Tosomhed

Om et par timer afleverer vi den ældste, der i øvrigt blev 17 i går, på Ærøfærgen. Han skal med et par klassekammerater fra Gymnasiet over for at besøge et par af de klassekammerater, der kommer fra Ærø. Og de skal så til diverse påskefester og hygge i et par dage.

De to yngste blev afhentet klokken 7 i går morges, da de skulle på den årlige traditionelle tur til Egemosen. Og de returnerer først sent på eftermiddagen mandag, trætte tilfredse, lidt kolde og meget snavsede.

Og så ??? Ja, så er vi tosomme i et par døgn!! Ikke det værste der kan ske, når man normalt er en stor støjende familie på fem.

Vi skal rigtigt hygge med to gode bøffer fra fryseren, hvor der ligger en kvart limousinekvie, og noget godt tilbehør. Og mon ikke vi åbner en enkelt flaske god vin, når vi nu “bare er OS”?

For tosomhed er en sjælden luksus endnu, men nok noget vi kommer til at have mere og mere af i de kommende år. Og jeg vil ikke sige at jeg glæder mig til det, men jeg frygter bestemt ikke den tid, hvor vi kun er to igen…

Vi prøvede det jo i 8 år inden vi fik børn, tosomhed, så mon ikke vi også overlever det i fremtiden?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: