Du er hvad du drikker… eller noget lignende

Jeg kom til at tænke over noget, da jeg var ude for et hente dagens 3. danskvand i køleskabet på jobbet.

Da jeg var barn, og hele mit liv mens jeg boede hjemme, da drak vi næsten ikke. Vi har i mit barndomshjem aldrig fået tilbudt noget at drikke til måltiderne ( bortset fra til specielle lejligheder, lørdagsfrokoster osv.), til gengæld blev der lavet adskellige kander kaffe om dagen i mit barndomshjem. Kaffe som mine forældre drak….. Der var altid mælk i køleskabet, men da min mor ikke kunne lide mælk, så blev vi nu ikke ligefrem pressede til at drikke det. Og der var også saft i skabet, hvis vi ville have det, så det røg der også lidt ned af… Men i alt drak vi nok alt for lidt.

Jeg drak til gengæld en del the i mine tidligere teenageår, og senere fik jeg så også smag for den lille brune kaffebønne. Og jeg overtog egentligt bare de mønstre, som mine forældre havde, og tog tørsten med kaffe. Meget kaffe. Kaffe til morgenmad, til formiddagsdrik, til frokosten og eftermiddagskaffen, til aftensmaden og om aftenen blev der da også lige lavet en kande eller to til at sove på😉
Hvor mange kopper det blev til om dagen, ved jeg ikke helt- men det blev mange. Rigtigt mange endda.

Så fik jeg børn, og den slags skal jo fødes politisk korrekt, så nu blev der introduceret mælk og saft til måltiderne- og jeg drak stadigt en del kaffe, men også mælk igen. Og med årene fik vi flere penge, og så kom der også sodavand på menuen. Først i weekenderne, og sidenhen også i hverdagene.

Til gengæld begyndte jeg at skære ned i kaffen- lavede en aftale med mig selv om at jeg kun måtte drikke to kopper om formiddagen på arbejdet, og to om eftermiddagen. Og så naturligvis både morgen og aftenkaffen.

Og så kom jeg i tanke om vand!!! Vand- dette vidunderlieg fluidium, der enten fåes i en købeversion med bobler, eller direkte fra hanen- frisk, koldt og gavnligt🙂

Til at starte med gik det nølende- men det kunen da drikkes med citron i. Og jeg er stadigvæk vild med danskvand med citrus. Senere tog jeg det on the rocks . i kander med isterninger til maden….

Og nu… Ja, hvordan er det lige??

Nu starter jeg dagen med et stort krus kaffe, der nydes i fulde drag- og det var så den kaffe. Det er kun nder specielle omstændigheder at jeg drikker flere kopper om dagen. Til gengæld så ryger der et par kopper the ind ( grøn eller urte), og så drikkes der ellers mellem 1½ og 2 liter vand på kontoret plus et glas mælk til frokost, og om aftenen står den jo oftest på træning og en liter vand mere. Eller noget danskvand derhjemme – elller bare god gammeldags postevand.

Og det sjove er, at ældstesønnen, EFTER at han er flyttet hjemmefra, nu har en vandflaske fast forankret på sig altid. Så han har også taget vandet til sig🙂

Og hvor er det dog dejligt, at man kan lære så længe man lever, for jeg er ikke i tvivl om, at det nok er en meget mere fornuftig kurs jeg er på med hensyn til drikkelvarer🙂

Hvad med jer derude? Drikker I nok, og ikek mindst drikker I noget fornuftig væske?

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Kirsten
    Jan 11, 2012 @ 11:57:42

    Vi drak altid mælk til aftensmaden da jeg var barn – og det var kærnemælk og den slags. Der var dengang (60-70’erne) flere slags smag. Men bagefter har jeg altid tænkt at det var noget tykt stads at fylde sig med sammen med maden. Sodavand fik vi hos min mormor og farmor plus til festlige lejligheder. Ellers var der masser af te (med mælk) døgnet rundt. Det er stadig hvad min far der er 83 drikker – han kan sjældent overtales til vand. I vores hus drikker vi enorme mængder af vand og har aldrig sodavand i huset, højst juice som børnene kun får ved specielle lejligheder. Vi voksne kan godt være lidt for slemme til at dele en flaske vin også i ugens løb. Ja, man lærer hvad der sundt sent i livet……🙂

    Svar

    • helleq
      Jan 12, 2012 @ 00:03:05

      Kærnemælk er nu ikke det værste- mener kun at fedtprocenten er på 0,5…. Vi må håbe, at børnene bibeholder de bedre vaner og lærer deres børn om vands fortræffelige egenskaber🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: