Åh, der sker bare så meget og lidt på samme tid.

Der er opgang og nedgang, store ryk og stilstand – alt på samme tid , men sådan er livet vel bare ? 🙂

De positive:

• Vi har fået lavet en rigtigt fin hønsegård
• En del af hønsegården er nyt hegn, der fortsætter på den ene side af skel, og det bliver helt færdigt denne weekend
• Vi har selvfølgeligt også renoveret det gamle hønsehus ( tak til IKEA for rumdelere- en smart og billig redekasse)
• Og ikke mindst- så har vi fået fire sjove hønsemadammer, der honorerer os med 3-4 æg hver dag
• Og vi har stort set ingen madspild mere, efter at madammerne har lært, at det vi leverer er sjovere end fuldfoder
• Nårh, ja, og så har vi fået renoveret og udlejer vores gamle hus 🙂
• Og så kom vi lige til at købe en sejlbåd- så her er der endnu en renoveringsopgave til vinter
• Yngstebarnet og kæresten har fået lejlighed pr 1. juni- og det glæder vi os alle til 🙂

De ikke så positive:

• Der er stadigt ikke styr på min sygdom
• Jeg har bøvl med min galdeblære
• Jeg kan ikke opereres for min galdeblære- fordi der stadigt ikke er syr på min sygdom 😦
• 8 måneders mild kemo har ikke hjulpet, og lige nu afventer vi effekten af biologisk behandling

Men… vendt til noget positivt, så er jeg ikke opgivet endnu rent sygdomsmæssigt – og virker den biologiske medicin som jeg får nu ikke, jamen så er der heldigvis kommet et par nye på banen 🙂 . Og måske laver vi en aftale om fjernelse af galdeblæren til næste samtale om det ( den 5. siden sidste år), de ved jo at jeg skal indlægges på grund af den høje risiko, så mon ikke jeg omsider får dem overtalt?  Jeg skal bare ikke snakke højt om de mængder prednisolon jeg er på lige nu 😉

Og så er det jo snart sommer – som i år bliver blandet. En uges ferie med yngstebarn+kæreset ( sidste tur vi betaler), derefter en uge hvor vi håber på fantastisk sejlervejr, og så en uge på Langelandsfestivallen med 65 køkkenholdsfolk helt tæt på – 300 i periferien – 4500 frivillige og vel omkring 20-25000 gæster. En uge med knald på og mange sociale timer. Og så er der den sidste uge, som går med at få ro på, nyde stilheden og mentalt gøre klar til et travlt arbejdsefterår.

Jeg ser frem til at se hvilken forskel tosomhed( naturligvis plus kat og høns) vi gøre i fremtiden – det er jo 24 år siden at vi sidst har været bare to.

Livet er godt