Stilhed på grund af travlhed

Jeg har været væk herfra i lang tid, på grund af ferie, og dermed travlhed.

Modsigende? Næh, det er jo når man har ferie, at man skal nå en masse!!

Så jeg stod op mandag morgen klokken halv syv, spiste morgenmad sammen med Jens, der skulle arbejde, og så startede jeg op nedenunder med påskerengøring. Der blev vandet, støvet af, ryddet op og endda sorteret i vores disk i køkkenet ( og det er stort)… Og jeg fik fyldt både en sæk med papir og et par poser med blandet roderi. Såsom 3-d briller, der lå i skufferne i rigtigt mange eksemplarer, gamle knækkede blyanter, tusser uden låg og udrangerede lommelygter. Så fik jeg støvsuget alle rum, og vasket alle gulvene, foruden at jeg fik samlet og afleveret flasker til både genbrug og til flaskecontaineren. OG, der kom til at dufte dejligt af ajax i stueetagen. Men det tod også det meste af dagen

Tirsdag gik jeg i gang ovenpå, da Jens var kørt, fik ryddet op i vores spilleskab, f.eks det puslespil med 16 brikker, hvor der kun var 15 tilbage. Et gammel ludospil i træ med en manglende brik røg i brændeovnen, og ukurente terninger og andre halvs spil røg også ud. Og i låget under vores sekretær lå der også både kinderægfigurer og meget andet godt. Så der røg to poser mere ud fra første. Vandede blomster og støvsugede og vaskede derefter hele gulvet med sæbespåner- og hvor dufter det bare rent efter sådan en omgang🙂

Og nu havde jeg et ryddeligt hus, så onsdag ordnede jeg bare småting, og fik marineret kød til aftensmaden og tog mig tid til at læse en bog, inden jeg kørte til Svendborg, hvor jeg fik skubbet ekstra træning ind, inden jeg skulle hjem og have huset fyldt med “de unge mennesker”, som skulle spise til aften hos os i vores meget rene hjem🙂

Og påskedagene blev flittigt brugt på at bygge hus, og at falde trætte i søvn på sofaen om aftenen. Men vi har rykket en del på førstesalen, Jens er ved at være klar med strømmen og så skal der lieg kontrolleres og godkendes af en autoriseret, så det er lovligt, og vi har fået pudset op igen efter de riller der er blevet lavet i de murede vægge til strømmen. Jeg har finspartlet og fjernet tapet og været en anelse i haven….. men det var en kølig fornøjelse😦 Påsken var ikke god for havefolk i år!

Og nu er det pludseligt hverdag igen, og oven i købet har jeg vagt i denne uge, så det er fire ( og heldigvis kun fire dage) dage med telefonvagt til klokken 18. Omvendt betyder det, at jeg kører fra kontoret mellem halv tre og tre og så kan køre ned i huset og spartle, for det er jo kun en telefonvagt. Dvs. jeg SKAL ikke arbejde, men bare være der, hvis der er en server, der står af, en kunde der har drillerier etc. Og jeg kan håbe på en rolig vagt🙂
Og så er det jo tirsdag = træning i aften.

God hverdag derude🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: