Træt !

Pyha, jeg har været på arbejde to aftener i træk. Umiddelbart ikke så galt, men når det er OVENI den normale dagtjans, så begynder det at trække tænder på trods af at jeg er vild med mit job. I går blev den over halv elleve inden jeg kom derfra og i dag var den KUN halv ti, men når man starter klokken otte om morgenen og så bare kører los, så tæller det i timeregnskabet.
Nå, men pyt, der er faktisk et par “gratis” fridage istedet for i efterårsferien, og så betyder det lissom ikke noget, vel?

Har du det også sådan med overtid, at det jo er godt i den anden ende, for så er der gode fritimer at hente??

Dobbeltord.

Vi kender alle de sædvanlige dobbeltord som pande, ( den i hovedet og køkkenredskabet), ben – at gå på og i betydning knogle.

Men jeg blev fanget lidt i et dobbeltord jeg IKKE havde tænkt over ;D

Jeg synes jo at jeg render meget, sådan på en hverdag, så jeg havde set en skridt-tæller på tilbud til en flad 50-er. Besluttede mig for at foretage investeringen, og kom efterfølgende ud for denne konversation.

Datteren: Mor, hvad er det du har dér?
Mig: En skridtmåler.
Datteren: Advr, hvor er du altså bare ULÆKKER!!!
Stod og så undrende ud…..Hvorefter datteren udbrød – og så har du ikke engang noget!!
Så nu meget måbende ud!
Datteren: Noget skridt, du ved, mens hun pegede på sit underliv…(har fået fjernet mit underliv for 6 år siden).

SÅ gik der en prås op for moderen. Skridt og skridt!
Måtte derefter grinende forklare den unge dame, at jeg altså ikke proppede det op nogle steder, men bare havde måleren i bukselinningen, så jeg kunne se hvor langt jeg går i løbet af en dag.

Græsenke med alt det der hører til.

Det fædrende ophav er på messe i Herning hele ugen, så jeg er alenemor/græsenke. Det er hårdt! Jeg må nok erkende at man vænner sig til at hjælpes ad, og derfor ikke oplever hverdagen så stram med hensyn til tid, som den vitterligt er. Vi plejer at følge nogle ret faste rutiner om morgenen, f.eks. Jeg står op, sætter kaffe over og går i bad. Imens står faderen op og dækker morgenbord og begynder at vække børn. Vi spiser derefter morgenmad sammen alle fem, og jeg suser ud af døren med min madpakke- der enten er lavet dagen før eller er et hurtig udskrab fra køleskabet. Derefter rydder de andre, laver madpakker og enten cykler( de har 6 og 8 km til skole) eller bliver kørt i skole af faderen, der derefter fortsætter på arbejde.
Jeg sørger til gengæld for at handle, opsamle børn og køre dem til sport om eftermiddagen, hvor jeg har lettest ved det… Så vi deles ret pænt.
NU må jeg erkende at tiden ikke rækker, og har derfor måttet bide i det sure flex-æble og informeret på arbejdet, at jeg flexer nogle timer i denne uge. Møder ½ time senere og må gå en time før den ene dag, for at nå det hele. Det er lidt sært, her troede jeg at jeg var “super-mom” og så må jeg erkende at selv jeg er dødelig ;0)
Men at bruge sin flextid på børnene er ikke det værste, vel?

Noget om kommunikation.

Her i huset kommunikerer man meget……. F.eks.
Far: Lillesøster, gider du at putte ismaskinen i fryseren?
Lillesøster: Ja, ja….
Far: Husk nu at det ikke er det hele, der skal i fryseren!
Lilesøster: Tror du jeg er dum?
Far: Jamen hør nu her, du skal…
Lillesøster: Ja, ja, far…jeg VED det godt!!!! Du behøver altså ikke at tro jeg er dum!!!!
Samtalen afsluttes.

Dagen efter. Jeg kommer hjem og finder en ismaskine i fryseren, ALT incl…står og hiver i en ledning og ser undrende ud.

Forklaring fra datteren… Jamen mor, jeg havde da taget den ud af posen og fjernet opskriftebogen!

Mon døtre nogensinde lærer at høre efter???

Host, host

Jeg har hostet, hostet og hostet…. Haft så ondt i halsen, at jeg ikke kunne synke. Haft øjenbetændelse og været rigtig elendig!!!! Og så er det bare en virus. *argh* Lægen siger at sådan er det bare, mens jeg bander over at man bare ikke kan gøre noget som helst – jo ved øjnene, men alt det andet. Så jeg har været på the med honning, halspastiller og masser af lommetørklæder, for jeg var på arbejde igen efter 6 dage, da feberen var væk. NU ser det omsider ud til at være på retur, så jeg håber at det var årets omgang.

Øv, hvor jeg hader sygdom!!!

Hvad med dig?