Jubilæum – på en måde

Jeg har slet ikke fået det skrevet, men for fire dage siden rundede jeg de 20 kilos vægttab. Efter en aften med hardcorecykling, så dagen efter havde jeg 100 gram mere på😦
Men de er røget af plus en anelse mere, på trods af lækker mad i går aftes.

På en måde er det lidt surrealistisk at have tabt 20 kilo, SÅ let, for hvorfor gjorde jeg det ikke før? Når det nu er så let at tabe sig ved “bare” at fjerne kulhydraterne.
Fordi jeg ikke havde tænkt over, at det betød så meget at kværne en stor portion pasta.

Jeg savner stadigt pasta, og er LIDT misundelig på Jens, der er i Milano i disse dage, og som har fået både pizza, lagsagne og andet god italiensk og meget kulhydratrig mad. Omvendt, så ved jeg også, at han, når han står på vægten i morgen ( han kommer hjem i aften), bander over hvor meget fire dage i Italien har kostet på vægten. Men det er ikke det letteste at være på kur og langt hjemmefra.
Og han manglede under fem kilo til målet, da han tog afsted, så han skal jo “bare” i gang igen.

Mine må med hensyn til vægt?
Tjoee.. jeg har et korttidsmål, et rent forfængeligt. Vi har et sundhedscheck midt i marts, og mit mål var/er, at jeg skal tabe mig minimum 700 gram mere inden da. Jeg har tabt mig lidt mere end jeg havde forventet, så jeg er ret sikker på at nå det🙂 Og det skader jo ikke at nå lidt mere.
På længere sigt, så har jeg en deadline den 22. maj, hvor vi hiver en lille måned ud af kalenderen, for at tage til USA, overvære Lærkes graduation fra highSchool, og derefter tage en roadtrip rundt i Arizona, Nevada og Californien. I den lille måned vil kuren nok være lidt sat ud af drift, og jeg håber derfor, at jeg inden da kan nå ned på en vægt, der er acceptabel. Og når vi returnerer, så strammer vi op igen, det er helt sikkert.
Jeg har to “kurver”, som jeg taber mig efter. Den ene er “optimalkurven”, der siger et kilo om ugen, og den anden er “acceptabelkurven”, der siger, at bare jeg taber 3 kilo på fire uger, så er det også acceptabelt. Så inden den 22. maj skal jeg tabe mig mellem 9 og tolv kilo mere.
Om det er realistisk, det ved jeg ikke, for jeg ved jo også godt at de sidste kilo er sværere end de første.

Så kampen fortsætter🙂

8 kommentarer (+add yours?)

  1. Kirsten
    Feb 29, 2012 @ 10:13:24

    Det er simpelthen bare SÅ imponerende og jeg håber du kommer af med de sidste kilo som du så gerne vil. Du må jo virkelig have ændret dig – normal kan det jo ses både på krop og i ansigtet. Det vil vel nok være dejligt for dig til sommer at gå rundt i sommertøj og føle dig let som en fjer🙂
    Er det bare ved at udelade kulhydrater? Det er eller noget af det sværeste at unlade at spise – og det de fleste mennesker i virkeligheden holder mest af…

    Svar

    • helleq
      Feb 29, 2012 @ 12:06:52

      Jeg skal nok nå målet. Når vi tager afsted, er jeg faktisk ganske få kilo fra at nå mit beregnede mål. Og dem skal jeg nok få has på i løbet af sommeren – plus dem der måske ryger på, mens vi er i USA🙂
      Jeg pakker også kun en minimal kuffert, når vi rejser over dammen, og satser på at købe noget nyt, når jeg er derovre. Det er jo halv pris af danske priser på tøj🙂

      Ja, ingen kulhydrater og begrænset fedt, men til gengæld en masse proteiner. Det lyder simpelt, og det er det på en måde også🙂 – F.eks var min variant af Jeppes fødselsdagsmiddag i går, at undlade kartoffelbådene og hvidløgsflutes, og så i stedet tage ekstra broccoli og ristede champignons og en god tomatsalat med 5% feta🙂 Og jeg blev lige så mæt som de andre, men sparede en del kulhydrater.

      Og jeg elsker også de hurtige kulhydrater, men har gjort op med mig selv, at de ikke er gode for mig. Min mave er også blevet rigtig stabil efter at jeg har skippet dem, så det er atter en grund til at holde ved. Men jeg kan da godt mærke, at jeg, når jeg pulsspinner, skal hente kræfterne fra andre lagre, end de vanlige kulhydratdepoter. Det er hårdt, synes jeg. Men jeg ved også, at det er en del af vægttabssuccessen, at tage fra depoterne i stedet for🙂

      Svar

  2. Mette1966
    Mar 06, 2012 @ 19:59:55

    Det er simpelthen så flot gået, Helle!

    Da jeg først fandt i på Dukanslankekur.dk for 11 dage siden, læste jeg starten af din blog – og så de mest lækre opskrifter🙂 Jeg må indrømme, at jeg skyndte mig at “hoppe af” igen, for det var næsten ubærligt at se og læse om alt det lækre mad, du har lagt opskrifter ind på (ubærligt, fordi jeg stod foran 10 dage i angrebsfasen).

    Nu er jeg videre i cruisefasen – og nu er jeg her igen, læsende din blog🙂 Her er jo inspiration til pv mad til resten af mine 259 cruisedage🙂 skønt skønt skønt og super dejligt at du også har lagt billeder ind. Tusinde tak for en inspirerende og velskrevet blog🙂

    Svar

    • helleq
      Mar 07, 2012 @ 11:50:24

      Hej Mette

      ALT er ligesom lidt lettere, når man når til cruisefasen, og så virker 259 dage ikke så slemme at komme igennem. Jeg var lige inde og hente min beregning igen, og kan se, at jeg har næsten det samme, nemlig 270 dage i cruise, så vi skal nok tabe os nogenlunde det samme🙂
      Jeg er ikke god nok til at tage billeder, og heller ikke til at skrive ned, sådan HELT NØJAGTIGT, hvad jeg laver, for jeg måler sjældent af, men laver min mad på slump. Men jeg må til at lægge flere opskrifter ud, og så bare skrive at det er cirka, det hele🙂
      Men jeg er glad for at vide, at jeg kan inspirere bare lidt, tak for det🙂

      Svar

  3. Trine M.
    Mar 07, 2012 @ 08:34:03

    TILLYKKE med dit jubilæum🙂
    Godt gået

    Svar

  4. Kirsten
    Mar 08, 2012 @ 12:12:12

    Så vil vi altså også have før og efter billeder!!😉

    Svar

    • helleq
      Mar 09, 2012 @ 11:27:19

      Kirsten, det kan kun blive til et før og midt billed, hvis det er, for jeg er jo ikke færdig endnu, og den forb… prednisol jeg får gør ikke vægttab til noget nemt lige nu😦

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: