Skinkesnitzler med grøn gratin og tomatsovs, dukan p+v

Jeg har altid elsket gratin, og synes at det er en god måde at spise grøntsager på. Mine børn ville ALDRIG spise blomkål, hvis jeg bare kogte det, men i gratin, så ryger det ned. Og tomatsovs passer altid til gratinen. I går stod den derfor på snitzler med grøn gratin ( med ekstra broccoli sneget ned i form af mos)) og tomatsovs til os. Vi havde storebror hjemme, så menuen er til fire- og vi kunne ikke spise op.

Snitzlerne stegte jeg bare som de var, drysset med lidt paprika, peber og salt.

Grøn gratin
1 bundt broccoli
1 pose romanescogrønt ( eller blomkålsblanding)
1 pakke skinke light ( kan undlades)
2 dl kogevand fra grøntsagene
2 dl mælk
1 spsk maizena
4 æg
salt, peber ½ boullionterning
evt lidt ost til drys

Skær broccolien i mindre stykker og kog den i fem minutter i 2½ dl vand tilsat ½ boullionterning . Fisk stykkerne op af kogevandet og over i en foodprocessor og blend dem til mos. Hæld den frosne grøntsagsblanding over i kogevandet og kog grøntsagerne let. Når de har kogt et par minutter fiskes de op af kogevandet og lægges i et stort ildfast fad sammen med skinketern og broccolimos. Hæld 2 dl mælk ned i grøntsagsvandet og kog det op. Når det koger, tilsættes maizenaen rørt op i lidt vand, og sovsen jævnes. Sluk for gryden og pisk fire æg i sovsen, og tilsæt salt og peber. bland massen med grøntsagerne og drys evt med lidt revet ost. Bag gratinen i ovnen i ca 40-45 minutter ved 180 grader varmluft, til den er gyldenbrun på toppen.

Tomatsovs
1 dåse hakkede tomater
2 dl tomat- eller grøntsagsjuice
1-2 spsk tomatpure ( jeg køber i tube hos Lidl)
2 fed knust hvidløg
2 spsk balsamico
salt, peber og lidt sød.

Det hele koges sammen…Lad det koge ved fem minutter ved svag varme.

Server gratinen og sovsen til alle former for svinekød, f.eks snitzler, karbonader/krebinetter, koteletter mv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: