Undskyldning søges

Jeg er sikker på at der er en valid undskyldning for de to stykker chokoladekage, der står på mit skrivebord ?!

To fordi den ene var overtrukket med chokolade og hasselnødder og den anden med nougat og mandler, og jeg kunne altså ikke vælge, så jeg tog et stykke af hvert.

Uhmmm og åhhh….

Reklamer

Nå, men så tager man bare en beslutning…

… og påbegynder en videregående uddannelse i stedet….

Sådan blev det til for Emil, som efter et let pres fra hans mor, der samtidigt havde regnet i økonomien igennem sammen med ham.

Alt viste, at det hele let kunne hænge sammen med SU og tillægslån ( for en sikkerheds skyld, hvis han ikke kan arbejde så meget ved siden af ). Der ville både være til huslejen, mad, bøger og lidt sjov, hvis han begyndte at læse. Og set i forhold til 20-25 timers pædagoghjælperjobs, så har han faktisk flere penge mellem hænderne som studerende!

Så i går tog Emil telefonen,, og ringede til studiekontoret for at høre om der var ledige pladser på multimediedesigneruddannelsen, der er en kort videregående uddannelse, og som giver ham merit til drømmestudiet i medievidenskab på SDU, når han er færdig. Og de havde plads – og var startet i går, så han skulle bare møde i dag medbringende sit eksamensbevis, og så var han med 🙂

Så jeg kørte nedenom Svendborg i morges og hentede en spændt søn, der nu er i gang med det videre forløb af livet.

Og på vejen ind i bilen fik vi en snak om det at gå på en videregående uddannelse i stedet for gymnasiet. Det at man nu betragtes som en voksen, der selv skal lære at tage ansvar og arbejde selvstændigt, for der er jo ingen til at kontrollere dig. Det at man samtidigt har frihed og valg, men at man også lærer at holde tider for afleveringer og bliver bedre til at disponere over interessetimerne.
Jo, der er meget der er anderledes, men også meget der er meget mere spændende.

Og om to år, når han er færdig, ja så kan han jo vælge at arbejde i et år eller to inden han så læser videre på uni. Det er helt op til lysten til den tid. Der vil han have sikkerhed i en uddannelse, og det er ikke værst.

Så god fornøjelse med studiet Emil 🙂

Vi har mistet Daisy

Torsdag aften kom Jens hjem, efter træning. Lukkede Daisy ud, som vi plejer – vi bor jo trods alt på en blind vej ned til en skov, og hun har altid været vant til at gå inde i grøftekanten, så det var som det plejer.

Imens var jeg på vej hen for at hente Lærke fra spejder. Vi fik en sms om at hun var ude, så vi skulle lige passe på, når vi kom. Hun har altid genkendt min bil, og så skullet køre med det sidste stykke vej hjem, når jeg kom. Så vi kørte som vi plejer, men så hende umiddelbart ikke.
Men det var der ikke noget mærkeligt i, hvis hun var ude på marken, eller til den anden side af vejen.

Vi spiste, og så var jeg ude at kalde på hende. Ingen Daisy!
Vi kaldte løbende hele aftenen.

Aftenen gik og da vi skulle til at i seng var jeg atter ude at kalde. Stadig ingen hund. Og eftersom vi i løbet af det sidste år et par gange havde fundet hende på gåtur ude i grøftekanten helt nede i den lille by vi bor 1 km fra, startede vi bilen for at se om hun var der. Vi kørte først op til skoven, tilbage og ned til byen, op til landevejen og retur til byen, og videre mod den næste by. Ingen hund at se.

Så vi besluttede os for at gå i seng. Når hun ikke har gidet at komme ind, så har hun gerne sat sig og gøet udenfor gadedøren, hvilket altid har vækket mig, så jeg vidste at jeg ville vågne hvis/når hun kom hjem.

Næste morgen ringede vækkeuret, og jeg var ude at kalde igen. Stadigt ingen hund!

Vi kørte på arbejde, og kiggede begge efter hunden i den retning vi hver især kørte. Uden at se hende.

Og om formiddagen bad jeg Jens om at låne sin bil til Emil, der skulle have noget lasagne, som jeg havde til overs fra torsdag aften. Så kunne han hente lasagne og kigge efter om Daisy var kommet hjem.

Fik en sms ved middagstid, hvor der stod: Emil har fundet Daisy henne ved naboens hus.
Godt tænkte jeg- så har han lukket hende ind.

Først sent på eftermiddagen snakker jeg så med Jens, der siger at han er på vej hjem for at hente Daisy og få lavet grav til hende. Og så går det op for mig, at hun er død.

Det viser sig, at der lige inden vi piger kommer hjem – ti minutter efter Jens, har kørt en stor høstmaskine ned af vejen. Den har så skullet trække ud i grøftekanten for atpassere naboens hus, fordi hans bil stod ude på vejen. Lige dér sad Daisy og forrettede nødtørft ( tror vi), og så har traktorens hjul ramt hende og brækket nakken på hende. Der var intet at se på hende, så hun er blevet ramt nådigt, og ikke kørt henover.

Så da vi kom hjem fredag, fik vi sagt farvel til hende, nusset den pjuskede pels for sidste gang, og lagt en rose ned til hende, inden hun blev begravet ved siden af vores forrige hund.

Så farvel Daisy – verdens frækkeste hund. Dig der både var den sjoveste hund vi nogensinde har haft, samtidigt med at du var den eneste hund vi aldrig kunne holde styr på.

Daisy – du var sgu helt sin egen – hundehimlen bliver et sjovere sted a bo i nu!

… Og jeg savner helt vanvittigt en at dele min sidste stump brød meds om morgenen….

Øv!

Emil fik ikke jobbet, men de havde været meget positive overfor ham, og givet ham gode input til en anden gang.

Så han var ved godt mod, og håber nu på at han bliver kaldt ind til næste jobsamtale snart 🙂

Jeg krydser hvad krydses kan

…for Emil, der skal til jobsamtale i dag.

Han har søgt en stilling som pædagogmedhjælper i en SFO, der samtidigt er en del af en integreret heldagsskole, hvor han så yderligere kan få vikartimer i indskolingen.

Og han mangler et job. Hans studiejob flytter fra Svendborg, så det er snart slut med det, og det job han fik som telesælger – tjaeh, der var han for flink, og det går ikke hvis man skal provisionssælge.
Forskellen mellem et telefonsælgerjob og hans job som telefoninterviewer er jo, at man som interviewer ikke skal presse folk til noget, hvilket passer fint til Emil.

Så nu håber jeg at han får jobbet – og jeg ved at han er naturligt god til børn. Jeg håber bare at de også kan fornemme det til samtalen. Og når man søger arbejde i en SFO er det jo meget heldigt at man både er spejder, og at man har været i praktik i en børnehave 🙂

Så XXXXXX herfra 🙂

Bog bestilt og leveret

…så NU kan jeg snart komme i gang med projektledelse, som jeg skal fordybe mig i det næste halve år – sideløbende med at jeg jo også gør det i praksis.

Bogen ser gansgke letlæselig og interessant ud – og at den er på dansk er ikke nogen ulempe.
Der er selvfølgeligt masser af sider i den – helt eksakt er der 584 sider der skal læses, men jeg tror det bliver ganske spændende alligevel.

Og så får jeg et godt sammenligningsgrundlag i forhold til det Prince2-forløb, der kører på jobbet.

Jeg glæder mig til september 🙂

Marmaris


I år havde vi valgt badeferie. Og det skulle bare være ren afslapning, så hvis jeg skulle beskrive ferien kort så var det syv gange dette:

Koldt brusebad
Morgenmad
Bade/sole sig ved stranden
Koldt brusebad
Frokost
Hvile/bade/sole sig ved stranden
aftensmad
Bytur/bade/ drikke
Koldt brusebad.

De kolde brusebade fordi det var uendeligt varmt – først om natten sneg temperaturen sig ned lige under de tredive grader. Og i dagtimerne lå den på mellem 40 og 45 grader, så vi smeltede helt, hvis vi ikke kølede os ned i tide og utide 🙂

Der var da variationer. Vi tog bussen til Icmeler om mandagen, hvor vi brugte formiddag/eftermiddag på at bade dér og lige se byen.
Tirsdag tog vi fra hotellet om morgenen og på en heldagssejlads med indlagte snorkle/badeture. Det var lækkert!! Vi så de skønneste bugter, og badede i vand der var så rent at man kunne se bunden laaangt langt nede. OG fiskene!! Da vi kom tilbage tog vi ind i bazaren inde i den gamle bydel og Lærke og Emil fik nye sko og Jens en lækker skindjakke.
Onsdag tog Jens og jeg en sen eftermiddagstur ind omkring borgen i Marmaris og rundt om marinaen og et smut igennem den gamle bydel.
Torsdag tog vi på det lokale marked sidst om eftermiddagen ( efter råd fra en af de lokale). De er mere desperate de tilrejsende, så derfor er priserne lettere at få ned dér. Markedet er kun åbent torsdag, og det var mest lokale der handlede der. Vi fik provianteret frugt til fredagen, handlet honning til både os og pap-mor Hanne, barbergrej til drengene, en gave til Sandra og en dejlig skindtaske til mig – og Lærke fik en pung, der matchede min taske. Og så fik jeg købt lidt chillier og lime med hjem også.
Torsdag aften rundede vi en tatovør, der lavede Jeppes længe ønskede tatovering – “Befri dit liv” – står der nu på hans overarm med flot svungne bogstaver.

..og det var så den uge …

Varm, god og afslappende for os alle fem. For vi havde jo fået lov til at låne Emil en uge igen – Sandra blev hjemme, så vi nøjedes med vanden på billedet for at huske på hende 🙂

Previous Older Entries