Tilbage

Da jeg for snart et år siden blev sagt op på grund af mit firmas meget store økonomiske vanskeligheder (de kom ud med et underskud på 19 millioner), gik min verden ikke i stå, for jeg havde jo fire måneders opsigelse plus de resterende dage i juni. Og det var jo evigheder 🙂

Så i stedet for at grave mig ned i et hul, besluttede jeg mig for KUN at søge de stillinger jeg helt ville, og ellers bare koncentrere mig om mig selv, min træning og at få startet Lærke op igen i DK.

Så jeg lagde sammen med en personlig træner en plan, der hed variabel træning 6 dage om ugen, hvor jeg så kombinerede styrketræning med smidighedstræning og konditionstræning.

Så i et halvt år fik jeg mikset bodypump, coretræning, spinning, funktionel træning, pilates og yoga. Og hver morgen tog jeg så ned og trænede i mindst to timer i en eller anden kombination, der tillod mig at træne igen dagen efter 🙂

Og så snakkede jeg ind imellem med min “karrierrevejleder”, der gav mig feedback og råd, hvis jeg havde spørgsmål. Det var faktisk hende, der kom med stillingsannoncen til mit nuværende job til mig, da hun syntes at vi kunne være et fantastisk match 🙂
Og jeg kom til samtale og fik jobbet.

Så nu er det småt med træningen, der nu ligger om aftenen. Men når jeg har mulighed for det, så træner jeg stadigt 4-5 gange om ugen , dog kun en time ad gangen på nær mandag, hvor jeg har tid til to.
Jeg kan godt savne træningen lidt en gang imellem, men det er simpelthen ikke realistisk at jeg træner tolv-fjorten timer om ugen mere……

Og arbejdsmæssigt er jeg med i et projekt, der i perioder også tager mine aftener fra mig, da der tit er to-tre dage om ugen hjemmefra. Og når man så enten er på hotel/konferencecenter eller rakker frem og tilbage og kommer hjem ved otte-ni-tiden om aftenen, så når man bare ikke sin træning.
MEN… jeg er vild med jobbet og de udfordringer det giver, så jeg må jo bare forsøge at træne det jeg kan nå. Og på nogle af stederne er der svømmehal og motionsrum, og så snupper jeg en time dér.

Og under alle omstændigheder så prøver jeg at lave “Tabata”-træning når der ikke er andre muligheder.
Man kan læse om det her: http://www.getbig.dk/tabata
Og at træne fire minutter, det kan alle!!!
Jeg “planker den” i mine fire minutter og har hentet en lille app, der styrer min tid. Den hedder “hiit” og er ganske gratis. Der har jeg så lavet otte sessioner af 20 sekunder og med ti sekunders pause.
Jeg synes det er genialt, og bliver hver gang overrasket over, hvor længe tyve sekunder er, når man er i ottende runde 😀
Prøv det hvis du ikke kan nå andet, for alle har fire minutter.

Andet? Narh… jo, jeg vender tilbage med lidt om alt muligt

Reklamer

Pandekage/vaffelopskrift til morgenmaden pp

Hej igen. Der har været tavshed af mange grunde, men nu er jeg her igen, og dennegang med en opskrift der både kan bruges til amerikanske små pandekager, eller til vafler, som jeg sommetider vælger, når jeg er doven og ikke gider vende pandekager 🙂 der er nok til to personer til morgenmaden 🙂

Pandekage/ vaffeldej
2 æg
4 skefulde husk
1 dl mælk
1 spsk skyr
lit sødemiddel
vanillepulver/ekstrakt ( 1 knivspids)
lidt revet citronskal og evt lidt saft ( kan undlades)
1 spsk havreklid ( kan undværes, hvis man er i nød)
1 spsk maizena
1 tsk bagepulver

bland husk og mælk og lad det trække fem minutter til væden er optaget, bland derefter resten i og lav enten små tykke pandekager på din pande ( klatter på spiseskefuldestørrelse) eller vafler i vaffeljernet. Smør evt med lidt olie først – jeg bruger en ganske almindelig billig forstøver, som jeg har købt til en tier i jem og fix, og som jeg så har hældt olie i, den kan fordele olien fint 🙂

Velbekomme 🙂

Arghhhh

Ja, så trak hverdagen i mig igen, og jeg stod meget modvilligt op på vægten, der viste, at jeg på de sidste fire uger havde taget omkring fem kilo på…. Hvor fedt er det lige ? 😦

Men jeg vidste det jo godt, for da vi var afsted, opgav jeg at spise sundt, for det er altså ikke lige til i USA, hvor grøntsager som oftest er en lille broccolibuket serveret sammen med pommesfritterne. Så vi tog fri fra al sundhed og besluttede os for at gennemhøvle alle de amerikanske fastfoodkæder, så vi fik fastfood for resten af livet.

Og der er rigtigt mange, både de få vi kender i Danmark ( BurgerKing, McD, Subway og KFC), foruden de amrikanske. Jeg kan ikke huske dem alle, men vi fik blandt andet prøvet Wendys, In and Out, Taco Bell, Del Taco, Wafflehouse, IHOP ( international house of pancakes) , Dennys, Sonic, Dairy Queen, Panda Express, Pizza Hut, Arbys og El Pollo Loco. Og til sidst bliver man rigtigt, rigtigt træt af den slags!!! Og glæder sig til at komme hjem til fornuftig mad og motion.

Og så kom vi hjem og skulle holde fest i lørdags, hvor vi havde inviteret til kombineret fest for at fejre Lærkes graduation og hjemkomst, Emils uddannelse som multimediedesigner- og det faktum at han er optaget på SDU, hvor han skal læse medievidenskab, Jeppes studentereksamen…..og min fødselsdag. Så der stod den også på mad, is , chips og masser af usunde drikkevarer.

Så jeg er jo ligesom selv lidt skyldig i vægtforøgelsen. MEN….
nu skal jeg lige have overstået selve min fødselsdag i morgen, og SÅ går vi igang igen med det sunde liv.

Og jeg glæder mig til at jeg om max en måned når den gamle vægt igen, og så er der bare en vej, og det er ned 🙂
Motionen startede jeg dog allerede op i går, hvor jeg svedende og med pulsen hamrende oppe i mit hoved på grund af anstrengelsen, fik kæmpet mig igennem en god times funktionel træning, hvor der bestemt ikke blev sparet på kræfterne.

God dag derude 🙂

Tilbage i lille dejlige Danmark

Her er vi allepå skaldyrsrestaurant. Lærke og hendes værtsforældre, den anden udvekslingsstudent og de to børnebørn, der også boede hos Rosemary og Kevin. Og Jens og mig.

Så er vi tilbage i lille Danmark, og vi har haft en fantastisk ferie 🙂
Hvis I virkeligt gider at læse alle de kedelige detaljer om vores tur, så kan I læse dem her på vores familiehjemmeside

Vi kom hjem torsdag sidst på eftermiddagen, og så var der lige en lille fest med 65 mennesker, der skulle afholdes i går, så vi har alle været lidt travle.
Fester gik fint, og nu slapper vi bare af, ser tv ( ikke fodbold, men genudsendelsen af Fringe), og nyder roen og at alle de overnattende er taget hjem igen.

Og forandringens vinde blæser, men mere om det senere 🙂

En uge tilbage

I dag om en uge sidder vi i et fly mellem London og Houston på dette tidspunkt. Og ved spisetid – Arizona-tid ( ni timer forskudt fra her i Danmark) lander vi i Phoenix.
Og der skal vi så se Lærke live, efter næsten et år, hvor hun har boet i Arizona.

Tiden er bare gået stærkt, og deter helt mærkeligt at tænke på, at min lille pige nu er et år ældre og fem år mere moden 😉
For der er sket noget i det år, det har været tydeligt at mærke, at hun er vokset en del, mens hun har været afsted.

Hun har oplevet andre mønstre og anden kultur, der har skulle fordøjes. Og hun har set – og indset hvor privilegerede vi er her i lille Danmark, både socialt og familiemæssigt.
Hun har prøvet et helt andet skolesystem, hvor karakterer gives efter helt andre kriterier end i Danmark, og hvor selvstændig adfærd ikke giver plusser, men det at aflevere til tiden og være der i alle timer næsten er nok til at få et A. Hun har lært at lektier kan tage to timer om dagen – HVER dag ( hvilket er en god ballast at have med hjem), og hun har prøvet at bo sammen med tre andre teenagepiger, og at skulle tage de konflikter, som det kan give.

Hun har fået en masse venner af forskellig race, og opdaget, at selvom man bor i USA, så behøver familien ikke at kunne tale amerikansk. Måske især i Arizona, hvor næsten 30% af befolkningen er spansktalende, er det tydeligt.

Og hun har set, at velfærd er et ord, der er defineret after de standarder, der er i det land man bor i. At alle ikke nødvendigvis har sin egen bærbare pc, og at det at dele værelse med søskende er naturligt.

Ikke mindst har hun set forskellen i børneopdragelsen som en af de allerstørste forskelle. Som hun sagde til mig efter en dag, hvor hun havde overnattende veninde med, der hørte vores snak på skype… “Mor, hun forstår ikke at vi bare sådan kan snakke frit sammen, hun spørger om jeg ikke har respekt for jer?”…
Og jo, vi har respekt, men her i Danmark er den bare tovejs, og det er den bestemt ikke i USA, hvor børn stadig er bange for deres forældre, og hvor de straffes korporligt, hvis de træder ved siden af. Jeg ville nødigt bytte, og Lærke har lært meget af at se, hvordan det IKKE skal være.

Alt i alt tror jeg, at hun har haft en både lærerig, god og modnende rejse i det år hun har været uden os, og nu tager vi lige 22 dages roadtrip sammen med hende, hvor vi skal opleve Arizona og de omkringliggende stater.

Og jeg glæder mig til at give denne dejlige tøs et kæmpe fysisk knus 🙂

Stadig i live…

.. jeg har været lagt ned af influenza i over en uge. Eller halsbetændelse ..eller??
Jeg havde i hvert fald feber og ondt i halsen, hvilket ikke var specielt rart. Men er nu tilbage igen, og hosten er også næsten væk, så nu er det fuld fart fremad igen.

Og selvom træningen er hård, lige når man starter efter en ufrivillig pause, så er jeg godt på vej, kan jeg mærke.
Jeg forsøgte at aterte op i sidste uge, men måtte stoppe træningen, da jeg blev svimmel efter at have lavet bænkpres. Det med at ligge og komme op igen, er jeg åbenbart ikke god til, når jeg har været syg. Men har prøvet det før, så jeg ved, at det kun er en overgang. Fik faktisk målt blodtryk i en periode, hvor jeg lå på sygehuset, og i sådan en sengeperiode falder mit blodtryk til 60/45,så der er ikke noget at sige til at jeg bliver svimmel.

Men som skrevet, så er jeg retur.

Og i går havde jeg en ret fed ( eller måske u-fed?) oplevelse. Efter at have trænet en times ELITE-spinning!!!! … jaaeh, man er nået dertil ;)……. tog jeg en times bodypump, og der blev tricepsøvelserne, der ellers foregår liggende på bænk, skiftet ud med en gammel øvelse, som jeg ellers har HADET som pesten, nemlig dips i starten, og derefter smalle armbøjninger for enden af bænken, afsluttende med overhead-bøjninger.
Dips har været min hadeøvelse, fordi man jo bærer sin egen vægt i armene, og så hæver/sænker sig i forskellige tempi. Øvelsen ses her: Vi laver den bare med bøjede knæ, og så en tung vægtskive på lårene. Og tidligere har jeg måttet give op under øvelsen, simpelthen fordi mine arme har skullet bære ALT for meget vægt, men nu hvor jeg har smidt over 25 kilo, så gik de 30-40 dips som en leg, og jeg tænkte ” Hov, er vi allerede færdige?” Så det nytter noget på flere planer at tabe sig 🙂

Og, jeg har også en plan for træning i USA. Hvis vi bor på et hotel uden motionsrum, må jeg lave nogle mavebøjninger og armstrækkere selv, og så får vi jo også gået en del på turen, vi skal jo ikke kun cruise. Vi skal jo også svømme rundt i stillehavet og brænde kalorier af dér. Og måske investerer jeg i et par at de nye Nike Free, som jeg synes ser ret lækre ud, og så KUNNE de jo være at man skulle forsøge ta få luntet lidt. Men det får vi at se.

Under alle omstændigheder er jeg ved at være klar til ferie. Tænk, der er kun ( inklusiv i dag) fem arbejdsdage tilbage inden vi skal afsted.
Åh, hvor jeg glæder mig 🙂

Menu, morgenmad dukan

Her er der et lille indlæg om, hvad jeg spiser, mens jeg er på kur. Jeg er egentligt ret kedelig, da vi om morgenen på hverdage ikke gider at variere særligt meget i morgenmaden. Det vildeste er vist, at jeg n, hvor sæsonen er i gang, sørger for at der er frisk rabarberkompot på morgenbordet.

Og fordi vi også skal forholdsvist tidligt afsted lørdag, så er menuen indskrænket lidt der også, men søndag……. der spiser vi en masse, og springer så som regel frokosten over 🙂

Min uge ser således ud:

Mandag til fredag
1 dl cheasy youghurt med frugt ( eller vanille plus rabarberkompot)
1 dl skyr
Disse to blandes, da jeg synes at den almindelige youghrt er for sød, og fordi skyr mætter så godt og længe på grund af det meget høje proteinindhold.
½ bolle ( min egen opskrift) med 1 skive ost og 1 skive skinke/hamburgerryg

Lørdag
2 æg. Jeg spiser enyten blødkogte æg eller porcherede æg ( fordi de er nemmere at spise – og hurtige at lave)
2 skiver skinke light 2% i skiver- ristet på panden ( som min mand så steger sine spejlæg på efter)
1 bolle delt i tre med hamburgryg, ost, syltetøj, eller skinke

Søndag
1-2 æg
2 skiver skinke
pandekager med enten græskar eller rabarbermarmelade.
(Evt ½ bolle med pålæg eller ost til)

Jeg laver pandekagerne på denne måde til 2 personer:
2 æg
2 spsk skyr/fromage frais
1 dl mælk
2 spsk havreklid
1 spsk maizena
1 nip salt
sød efter smag
vanillepulver ( eller vanilleessens)
Pisk det hele sammen og lad det stå og trække lidt, da kliden jo tykner dejen en del. Bag pandekagerne på en lille pande og lav dem gerne lidt tykke 🙂

Sådan ser vores morgener ud. Der kommer et indlæg om frokost, når man har kantineordning senere 🙂

Previous Older Entries Next Newer Entries