejres altid. Os gamle sprang over, og hyggede hjemme med film og benene oppe- bare os to.
Vi nåede heldigvis noget god mad inden de susede afsted. Mørbrad stegt som vildt med hasselbachkartofler, waldorfsalat og en god sovs. Og jordbær med fløde til dessert. Ahhhhh…
Drengene kom retur, mens Lærke skulle på tur med de nye spejdere, der var rykket op i troppen.

Lørdag stod Jens tidligt op – han skulle til judo. Jysk/fynske mesterskaber. Først som holdleder for tre børn, og derefter selv som kæmper. Desværre er der ikek andre i hans vægtklasse, så han blev atter rykket en klasse op- hvilket ikke er smart, når man så skal kæmpe med nogle der vejer ti kilo mere end en selv. ØV, ikke nogle vundne kampe, men en masse god træning for ham, da han også stillede op i åben klasse. Men børnene og den anden senior gik det fint med. To guld, to sølv og en bronze blev det til. Fordi den anden senior fik medalje i begge de klasser han stillede op i. Så ikke værst gået!
Jeg selv sov lidt længe, tog derefter til “Push”-træning, og kørte derefter til Køng og så Jens’ kampe. Hyggeligt at få set noget judo og mødt nogle af “de gode gamle”.

På vej hjem slog jeg et slag omkring brugsen, hvor der lå en helt fantastisk oksefilet i køleboksen. 3,7 kilo til 259 kroner…. Masser af kød, og masser af muligheder. Så lørdag blev første indhug i kødet gjort. 8 fine bøffer blev skåret af og nydt med bløde løg, halve bagte kartofler, timiangulerødder og ærter til og bearnaise plus skysauce. Uhmmm…
Søndag blev resten af stegen puttet i ovnen på en rist – lige over de porre-hvidløgs-flødekartofler, der skulle spises til. Og i dag bliver resten af stegen ( eller i hvert fald noget af den) skåret op og brugt i en lækker biksemad. Og med kød til tre dage plus pålæg er det jo egentligt ikke så dyrt mere, vel?

Søndag blev brugt på at sove længe, hygge over morgenbordet og hente Lærke fra spejder. Derefter gik vi alle i haven, og børnene fik brændt al den gamle afklippede hæk fra sidste år af, mens vi gamle fik ordnet lidt i haven. De første tomater er sat i drivhuset, og der er sået salat, persille, bønneurt og kørvel og i haven er der sat solsikker. Der er flyttet rundt på diverse stauder og luget lidt både i køkkenhaven og i staudebedet. Jeg fik ydermere pudset alle vinduerne i stueplan udvendigt, og vi spiste vores allerførste frokost ude på terrassen i solskinsvejret. Så nu er det forår.

Sidst på eftermiddagen trak jeg ind og fik sendt noget vasketøj afsted, samtidigt med at jeg fik ryddet lidt op. Og så nåede jeg også at vaske gulvene nedenunder inden de andre kom ind. Lækkert atslutte weekenden af med et rent hus oveni 🙂

Aftensmaden blev nydt foran fjernsynet og søndagsfilmen på Tv2. Afslapning og ro.

Og nu er den nye uge startet. Gad vide, hvad den bringer af godt?

Og tænk – om bare fire dage er det weekend igen. Lækkert!!!

Syg og dårlig

De sidste to dage er tilbragt i sengen og i sofaen herhjemme. Jeg har bare haft ondt i kroppen, i hovedet og lidt feber.
Ikke det rareste, men jeg overlever vel?

Det værste er vel nok, at jeg er alene med ungerne imens, og at det naturligvis giver visse problemer, især fordi Emil ikke var hjemme i går.
Så i morges måtte Jeppe blive hjemme – men da han har rendt i nat med noget maveforkølelse, så passede det jo meget godt. Og Lærke gik jo ned med hård influenza i torsdags, så hun var alligevel hjemme.

Men det var nu rart at Emil kom hjem i dag, og startede bilen for at få handlet de ting vi var nede med. Og Jeppe har det vist lidt bedre, så i morgen kommer de nok til at låne bilen for selv at køre i skole, for jeg er ikke frisk endnu.

Og så er det pludseligt rart, at have et barn med kørekort.

Og jeg håber at returnere fredag om alt går vel 🙂

Og jeg nåede bare det hele – og lidt til

Søndagen kunne have endt i stress og jag, men endte ud i at være rigtig hyggelig.

Jeg havde jo sidste weekend gået en uge galt af et møde jeg skulle til i København. Troede det var den 11.4, men det var så i går. I mellemtiden havde jeg inviteret gæster til aftensmad søndag, hvilket måske ikke hang helt så godt sammen.

MEN det hele gik over al forventning.

Lørdag aften klaskede jeg en tunmousse sammen og den blev derefter sat i køleskabet. Jeg fik taget tre kyllinger op til tøning, så de også ville være klar.

Søndag morgen stod jeg så op og tog til København klokken halv ni – ankom til mødet halv elleve, og vi nåede en hel masse, mens vi samtidigt spiste et stykke brød, og efterfølgende en frokosttærte. Lækker tærte i øvrigt – spinattærte med hytteost. Da mødet blev holdt effektivt, fordi vi var flere, dre skulle videre, var vi allerede færdige lidt i to, hvilket betød at jeg pludseligt kunne være hjemme allerede klokken fire – en time før beregnet.

Da jeg kom hjem duftede der herligt. Huset var ryddeligt og Jens havde vasket alle gulvene – liggende på den knæpude han lige har købt til havebrug. Han havde også været på genbrugspladsen med papir og affald og havde nået at få vasketøjet ekspederet ud til rette ejermænd. Hvor er det dog dejligt med en mand, der både kan og vil hjælpe til 🙂

Så da jeg kom hjem, var det kun maden jeg skulle tænke på. Og med det vejr spm vi havde i går, var menuen jo perfekt. Gammeldags grydestegte kyllinger med hjemmelavet agurkesalat, små nye kartofler ( udenlandske) , rigtig god brun sovs OG ikke mindst frisk rabarberkompot, men de fine nye rabarber fra haven.
Lykken er, når de kan trækkes, og man kan lave en masse rabarber-noget. Og det kan man fra NU.

Lærke lavede lige en tærtebund, hvor hun også lagde rabarber og en lille bakke friske jordbær på – så desserten var også på plads.

Jeg fik i mellemtiden tøet rejer op og snittet salat og andet tilbehør til tumnoussen, og da klokken var seks var bordet dækket, vinen på køl og maden klar. Helt uden stress, og jeg havde ydermere nået en maskinfuld vasketøj.

Gæsterne kom, og vi hyggede gevaldigt, til de tog hjem ved ellevetiden.

Vi fik ryddet af bordet, og jeg havde sålige tid til at nå de sidste sider af den bog, jeg havde haft med i toget, og som skulle læses færdig. Christian Mørks ” Darling Jim”, som jeg havde fundet til en god pris i Brugsen en dag. En god bog, men en helt anden stil end i “De ti herskere”. Jeg havde svært ved at finde tiden i bogen – hvilket forvirrede mig nogle gange. For var det en historie fra halvtredserne eller nutiden ? Billederne i hovedet sagde halvtredserne, men bogen sagde nutid i glimt. Irriterende at tidsbillederne ikke passer sammen !

Men alligevel en velskrevet bog.

I seng godt trætte lidt over midnat – og nu er der en ny uge på vej, startende med trepartssamtaler i dag med Lærke.

God uge herfra.

Hun er nu sød, selvom hun tigger

Når hun sidder der på stolen ved siden af mig og tigger morgenmad, så er hun nu sød, ikke?

Lige inden havde hun siddet med hovedet fladt mod bordet og kigget bedende på Emil der sad overfor hende, og som er fotografen.

Og jo, det er en uskik at lade hunde sidde med ved bordet – og normalt ville hun have været smidt ned, men fordi Lærke ikke havde sat sin stol på plads, snuppede Daisy den. Og ville du kunne nænne at smide hende ned, når hun sad så stille og fint?

Daglige tilpasninger

Vi er fem personer hjemme hos os.

Vi bor på Sydfyn, langt ude på landet. Min mand arbejder i Svendborg, men er tit på farten, både indenlands og udenrigs. Sidste uge var der tre dage i Finland og en dag i København for hans vedkommende.
Jeg arbejder i Odense, men har max. ti dage om året, hvor jeg er ude af huset, så mine arbejdsdage er relativt ofte på stedet.

Børnene går i skole og gymnasium i Svendborg, så de dage, hvor deres far er på kontoret, er alt fint. De fire kører i den ene bil mod Svendborg, hvor de så bliver sat af ved skole og gymnasie, inden han så kører på kontoret. Og så vælger de enten at tage bussen hjem ( de skal i så fald gå de sidste tre km hjem), eller vente og så køre med far hjem de dage han kører hjem fra job.

Jeg suser så i den anden retning, og kører mine tre kvarter til Odense. Og hjem igen….

MEN så er der de dage, der skal planlægges:
– dagene, hvor Emil er på arbejde til mellem 21 og 21.30
– dagene hvor børnene har aktiviteter
– dagene hvor der ikke er en far til at bringe ( og en bus, som tager over en time om morgenen)
– osv.

Og de kræver en vis logistik, som f.eks i går, hvor storebror skulle arbejde til 21, lillebror var på besøg hos kæresten i Ringsted og skulle hentes i Nyborg kl. 22.15, vi andre tre skulle til Fitness i Svendborg fra 17-19 – men med tre startdestinationer – nemlig Odense, Sy’fyn og Svendborg.

Og der er også noget, der hedder aftensmad mv. i planlægningen! Nå men heldigvis er vi da tre med kørekort, så planen blev lagt:
1. Mor kører fra Odense tidligt, dvs. halv fire.
2. Mor henter datter tyve over fire sharp
3. Mor og datter kører ned og parkerer mors bil kl tyve i fem foran storebrors arbejde.
4. Storebror forlader sin stol et øjeblik og modtager bilnøgle
5. Faren ankommer samtidigt og får mor og lillesøster over i sin bil
6. Der fortsættes til Fitness og hjem bagefter.
7. Der laves mad og spises
8. Storebror ankommer i mors bil
9. Der hugges om, hvem der skal hente lillebror – og mor henter lillebror i Nyborg

….og det var så den aften….

Min kørsel den dag der ikke er unormal var:
46 km på job
46 km hjem fra job
17 km til Svendborg
17 km hjem
24 km til Nyborg
24 km hjem

174 km i bilen. Er der noget at sige til at jeg bliver flad i bagen ?

Løfter

Kender du det, at man lover sig selv noget igen og igen, og at løfterne bare bliver tomme?

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kommer ud over det, for jeg bliver bare ved med at falde i…..

Det drejer sig om vægt og at spise sundt!

Nu er det snart et år siden at jeg startede med fitness. Jeg lovede mig selv at NU skulle det være – jeg skulle træne, og tabe mig. Og jeg startede op med krum hals, og motovationen var i top.
Tiden gik, og de træninger jeg startede op med, var måske ikke liiiige de bedste for mig. Opstarten var på gåbånd/løbebånd, hvor jeg gik med en stigning på omkring 10-14 %. Men det var bare SÅ kedeligt, og jeg syntes ikke det ramte mig ordentligt – jeg syntes ikke det var sjovt. Styrketræningen, som jeg kombinerede det med var lidt hyggeligere, men ikke rigtig god. Så jeg begyndte at følges rundt med Jens og bare tage hans program, der var noget mere udfordrende. Og hvad skete der så? Jo, jeg tog på, fordi jeg dybest set fik bygget flere muskler op end forbrændt fedt.

Og var det godt? Tjooeeee, min fedtprocent blev lavere, men vægten og dermed mit BMI steg. ØV!

Så tænkte jeg at spinning lød godt, og da jeg havde prøvet det før – og havde syntes at det var sjovt, så prøvede jeg til med det i stedet for løbebåndet – og spinning ER sjovt. Så siden sidste sommer har jeg spinnet mellem to og tre gange om ugen. Og jeg er stadig vild med det.

Og for et par måneder siden prøvede jeg til med Bodypump, der er en koncept-forms styrketræning. Og jeg synes bare at det er SÅ godt!
Så nu træner jeg det to gange om ugen ( sommetider tre, hvis det kan hænge sammen), og jeg nyder at jeg både får varmen og får strammet mormor-armene op 🙂

Og vægten? Tjooeeeh.. lige så stille er der røget fem kilo af i forhold til startvægten for et lille år siden. Ikke meget, men dog i den rigtige retning. Den store forandring er nok min puls. I takt med at konditionen er blevet bedre er pulsen stille og roligt faldet. Blodtrykskontrollen hos lægen viste, at min puls, når jeg bare sidder og taler ( dvs ikke engang helt hvilepuls) er nede på lige omkring de 50.
Ligger jeg ned, ryger den ned omkring de fyrre. Godt, fordi NU begynder jeg at forbrænde hurtigt.

Og så er det at det med løfter kommer ind igen!

For hvis vægten skal falde mere, er jeg nødt til at spise mindre portioner. Så nu lover jeg mig selv at der fremover KUN er én portion aftensmad, som max må bestå af 150 g kød, 125 g basis ( ris, pasta, kartoffel eller brød) og minimum 250 g grønt. Aftensmaden kan vejes, men frokosten må bestå af slump – det ser lidt sært ud, hvis jeg medbringer en vægt ned til kantinen.

Og nu er det bare at holde løftet til mig selv!

Jeg håber og tror at denne gang vil det lykkes.