Så er det slut!

Jeg har lukket ned for det gamle job i dag, og lagt de få opgaver der hang videre.

Jeg har jo stadig det administrative og hjælpen, når systemet driller, men ellers er der ikke noget mere jeg skal foretage mig mht. kunderne.

Og om jeg kommer til at savne det? Det gør jeg nok lidt. Kontakten med andre mennesker bliver indskrænket gevaldigt, og jeg kommer IKKE til at snakke i telefon op mod 5 timer om dagen.

Til gengæld får jeg tid til fordybelse, problemknusning og mulighed for at følge en opgave HELT til dørs, da jeg jo i høj grad kommer til at definere mine opgaver selv. Og det har jeg savnet i nuværende job.

Nyt telefonnummer er i kraft fra i dag, så ingen af mine gamle kunder kan ringe direkte til mig mere. Også lidt sært. Men jeg skal jo alligevel have nye visitkort osv, så om der er et andet nummer også, betyder ikke noget.

Og i morgen? Suser jeg til Esbjerg klokken lort tidligt om morgenen for at få overgivet opgaver. Og jeg glæder mig!!!

Til et nyt liv og en spændende fremtid!

Mildere straffe?

Straffer vi for hårdt? Eller straffer vi egentligt bare ikke forkert? Det overrasker mig ikke, at danskerne generelt mener at vi måske straffer for hårdt, selvom man dagligt ser protester mod for milde straffe.

Jeg tror egentligt bare at vi straffer alt for unuanceret, og ikke skelner til menneskelige faktorer, når der strafudmåles.

Ham den unge fyr, der påvirket af både stoffer og sprit, der kører ræs med venner og dræber uskyldige forbipasserende får samme  straf, som den billist, der overholder reglerne og ved et dybt tragisk uheld rammer en mørklagt cyklist.

Skal de straffes ens? De har jo begge taget et liv, og skal så dømmes for uagtsomt manddrab.

Er det helt fair? Ofrenes familier og venner vil helt sikkert sige at det er for milde straffe der gives. Og hvad er prisen for et liv? Hvad er konsekvensen for drabsmanden, hans videre liv, hans familie og hans livssyn? Det er jo ikke kun i straftiden at han straffes, de psykiske men og den viden om at have taget et liv vil være der altid….  og er det ikke en streng straf i sig selv?

 Kunne man ikke åbne for straframmerne, så der tages hensyn til omstændighederne i langt højere grad end nu. Så fulderikken får en længere straf og den “uheldige” tilgodeses?

Eller?

Dagen er snart gået…

..og jeg har nået meget mere end jeg troede jeg ville nå.

Der er arkiveret i bund, et par lidt trælse sager er fuldendt, og jeg har været til et godt møde i formiddags.

På trods af syg kollega har vi alligevel nået hvad vi skulle, og det er rart. Der har nærmest været lidt stille i dag- og jeg ved at det er stilhed før stormen – og når den kommer er jeg UDE!! Også en rar fornemmelse!

For mentalt er jeg ved at geare om, ved at være klar på de nye opgaver. Klar til overlevering af hængepartier og frafaldne opgaver.

Og i dag kom der en mail med mit nye telefonnummer. For beholder jeg det gamle, så vil der stadigt være en del, der ringer til mig med henblik på nuværende og forrige job, og NU er det på tide at få sat en stopper for de der services man yder med venstrehånden!!! Så det er nyt nummer og ny identitet jobmæsigt 🙂

Og når jeg kommer hjem, så venter der noget lækkert 5% oksekød, der bliver til græske bøffer, og derefter en tur i sofaen, hvor vi skal se “Pirates of the Caribbean” på video…

Og Johnny Depp er jo ikke det værste på en tirsdag aften, vel?

Pyha!!!

Ja, nu er det meget snart at jeg skifter, og jeg hopper bare iund i det nye med syvmilestøvler. For min kommende chef er lige gået på ferie til midt i uge 49, og har informeret mig om at jeg skal sørge for hans mail og post, at det bliver behandlet samt at han har henvist til mig, hvis der er noget…Det er en modig mand – ham chefen ;o)

Så jeg må bare kaste mig ud i det og se hvordan ugerne forløber. Jeg kan nok ikke nå,  at lægge alt i ruiner på den tid……..

…tror jeg da 🙂

Så dagen i dag har været præget af nyt job samtidigt med at gammelt job også skulle passes, så NU er

Bytur med det hele

Veninden i Svendborg havde et gavekort til 4 gange middag på Hotel Christiansminde, og da weekenden stor i alle spejderbørns tegn ( de var på den årlige juletur), betød det, at vi og veninden var barnløse!!

Så NU skulle det være. Og da det er ved at være jul, blev aftenens kulinariske oplevelse det store jule-tag-selv-bord med ALT! Lækkert, og efter tre flasker rødvin oveni hatten samt kaffe, var vi godt mætte.

Musikken på stedet var ikke på samme højde som maden og nok mest til +55, så vi besluttede os for at forlade stedte klokken halv tolv og derefter tage ind til selve Svendborg by, hvor vi var på “Citronen”. Livemusik og masser af mennesker, og masser af juleøl og irsk kaffe. Efter lukketid dér var vi lige rundt og se om der skete noget spændende andre steder, men det var nu ikke så spændende, så klokken halv fem sad vi i en taxa på vej hjem til dynerne….

I god stemning, UDEN at være overfulde.

Det var en GOD i byen aften, med snak, og hygge, og ikke mindst det at vi havde bestemt os for en taxa hjem. Det gjorde at vi- som ellers altid plejer at skiftes til at køre- begge kunne slappe af og ikke skulle tælle genstande. Og det var de 300,- kroner til taxaen værd!

Afsked

Jeg læste lige Styx’s blog omkring afsked med kollegaer, og kom til at tænke…

For jeg er også blevet begavet lidt. Til vores fællesmøde i onsdags, holdt direktøren en takketale for mig, med roser om den gode kompetente, dygtige medarbejder jeg havde været..og ønskede held og lykke med det nye job. Og så var der blomster og et fint kort til…Overraskende og fint, MEN…

…..det der rørte mig mest, var da kollegaen fra receptionen sagde:

“Vi kommer til at savne dig heroppe, fordi når man kalder på dig og beder dig om at hjælpe kunderne, så ved vi, at du altid behandler alle værdigt, og det er en sjælden gave!” Der blev jeg rørt, lidt flov og varm indvendigt, for det er da en ros!!

 Til gengæld kom det store grin frem, da en anden kollega – hende der sørger for vores fredagsbrødplan er i orden- kom med en tilrettet brødplan, med KUN mig på alle 52 fredage…Fordi, så måtte jeg jo fremover komme med mit eget lille rundstykke og sidde ved mit ensomme skrivebord, når jeg nu ikke ville være sammen med dem mere…Og hun sagde det næææsten uden at grine.

For jeg bliver jo – ind til videre- siddende sammen med dem, på trods af nyt job.

Og heldigvis da. For de er alle skønne, dem i afdelingen!

Han skulle have slag, skulle han!!

Mellemste, der er kendt for at være RET hurtig i munden, kom i morges med denne udtalelse rettet mod sin far, mens han pegede på mig:

HA!! Jeg har suttet på din kones bryster MANGE gange, og jeg har været inde i hende og ud igen” !!!

Man burde sommetider overveje at indføre revselsesretten igen, overfor frække drenge, eller måske bare vaske deres mund med sæbe, eller hva’? 😛

Previous Older Entries