Hver dag skal udnyttes!

Især hvis dagen er af den varme slags.

Så da jeg kom hjem fra arbejde i går, koordinerede jeg med husbond, der var på vej hjem fra København og mente, at han nåede hjem halv syv. Jeg lavede derfor mad til klokken halv syv, pakkede det i diverse beholdere, og var næsten færdig da han kom hjem kvart over seks. Så han fik lov til at pakke bestik og service ned.

Drengene luftede hundene ( vi har Fritz- broderen til vores egen hund på pasningsbesøg i en uge), og lillesøster lavede en kande saft og en flaske med vand. Badetøj og håndklæder blev hevet frem fra gemmerne- det er jo snart tre uger siden det sidst var ordentligt badevejr – og to tæpper blev hevet ned fra skabet, og da klokken var halv syv var vi på vej til stranden.

Aftensmaden blev nydt, og lillesøsteren MÅTTE bare i vandet to minutter efter maden. Drengene fulgte efter lidt efter, og mens husbond tog en morfar på et af de medbragte tæpper, smuttede jeg også ned til børnene for at dykke mig i Storebælt. Det var en kølig fornøjelse i forhold til sidste gang vi badede!! Men tiltrængt efter en lang dag på kontoret i 30 graders varme. Og vi nød det alle fire, på trods af det lidt kølige vand.

Halv ni pakkede vi sammen og vendte hjemad – efter den tiltrængte “saltvandsindsprøtning”.  Og hvor er man dog heldig at bo i et land, hvor man næsten uanset hvor man bor, har mulighed for at tage til stranden og bade i rent lækkert vand.

Otte om mig.

Jeg er blevet tagget af Styx , som beder mig om at komme med otte om mig. Det er faktisk lidt svært, synes jeg, men her er der da noget- med tal :

1. Jeg er født onsdag den 20. juni klokken ti minutter i to om natten på sygehuset i Odense ( dengang Sct Albani). Den næste i familien, der blev født var min kusine, der er født den 20. juni kl ti minutter i to om natten på Sct. Albani, to år senere. Vores mødre var søstre……

2. Jeg har to nevøer. De er begge født klokken ni om aftenen den 2. december, dog med et års forskydning.

3. Min ældste søn er født den 20. marts ( hvilket var en onsdag, som mig- og den 20. som mig). Endvidere er det præcist 9 måneder forskudt fra min fødselsdag.

4. Jeg kunne have haft en storebror til den ældste, men ham fødte jeg for tidligt – den 20. marts.

5. Vores mellemste dreng er født den 28. februar – 9 måneder efter faderens fødselsdag.

6. Vores datter er født den 24. januar, og nej, jeg aner ikke hvem der har fødselsdag den 24. april 😉

7. Jeg er et år ældre end min mand, men det er ikke noget vi går så højt op i….. Min fars kæreste er fire år ældre end ham, min brors on/off-kæreste er tre år ældre end ham, mellemste har også en et år ældre kæreste. Så det ligger vist til familien. 🙂

8. Jeg har en sær svaghed for tal. Jeg husker datoer, telefonnumre, kundenumre, kontonumre, cpr-numre og koder efter at have set dem en enkelt gang eller to. Til gengæld har jeg ikke den store stedsans. Jeg har præsteret at skulle køre fra Herning til Odense en aften, og da jeg fik solen i øjnene- og da der stod Varde på byskiltet- da VIDSTE jeg bare, at der var noget galt!!

Det var vel det?

Jeg tror jeg er den sidste af alle med de otte, så jeg tagger ikke nogle, en hvis der er en enkelt glemt, så er du velkommen!! 

Vejret

Kan man ikke snakke om andet, kan man altid snakke om vejret …….. og det gør jeg så nu 🙂

Jeg synes det er forunderligt at man selv i et så lille land som Danmark, ja endda lokalt kan have sådan nogle forskelle i vejret.

I sidste uge druknede Roskilde, mens der kun faldt lidt byger på Fyn. Til gengæld havde vi jo et haglvejr forrige lørdag, som resten af landet gik glip af.

Og selv her på Fynkan man ikke regne med ens vejr. Jeg arbejder i Odense, og husbond i Svendborg. Rent fysisk er det en afstand på under 50 km, men vejrmæssigt er der store forskelle. I går eftermiddags havde jeg i Odense op til flere voldsomme tordenbyger, og da jeg skulle hjem regnede det så tæt, at selv på motorvejen kørte ingen over 70 km/t på grund af nedsat sigt. Da jeg nåede halvvejs, lidt nord for Ringe kørte jeg fra regn over på tør vej, og det fortsatte resten af vejen hjem.

Husbond kunne fortælle, at der i Svendborg havde været lækkert vejr med kun nogle få skyer, mens jeg berettede om brændte huse pga det voldsome tordenvejr og efterfølgende lynnedslag.

Mærkeligt, ikke?

Og…. lige nu er jeg bare glad for at være på arbejde i stedet for på ferie. For når det bliver uge 31, så kommer solen!!

Ny skærm

Whauuu, jeg sidder lige og tester min nye skærm på arbejdet.

Jeg er for ½ time siden blevet den lykkelige ejer af en 22 tommers Samsung skærm. Opdateringshastighed på 2 ms, og total antiblænd….. lækkert, lækkert.

Og når ens gamle skærm bare var på 17 tommer, så er det altså ret fedt!!!

Jeg har også testet om den kan tage tv i ordentlig kvalitet- og det kan den også. Og i min hverdag, hvor jeg arbejder med mange billeder åbne på samme tid, er det altså luxus at have mulighed for endnu større overblik.

Så jeg ser frem til at muntre mig med bredskærmen i fremtiden.

Ikke det værste der kunne ske på en tirsdag, hvor det ellers er tordenvejr, der dominerer 🙂

Ro på

Man kan godt mærke at ferien er sat ind.

På vej ind på arbejde var der næsten ingen biler, og herinde er der også meget meget mere stille, da vi nok kun er halvdelen på arbejde i denne og næste uge.

Jeg selv venter med at holde til uge 31 og 32, hvor jeg jo skal på festival den første uge, og ?? i den anden uge. Jeg tager nok også fri den 14. august, hvor børnene starter i deres respektive skoler igen.

Og i år er der jo to nye verdener. Gymnasiet og ny skole. Så det er første skoledag i mere end én forstand.

Her på pinden nyder jeg at der for en gangs skyld er ro på. Ikke at der ikke er noget at lave, for jeg har MASSER at lave, men at jeg- selvom jeg er fungerende chef for to afdelinger- faktisk har færre forstyrrelser i løbet af dagen end ellers.

Lækkert!

Nyder du også roen på dit job i ferietiden?

Kvinder og løn

Det er aldrig et godt match.

Jeg havde forventet 5000.- oveni hatten, men måtte nøjes med tre…..

Og det er da også ok, da jeg fik lovning på 1,5 gange udbetaling af mine overtimer- ( når de lå over 30), ny pc, helt betalte telefoner og en del uddannelse i det kommende år – og som chefen sagde. Dén uddannelse øger din markedsværdi betragteligt- så til næste år kan vi tale om et større lønhop….

 Så der er håb forude 🙂

Balancegang

Ældste søn er for tredie gang blevet kærester med “psykisk syg pige”…. Og jeg er bekymret igen igen igen. For det påvirker ham bare så meget at være kærester med hende, og at være ridderen på rustningen.

For i forsøget på at hjælpe og støtte hende- han holder jo af hende- går han med ned.

Og mig? Jeg står bare magtesløs, for jeg kan jo ikke andet end at vente, prøve at hjælpe ham igennem og håbe på det bedste…. Og jeg kan ikke sige ” Lad nu være med det igen, det er for dumt”. For han skal jo selv lære det.

Eller?

Hvad i alverden gør man? Jeg synes at det er en vanskelig balancegang, IKKE at kritisere, ikke at skubbe ham ud i vanskelige valg, ikke at kritisere osv. For pokker hvor er livet sommetider vanskeligt- også for mødre.