Lidt “skæv” opskrift på pasta og broccolicreme

Jeg ELSKER jo pasta i alle former, og det er det jeg savner mest ved denne kur. Og da husk gerne må spises i mindre mængder, har jeg sagt til mig selv, at det var løsningen. Så i går fik vi en kødsovs og pasta til🙂

Opskriften på pastaen lyder lidt underlig, men den er god nok, man KAN lave noget der ligner pasta OG som smager så godt, at alle drengene var begejstrede for den. Jeg lavede til fire, men her er opskriften til to personer/portioner. Jeg vil mene at den er fryseegnet, ellers kan den holde sig i køleskabet i et par dage. Dejen kan også benyttes til lasagne, så skærer man den bare op i plader🙂

Pasta
4 æg
5 skefulde husk ( måleskeen der er i pakken)
125 gram flødeost 0,2% – fra Lidl
½ tsk salt
½ tsk tørret hvidløg ( kan undlades, hvis man ikke er til den slags)

Det hele blendes sammen til en jævn masse, og den står så og trækker i cirka et kvarter, mens den tykner. Rør i den af og til. Tænd ovnen på 175 grader, og hæld massen op på en plade med bagepapir. Flad den ud, så den fylder hele pladen. Bag den i cirka ti minutter, til den begynder at få lidt farve. Når den er bagt, så træk bagepapiret over på en bordplade, og rul dejen sammen til en roulade, som du så strimler i den tykkelse du vil have dine båndpasta i. Nemt, nemt, nemt og velsmagende🙂

Og at få pasta med kødsovs, når man er på kur- ja det er ikke værst. Og den er et godt supplement på pp-dage, hvor man jo kan lave en kødsovs med løg, hvidløg, tomatpure, flødeost og krydderier.

Og så eksperimenterede jeg med en broccolicreme. Tænkte at jeg i stedet for broccolisalat kune lave en varm cremet version af salaten. JEG kunne godt lide den, men jeg er også den, der elsker broccoli mest hjemme hos os. De andre spiste den.. men prøv den, og se om du synes den er en god variation af broccolisalat. Den kan i øvrigt også fryses.

Broccolicreme
1 bundt broccoli
1 bæger youghyrt-kvark-creme 0,9 %
1 bakke skinke light i tern ( 75 g)
salt, peber, hvidløg

Del broccoli incl stængler i mindre stykker og kog den i cirka ti minutter i lidt vand. Si vandet fra, og blend broccolien sammen med skinken, som er ristet et øjeblik på en pande, lidt salt, peber og hvidløg efter smag. Vupti, så har man et cremet tilbehør til sin mad🙂

9 kommentarer (+add yours?)

  1. May-Britt
    May 12, 2012 @ 17:36:31

    Hejsa det ser spændende ud. Kan det holde sig nogle dage eller skal det spises med det samme? Det skal jo ikke koges som alm pasta

    Svar

    • helleq
      May 13, 2012 @ 23:54:26

      Det kan holde sig nogle dage i køleskabet – og så varmes op enten i kødsovsen eller varmes i mikroovnen🙂
      Du kan også fryse det.

      Svar

  2. Lone
    May 13, 2012 @ 15:23:27

    Det lyder sørme ret så spændende med pasta..og det skal prøves..
    Jeg har husk.. men jeg har ikke den måleske mere .. har du et bud på hvor mange gram husk der skal i ..😉
    Jeg starter endnu en gang på Dukankuren fra i morgen tidlig.. og denne gang håber jeg på at holde den noget mere end 14-15 dage…

    Svar

    • helleq
      May 13, 2012 @ 23:55:42

      En måleske svarer til en teskefuld, så har du sådan en måleske, kan den bruges. Ellers vejer husk 1,5 gram pr tsk.🙂

      Prøv også at putte 1 spsk tomatpure i dejen, det giver en lækker tomatpasta🙂

      Svar

      • Lone
        May 16, 2012 @ 18:35:33

        Tusind tak Helle…
        Jeg har netop spist en skøn ret med din pasta og så kødsauce .. det er ihvertfald ikke sidste gang at jeg skal ha den pasta..🙂

        Men ih, hvor er det svært at komme igang igen …

  3. Sofia
    Jan 13, 2013 @ 23:55:49

    Kan man godt undlade Husk?

    Svar

    • helleq
      May 30, 2013 @ 12:14:30

      Nej det kan man ikke, da det er husk der binder. Du kan evt prøve med havreklid, men det vil ikke give den samme smidige “dej”

      Svar

  4. Kathrine
    Jun 12, 2013 @ 23:07:38

    Kan man mon smage at pastaen er lavet på flødeost – tænker bare hvis man normalt ikke kan lide ost?

    Svar

    • helleq
      Jun 13, 2013 @ 12:39:20

      Nej den slags ost kan ikke smages- det er nærmest det samme som en græsk youghurt eller sådan ( og du kan godt skifte det ud med både en tyk græsk youghurt eller skyr)🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: