Totalt OK dessert, når man er på kur – Sne eller hvid citronfromage

Da jeg var barn, elskede jeg, når min farmor lavede sin specielle citronfromage, der var hvid som sne ( Deraf navnet), let og luftig, og syrligtsød, og den tilhørende lækre råcreme. Min farmors fromage var naturligvis med sukker, men jeg har ændret lidt i den, og den er nu totalt lovlig, selv på en ren proteindag🙂 Så hvis du trænger til noget helt lovligt, helt lækkert til dessert, så prøv at lave denne fromage🙂

Sne
4 blade husblas
2 bægre æggehvide plus hviden fra et æg ( blommen bruges til råcremen)- i alt 4 hvider
skal og saft fra 2 citroner
sødemiddel, så citronsaften bliver sur/sød

Råcreme
1 dl skyr eller A38
1 tsk vanillesukker plus evt lidt sødemiddel
1 æggeblomme

Start med at opbløde husblassen i vand. Og imens den bløder op, laves fromagen. Riv skrællen af citronerne ( kun det gule- ellers får fromagen en grønlig farve) og pres dem efterfølgende. Bland citronsaft, skal og sødemiddel til det smager syrligt, men også lidt sødt. Del det hele æg og hæld hviden i en skål sammen med de andre hvider, og pisk dem til de re totalt stive.
Smelt nu husblassen i mikroovnen ( det tager cirka femten sekunder), og bland den efterfølgende ned i citronsaften. Pisk blandingen sammen med hviderne, og hæld fromagen ned i en glasskål. Sæt skålen i køleskabet i et par timer, og den er klar til servering.

Råcreme: Bland skyr, æggeblomme, vanille og evt sødemiddel, og server det til fromagen.

Deter simpelthen en suverænt nem, let, luftig og lækker dessert. Undlad evt råcremen- fromagen kan let spises uden, og er så “bare” en proteinlækkerbisken :p
Og kalorierne i sådan en hel skålfuld er på under 100 ….Fordelt på 68 kcal på hvider( 4 stk a 17 kcal) og 29 kcal på citronerne (1 dl) -lettere kan det vist ikke blive.

Prøv den, og du vil ikke blive skuffet!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: