I morgen

tager jeg på seminar. Og ikke det værste sted, for det er nemlig på Scandic Bygholm Park , hvor jeg skal tilbringe et par dage sammen med flere af ” min slags”…

Hvor mange vi bliver, aner jeg ikke, men fra mit firma kommer vi fem. Der er tre spor på seminaret og de andre fire følges ad to og to, mens jeg er alene om mine fagspecialer.

Og jeg glæder mig til at ses med andre med den samme – eller næsten samme – faglige indgangsvinkel. Det at vide at de ved, hvad jeg taler om, når jeg snakker om tredie faneblad i BAKONTR. :o)

Og to dage på et slot med charme – det er da ikke at foragte, vel?

Vil læse!!! “en slags boganmeldelse”

Jeg vil smide mig og læse i et par timer og rigtigt nyde den sidste dag af påskeferien.

Og hvad skal der så læses? Hitchhikers Guide to the Galaxy. En klassiker som alle bør læse engang i deres liv. Og en tung bog på 971 sider, men sådan føkles den nu ikke. Og man griner, småfniser og ryster på hovedet mens den læses.

Og gider du ikke bruge mange timer på at læse, såå er her et klippet superresume fra Dansk Sci-fi Forum ;o)

Adams, Douglas
Hitchhikers Guide To the Galaxy

Arthur Dent: “De vil rive mit hus ned!”

Ford Prefect: “Husk dit håndklæde!”

Jorden destrueres.

De to flyver rundt i galaksen. De kommer også under jorden, hvor de møder:

Deep Thought: “42”

SLUT

 Er resumeet for kort, så læs den i sin fulde længde, den er timerne værd!

PS! Filmen er nu også ret sjov…

Ja…

im001880.jpg

Ville have lagt billedet af luftballonerne op som header, men kan ikke lige se, hvordan det gøres??

De efterspørger en url – altså skal det uploades først, eller?

Billedet er i øvrigt taget fra terassen på førstesalen en af de gange det årlige luftballonvæddeløb er i gang. Som regel er vindretningen fra Egeskov, hvor de starter åbenbart mod vest, og en del af årene har de kommet her forbi.

Et imponerende syn, når de dukker op i horisonten. I starten helt stille, men som de nærmer sig, med den let genkendelige hvæsen, når de skal op over mit hus…. Nogle gange har de været MEGET tæt på, så tæt at de næsten har ramt huset eller de høje bøgetræer i kanten af haven.

Men jeg tror at jeg, hvis vi får solgt huset, vil savne at se luftballonerne komme svævende hen over markerne en dag i august.

luftballon.jpg

Dagene flyver

data_kirkeboeger_o166_a_004_k04-29-b.jpg…og vi når ikke meget.  Og dog. Vi hygger os jo, har holdt fødselsdag for Emil sammen med farfar og Hanne i torsdags, har nydt tosomheden og x-factor fredag. Været til aftensmad med tegn og gæt hos venner i Ringe i går aftes, og i dag står den så på Osso Buco og måske ( ? ) kommer Emil hjem til aften.

Og hullerne i tiden? Jo de bruges på slægtsforskning…igen igen. Husbond leder i de københavnske kirkebøger efter et ægteskab og jeg vrider hjernen over et efternavn, som jeg bare ikke kan tyde. Det er SÅ irriterende!! Nu har jeg fundet ham som far til tre børn, og ingen af de tre steder har det været muligt for mig at tyde efternavnet. I en folketælling står han som Rasmus Andersen, men det passer ikke! Det er Rasmus Drogene?? Svogener?? eller noget lignende..

Kan nogle tyde det?

Vafler

Inden børnene tog afsted, måtte vi skippe vores regel om ingen sukker, og Lærke tilbød at bage vafler, hvis jeg lige mailede hende opskriften, så det gjorde jeg omgående, og da jeg kom hjem stod der en stak lækre norske søde vafler, som vi kunne nyde om aftenen med is og jordbærmarmelade. Uhm….

Opskriften på hjertevafler:

4 æg, 7 spsk sukker, 300 g mel, 100 g flydende margarine ( enten becel eller alm smeltet plantemargarine), 4 dl mælk, 1 tsk citronsaft,  2 tsk bagepulver, enten 1 tsk kardemomme eller to tsk vanillesukker ( hvilken smag man ønsker).

Pisk æg og sukker med håndmixeren til sukkeret er helt opløst, bland derefter de andre ingredienser i dejen. Dejen kan let holde sig i et par dage i køleskabet. Varm vafffeljernet og bag vaflerne. Dejen hæver MEGET.

Hvis du er til sprøde vafler, skal du ikke stakke dem, men lade dem “tørre”, så de fortsat er sprøde. Hvis du vil bruge dem til at rulle, så stak dem efter bagningen så de bliver bløde og kan trilles om is og syltetøj.

Smagen?? Vidunderlig!!!!

Tosomhed

Om et par timer afleverer vi den ældste, der i øvrigt blev 17 i går, på Ærøfærgen. Han skal med et par klassekammerater fra Gymnasiet over for at besøge et par af de klassekammerater, der kommer fra Ærø. Og de skal så til diverse påskefester og hygge i et par dage.

De to yngste blev afhentet klokken 7 i går morges, da de skulle på den årlige traditionelle tur til Egemosen. Og de returnerer først sent på eftermiddagen mandag, trætte tilfredse, lidt kolde og meget snavsede.

Og så ??? Ja, så er vi tosomme i et par døgn!! Ikke det værste der kan ske, når man normalt er en stor støjende familie på fem.

Vi skal rigtigt hygge med to gode bøffer fra fryseren, hvor der ligger en kvart limousinekvie, og noget godt tilbehør. Og mon ikke vi åbner en enkelt flaske god vin, når vi nu “bare er OS”?

For tosomhed er en sjælden luksus endnu, men nok noget vi kommer til at have mere og mere af i de kommende år. Og jeg vil ikke sige at jeg glæder mig til det, men jeg frygter bestemt ikke den tid, hvor vi kun er to igen…

Vi prøvede det jo i 8 år inden vi fik børn, tosomhed, så mon ikke vi også overlever det i fremtiden?

Øv

Hushandlen gik i vasken, også selvom vi og køber ellers var blevet enige om det hele…

Surt!!

*HMPF^*

En lidt sjov ting

Danmarks Statistiks hjemmeside kan man kigge på alt muligt mærkeligt omkring navne: Og nu er der kommet nye ting til.. Populariteten af ens navn gennem årene…. Og det ser skidt ud for mig!!!

Prøv at checke dit navn ud og sammenlign det med din kærestes, f.eks. På trods af at min har et kedeligt navn, er det på trods en klassiker, kan jeg se….. og tage til efterretning 😉

Men en ting, der undrede mig lidt var, da jeg søgte på kombinationen mellem fornavn og efternavn…og fik beskeden : “Under to har dit navn i Danmark”.  Okay… det havde jeg ikke lige regnet med, når man har et -sen efternavn.

Og så kom den store overraskelse, for selvom det er et -sen efternavn vi har i familien, er der under 2000 mennesker, der hedder det, og det er dermed med under navnebeskyttelsesreglerne. Så kom bare an , I der skifter fra vores ikke-fine-nok-navn. ( såsom et par kusiner og niecen bl.a.)… At hedde vortes navn er faktisk fint nok…..

Check dit efternavn her: Familiestyrelsen

Men jeg kan da godt se, at mit slægtsnavn, som jeg har som mellemnavn – og som jeg IKKE har givet videre til børnene, fordi mange navne er et mareridt,  er betydeligt mere sjældent. Kun 59 mennesker hedder det. Men jeg tror nu alligevel, at jeg bibeholder mit -sen.

Nostalgien drev

.. da børnene i går eftermiddags var bænket oppe i stuen med fire vhs-bånd med “Børnene som små”.

Nååårh….. og nej se…..Kan du huske?…dén kan jeg huske.. og andre ytringer kom løbende gennem deres nostalgitrip.

Jeg tror det var Jeppes kæreste, der skulle se Jeppe som lille, men alle tre børn sad som klæbet til skærmen og nød et gensyn med fortiden.

Og moren, der lige kom forbi blev også helt blød i knæene over, hvor lækre de var som små!!!!!

Men de er nu også vidunderlige som teenagere!! De er nok mit livs bedste præstation….. 🙂

Previous Older Entries