Dukan p+p bøf, bøf og atter bøf og boller

Jeg ELSKER noget godt hakket oksekød, og har en slagter, der har 4% hakket (han har faktisk også 1-3% som jeg sommetider køber i stedet for). Og at hente friskhakket oksekød til sine bøffer gør det bare lidt bedre – for det har en lidt bedre smag end det vacuumpakkede kød fra supermarkederne. Og da min slagter ikke er specielt dyr, så foretrækker jeg at købe oksekød hos ham.

Og i aften står den på hakkebøffer – hele tre variationer. Den sørste skal der være brød til, så her er opskriften på mine gode dukanboller(muffins)
Dukanboller

12 spiseskefulde havreklid.
6 spiseskefulde hvedeklid
5 spiseskefulde fromage frais
1½ dl mælk
1 æg plus et bæger æggehvide ( fra 1½ æg)
2 spsk maizenamel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt

Rør det hele sammen og fordel det i 12 muffinsforme (jeg har investeret i 12 genbrugsforme). Bag dem 10-15 minutter ved 180 grader i varmluftsovn. De er lette og gode og man må få to om dagen af dem.

Første bøf- pariserbøf
Bøffen steges og lægges på ½ bolle
På bøffen lægges en rå løgring, hvor der kommes en æggeblomme i ( gem evt hviden til spejlægget i næste bøf). Der kommes ekstra hakket løg og kapers på. Og evt ketchup til

Anden bøf- klassikeren med bløde løg og spejlæg
Steg bøffen som du ønsker den sammen med løg i skiver. Så suger de den væde, der evt kommer fra bøffen. Når bøf og løg tages af. kan panden evt koges af, tilsættes lidt kulør og smages til med salt/peber og en anelse flydende boullion, så der er en god mager brun sovs til. Tilsæt evt også lidt hytteost, hvis du vil have en mere cremet sauce.. På en anden pande steges spejlæg plus ekstra hvide. Bøffen anrettes med spejlægget og løg og overhældes med sovsen.

Tredje bøf- Krydderbøffen
Bøfkødet blandes med finthakket løg, hvidløg, ½ spsk tomatpure pr bøf, salatost i tern ( evt hakket i mindre stykker), 1 spsk hakket røget skinke ( bacon), finthakket chilli og salt og peber. Tilsæt evt 1 tsk græsk krydderiblanding pr bøf. Steges på den ene side, og når den vendes, tilsættes der en skive ost( light skiveost) på hver bøf.

Serveres samlet på en stor tallerken. Velbekomme på en fredag, hvor der måske skal ses x-factor imens man spiser sine tre bøffer. Jeg har ikke angivet hvor mange gram bøf der skal laves pr mand, da det er individuelt hvor meget man kan spise. Men hos os regner jeg med ca. 400 g kød pr mand, når det er rene p-dage.

6 kommentarer (+add yours?)

  1. Trine
    Jan 08, 2012 @ 20:44:03

    Hej,

    Hvor er det bare fantastik med denne hjemmeside. Min mand og jeg er lige startet på kuren og er igang med vores anden uge. Hvor er det bare skønt med alle de opskrifter som du er så sød at dele. Da jeg så opskriften for boller blev jeg helt vildt glad. Vi har begge fødselsdag lige om lidt og da vi skal have familien på boller og kage, var jeg ved at være lidt presset over at jeg manglede noget som jeg kunne lave til os. Så jeg glæder mig til at lave disse boller.

    ps. tillykke med det flotte vægttab.

    Hilsen
    Trine

    Svar

    • helleq
      Jan 09, 2012 @ 12:18:07

      Hej Trine
      Tusinde tak for dine søde ord. Det er dejligt at vide at der er andre der kan få gavn af mine udgydelser🙂

      Vi er, som du nok har læst, både min mand, min søn og mig, der er på kur. Det gør det mere hyggeligt, at vi alle tre følges ad. Og noget nemmere at administrere i dagligdagen.
      Vi lever faktisk af de boller- på attack må man spise to og i cruisefasen må man få op til tre om dagen ( minus det klid , hvis du f.eks bager pandekager samme dag).
      Og min investering på 40 kroner på 12 cilikoneforme har nok svaret sig hjem. Ydermere er det utroligt let at få bollerne til at slippe formene, når de er færdigbagte. Så har du ikek cilikoneforme, så invester i et sæt.
      … at vi så spiser hjerteformede boller er så en helt anden sag ( min datter valgte dem)..

      Og held og lykke til jer begge to, hvor meget skal I mon tabe?

      Mvh Helle

      Svar

  2. Heidi
    Jan 13, 2012 @ 11:31:30

    He
    Hej Helle.
    En super god side du har lavet, som jeg blir meget inspireret af. Min mand og jeg er lige startet. Jeg afsluttede attack igår og manden afslutter imorgen. Men der er noget som undre mig;)? Jeg forsøger stadig at få et overblik over indtagelsen af æg og Havre/hvede produktet. Din lækre opskrift med bøf/burger.. indeholder den ikke for meget æg? der er jo også æg i bollerne og må man så ikke kun få 1½ af dine boller.. eller må man?, når bollerne også indeholder maizena som er en tolereret i cruisefasen?? Jeg er bare lidt forvirret fordi, jeg læser forskellige ting. Ikke at jeg tror de “små” forskelle gøre det store i det samlede billede..
    Igen dejligt du er så omhyggelig og deler;)

    Mvh Heidi

    Svar

    • helleq
      Jan 13, 2012 @ 13:04:17

      Hej Heidi.
      Den med æg er vist meget forskellig, alt afhængigt af, hvor man læser. I den nyesee version af Dukan Diet står der, at to æg om dagen er helt OK, også i attackfasen, så spis bare løs.
      Og de dage, hvor vi f.eks får æggekage, der spiser vi egentligt tre æg pr mand. Jeg tror ikke, at man skal være sådan HELT krakilsk med hensyn til æg, medmindre at man har forhøjet kolesteroltal, og så er muligheden jo at bruge hvider i stedet for hele æg. Hveden er ekstras, der er tilladte, og den må du også få lidt af ( det er ike defineret, men jeg bruger den kun i bollerne).
      Den mængde æg der er i hver bolle er jo meget lille, 1/12 – så bag du dem bare og spis to om dagen. Maizena er også tolereret, og i Dukans opskrifter bruges det også i attackfasen i mindre mængder.

      Hvis du er bekymret, så lav f.eks bøfferne med kun æggehvide, som I jo må bruge ubegrænset af🙂

      Held og lykke med kuren, som vi alle tre herhjemme er rigtigt glade for🙂 Og tak for dine søde ord om min side

      Mvh Helle

      Svar

  3. Angelina
    Jul 13, 2013 @ 03:43:04

    Hej

    Tak for din inspirerende side om Dukan retterne.Tit så lyder det ikke særlig opfindsomt. Men du har da gjort meget ud af maden. Tænk at man må spise 400 gram bøf.Det har jeg sørme ikke gjort. Har du noget spændende til morgenmad ?

    Rigtig god uge.

    Svar

    • helleq
      Jul 15, 2013 @ 08:51:28

      På hverdage er jeg ret kedelig med hensyn til morgenmad. Jeg blander skyr og en af cheasys yoghurter med frugt – en dl af hver, og så ½ bolle med ost/skinke.

      Men i weekenden, der går jeg amok… Amerikanske pandekager har længe været min favorit. De kan i øvrigt godt bages og gemmes i enten køleskab eller fryses ned, så har man tid, så kan man lave en stor bunke.
      Jeg laver ( til to personer)af cirka: 2 æg, 1 dl mælk, 4 måleskefulde husk, 1 stor tsk maizena, vanille, sød, lidt revet citronskal ( det giver dem et tvist) og 1 tsk bagepulver og evt 1 spsk skyr. Lader dejen trække i mindst et kvarter og bager så klatter af den.
      Og så står den altid på 2 æg, enten blødkogte, spejlede eller pocherede og skinke light fra Lidl og eventuelt en eller to skiver “almindelig skinke” som jeg lige steger på panden. En pølse og så en enkelt bolle. Sådan en portion mad holder faktisk hele dagen indtil aften, før jeg bliver sulten igen. Sommetider steger jeg også halve tomater, som jeg så krydrer med noget pizzakrydderi. Man må jo gerne få tomat hver dag fra fase to, og om det er et par spiseskefulde fra dåse eller en frisk tomat, det tolker jeg som det samme🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: