Brunchen er nu overstået..

… og gæsterne taget hjem…

Den gode lange tradition med venner til brunch holder stadig, selvom der nu ikke er så mange utålmodige børn, der skal abstraheres fra den uendelige venten på juleaften og pakker. Nogle af dem har jo selv fået børn nu, og de andre er bare voksne efterhånden…

Men selvom man er 18, kan man da heldigvis godt komme med herhen til brunch 🙂

Nu er de alle gået, og jeg vil så småt gå i gang med de sidste ting, jeg mangler. Der skal tages op af fryseren til i morgen, hvor familien kommer til frokost kl 14, og jeg skal have kogt grød, så vi kan få den risalamande, vi ikke får i aften, hvor den står på risengrød til forret hos familien i Ballerup 😦
..Nå, men hvert fjerde år er det bare sådan! Og de tre andre år får vi jo livretten til dessert.

Ellers skal vi bare hygge, slappe af og nok et smut i kirke inden vi sætter kurs mod Ballerup, hvor vi skal være kl. 18.
Og så hjem sent i aften, så vi kan være klar til at tage imod den fynske del af familien ( plus farmor der også kommer over). Og der bliver det så tid til den traditionelle julefrokost med sild, lunt og ost OG risalamande :p

Og anden juledag skal der bare afleveres farmor til toget, slappes af og pakkes… For dagen efter sætter vi alle fem kurs mod London, hvor vi tilbringer resten af dagene mellem jul og nytår… Og dét ser vi frem til.
5 hyggedage med bare os 5, og ikke noget vi skal nå, andet end at tulle rundt og se det vi gider.

Vi returnerer så nytårsaften, hvor vi så kører drengene til fest, og Lærke får besøg af et par venner. Det regner jeg også med bliver ren afsplapning 🙂

Og det var så dét år…

God jul og et skønt nytår herfra

Brunkartofler et husmorråd

Brunede kartofler eller brunkartofler er vist en svær ting at lave, så de ikke bliver matte, eller brændte, men her er et – eller rettere to gode råd til, hvordan man laver lette brunkartofler:

Råd 1:
Smelt 50 g fedtstof og 1 dl farin på panden og put kartoflerne ved, når smør og farin er smeltet. Lad dem simre til sukkeret binder godt på kartoflerne. Uhmmmm, let og de kikser aldrig

Råd 2:
Alternativt kan man bruge fedtstof og sirup ( det ser bedst ud, hvis man bruger mørk sirup), fedtstof og sirup på panden og det varmes op og kartoflerne simrer i det til det tykner på dem.

Disse to opskrifter kikser ALDRIG!! Prøv dem hvis du er usikker på, om du kan håndtere at lave karamel og styre temperaturen.

🙂

Sidste dag på jobbet i 2009

Tænk sig – et år er gået igen. Et arbejdsår, med masser af lærdom og nye opgaver.
Et godt år, hvor jeg synes at jeg er faldet til, både mentalt og opgavemæssigt.

Der har været udfordringer, både med opgavernes omfang og størrelse. De to første undervisningssessioner blev også prøvet. Det er altid en overvindelse at skulle undervise i noget man måske endu ikke er helt hej i, men det gik. For jeg fik jo af en kollega det gode råd : “Husk, at du ved mindst tyve gange mere end dem, der “bare” er brugere”. Og det gør jeg jo, på trods af at jeg ikke ved alt. Men jeg lærer stadigvæk.

Usikkerheden om hvorvidt jeg gjorde det godt nok, er også væk. Måske især efter den mail der kom med ” som tak for din store og flotte indsats i årets løb får du hermed en ekstraordinær bonus på xx.xxx kr. Ja, så har man også prøvet det 🙂

Kollegaflokken er blevet mindre i år efter to nedskæringsrunder. Vi er tyve færre, end for et år siden, men lige vores team vokser. Vi er faktisk 4 flere, og vi har stadig travlt, så væksten stopper nok ikke. Vi er også det eneste team, der giver pænt overskud, så vi sidder ret sikkert i sadlerne. Og tryghed er også en faktor, der tæller jobmæssigt.

Eneste ulempe ved jobbet er de små kontorer – og at jeg deler kontor med sur, nærig, brokkende kollega…. Men efterhånden vænner man sig til at dagens dialog er : “Godmorgen”, “Skal vi gå til frokost”… efterfulgt af et “Ja, det må vi hellere” og slutteligt ” farvel, vi ses i morgen”. Ikek andet eller mere, men heldigvis er der da kollegaer, der kigger indenom, så hele dagen ikke bare er tavshed.

Alt i alt et dejligt arbejdsår…

Nåerh, ja, og så skal jeg til at arbejde i bare 33 timer om ugen fra februar, fordi firmaet betaler for at jeg kan tage en PBA i softwareudvikling på Tietgenskolen. Jeg GLÆDER mig helt vildt til at starte og lære en masse nyt. Tak firma !!

Tiden der gik

Pludseligt er det december!!!

Hvad skete der lige med de sidste par måneder??

Væk blev de i et stort projekt på arbejdet, der bragte den gamle tiders halvtreds-timers-uger frem igen. Men sjovt er det. Bu er der mere ro på, og jeg kan ånde lidt lettere i hverdagen.
Men det har været et hektisk forløb, hvor jeg fra at være med i et lillebitte fragment af det store projekt nu pludseligt er projektleder !! Noget af en mundfuld og udfordring, men jeg har nydt det 🙂

Og jeg klarer det vist også ganske godt …. Så godt, at firmaet besluttede sig for at give mig en ekstraordinær bonus med decemberlønnen. Ikke værst – Tak firma 🙂

Julen?

Kommer i næste indlæg