Tilbage

Da jeg for snart et år siden blev sagt op på grund af mit firmas meget store økonomiske vanskeligheder (de kom ud med et underskud på 19 millioner), gik min verden ikke i stå, for jeg havde jo fire måneders opsigelse plus de resterende dage i juni. Og det var jo evigheder🙂

Så i stedet for at grave mig ned i et hul, besluttede jeg mig for KUN at søge de stillinger jeg helt ville, og ellers bare koncentrere mig om mig selv, min træning og at få startet Lærke op igen i DK.

Så jeg lagde sammen med en personlig træner en plan, der hed variabel træning 6 dage om ugen, hvor jeg så kombinerede styrketræning med smidighedstræning og konditionstræning.

Så i et halvt år fik jeg mikset bodypump, coretræning, spinning, funktionel træning, pilates og yoga. Og hver morgen tog jeg så ned og trænede i mindst to timer i en eller anden kombination, der tillod mig at træne igen dagen efter🙂

Og så snakkede jeg ind imellem med min “karrierrevejleder”, der gav mig feedback og råd, hvis jeg havde spørgsmål. Det var faktisk hende, der kom med stillingsannoncen til mit nuværende job til mig, da hun syntes at vi kunne være et fantastisk match🙂
Og jeg kom til samtale og fik jobbet.

Så nu er det småt med træningen, der nu ligger om aftenen. Men når jeg har mulighed for det, så træner jeg stadigt 4-5 gange om ugen , dog kun en time ad gangen på nær mandag, hvor jeg har tid til to.
Jeg kan godt savne træningen lidt en gang imellem, men det er simpelthen ikke realistisk at jeg træner tolv-fjorten timer om ugen mere……

Og arbejdsmæssigt er jeg med i et projekt, der i perioder også tager mine aftener fra mig, da der tit er to-tre dage om ugen hjemmefra. Og når man så enten er på hotel/konferencecenter eller rakker frem og tilbage og kommer hjem ved otte-ni-tiden om aftenen, så når man bare ikke sin træning.
MEN… jeg er vild med jobbet og de udfordringer det giver, så jeg må jo bare forsøge at træne det jeg kan nå. Og på nogle af stederne er der svømmehal og motionsrum, og så snupper jeg en time dér.

Og under alle omstændigheder så prøver jeg at lave “Tabata”-træning når der ikke er andre muligheder.
Man kan læse om det her: http://www.getbig.dk/tabata
Og at træne fire minutter, det kan alle!!!
Jeg “planker den” i mine fire minutter og har hentet en lille app, der styrer min tid. Den hedder “hiit” og er ganske gratis. Der har jeg så lavet otte sessioner af 20 sekunder og med ti sekunders pause.
Jeg synes det er genialt, og bliver hver gang overrasket over, hvor længe tyve sekunder er, når man er i ottende runde😀
Prøv det hvis du ikke kan nå andet, for alle har fire minutter.

Andet? Narh… jo, jeg vender tilbage med lidt om alt muligt

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Kirsten
    Jun 03, 2013 @ 12:43:50

    Hurrraaahhh du er tilbage!!!🙂
    Godt at høre fra dig – og håber at du stadig er godt på vej til dit mål???

    Svar

    • helleq
      Jun 10, 2013 @ 15:23:47

      Vægtmæssigt er der ikke så meget på positivlisten, men livsmæssigt er der🙂

      Og I er kommet godt fra kulden til varmen? Har tænkt meget på, at det må være en kolossal omvæltning at flytte så langt, både kulturelt, men også uddannelsesmæssigt – jobmæssigt ( for dig) og vennemæssigt for jer alle. Klarer I jer?🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: