Lidt blå

Jeg ved ikke om det er prednisolonens skyld, men i disse dage føler jeg mig rigtig tyndhudet😦

Og mit arbejdsliv bærer nok en del af skylden. Jeg er SÅ træt af bøvl og bavl, chefer, der hele tiden ansvarsfraskriver, og små sager, der blæses op til uendeligt store, med møder, mails og brok.
Og det gør mig ked af det, fordi jeg tidligere har elsket mit job.

Og som det er lige nu, har jeg frygteligt svært ved at finde arbejdsglæden.

Jeg får f.eks en bunke opgaver af projektlederen i et af de projekter, hvor jeg er med som “menigt medlem”. Timerne til det er tildelt af min chef, der har fået et ønske om x medarbejdere i y timer til de og de opgaver. Jeg går så i gang med st skrive – i dette tilfælde nogle beskrivelser, der skulle laves. Og en kollega fra en anden afdeling reviewer det. Han spørger så en af sine kollegaer om noget i mit dokument. og SÅ ruller lavinen!!!! Den pågældende medarbejder bliver sur over at JEG laver den opgave, som han mener bør ligge hos ham ( eller i det mindste reviewet af den). Han klager til min chef, som så kommer ind og brokker sig til mig over at jeg laver den opgave, og siger i samme åndedrag til kollegaen plus revieweren, at de ikke skal bruge tid på den. Et indkaldt møde fra revieweren bliver derfor aflyst med ordene ” vi har fået besked om at nedprioritere dette”, og dette sendes så cc. til min chef, som NU hidser sig op over ordlyden, og nu har indkaldt både mig, revieweren, kollegaen, projektlederen og sig selv til et møde…. *suk*….*suk*, og atter *suk*…

Jeg ar i øvrigt afvist mødet, og skrevet til projektlederen at jeg synes det er vildt overkill. Og fået et svar tilbage, der i min pt. tyndhudede situation gav lidt tårer i øjnene. For han skrev at han var SÅ ked af at hele mit arbejde er genstand for så meget debat, og at jeg ikke bare havde løst opgaven, men at jeg havde løst den langt over niveau, og at han håbede at jeg trods alt var glad for det jeg havde lavet, for det var bare godt og velgennemtænkt.

Men derfor er jeg alligevel træt langt ind i det inderste dyb. For det er sådan her alt for tit😦

4 kommentarer (+add yours?)

  1. Kong Mor
    Mar 15, 2012 @ 19:44:45

    ØV
    Arbejdsfnidder på den måde er ikke til at holde ud. Hverken når man er hudløs af medicin eller når man er uden.
    Jeg håber din arbejdsglæde kommer igen snart!

    Trods alt var det rart at få anerkendelse for det du havde lavet!

    Svar

    • helleq
      Mar 16, 2012 @ 13:03:33

      Arbejdsfnidder er bare så trættende, fordi det ikke bare ødelægger din arbejdsdag, men også fordi det er så svært at lægge fra sig, når man har fri😦
      Og ja, anerkendelsen var god, men opvejede ikke helt det sure…

      Svar

  2. Kirsten
    Mar 16, 2012 @ 11:35:26

    Syntes da at det lyder lidt underligt at man giver dig en opgave for derefter brokke sig over at du løser den…..
    Medicinen har nok en lille del af din tynde hud, så meget desto mere grund til at glæde sig til nedtrapningen af den.
    I mellemtiden glæd dig over weekenden med lidt fred i tankerne for dumme chefer🙂

    Svar

    • helleq
      Mar 16, 2012 @ 13:05:23

      Det er vel bare symptomatisk for ledere, der har tabt lidt af overblikket?
      Og er i dag på kun to piller🙂
      Og jeg ved ikke om det er forsynet, men er flere gange smidt af min vpn til arbejdet, så det må være et tegn på FLEX fra NU!!!🙂
      Og det kan få humøret op🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: