Når afstanden er stor

At have et barn i udlandet er en udfordring, både for barnet, men også for familien.

Når det bare går godt, er det jo intet problem, men hvis der er “bump på vejen” omkring opholdet, så er de 6-7.000 km imellem os et problem, og ens ulykkelige barn er LANGT væk.

Vi har lige været igennem et bump, og jeg følte mig bare så magtesløs, da vi jo egentligt ikke kunne gøre noget som helst, og bare kunne afvente videre.

Lærkes “mor” i USA er en voksen dame, der er enke og gift for anden gang. Et sødt menneske, faktisk så sød, at hun har sin gamle mor på over firs boende i huset. Hvilket vi var informeret om, inden Lærke tog afsted.

Hvad vi IKKE var informeret om, var at hun også havde sin nyligt boligløse datter boende, og hendes to børn på 4 og 8 år.
Og det havde også været OK, hvis forholdene så havde været “normale”. Men datteren har hele tiden skræmt Lærke med sit voldsomme (Sydamerikanske?) temperament. Hun har hele tiden fyldt meget, og i den måned Lærke har været der, er der blevet mere og mere uro på grund af hende og børnene. Og hendes opdragelse af børnene er langt fra Lærkes opfattelse af børneopdragelse. Lærke har aldrig set forældre svine deres børn til verbalt eller set børn blive slået. Altså før nu!!
Og hun har været SÅ ked af det – også fordi hun ikke bare kan lukke øjnene og ørene for det og være upåvirket.

Ydermere er Lærkes værtsmor også i konflikt med datteren, der lover og lover, at NU flytter de…. Jeg har hørt om 15. september, så blev det ugen efter et andet sted, og så…. Men intet sker.

Jo, jeg har et barn der er utryg og for langt væk. Og som ikke er rigtigt glad for at være hvor hun er.

Men heldigvis har hun haft en samtale med den regionale koordinator her i weekenden, hvor hun har fortalt om problemet. Koordinatoren har kontaktet Lærkes værtsmor og snakket med hende. Og aftalen er nu, at datteren og børnene flytter til weekenden. Og de er så ude af huset, når Lærke, der tager til Californien med sin værtsmor på søndag, kommer hjem igen næste weekend igen.

ELLERS bliver hun flyttet til en anden familie.

Jeg håber at det hele falder på plads, og at der kommer ro på, for som sagt, så er hendes værtsmor en virkelig varm, nærværende og god kvinde, og jeg er sikker på at opholdet bliver godt, når bare datteren er væk.

Men omvendt kan jeg også se værtsmorens dillemma. Skal man smide sit barn ud for at tækkes en udvekslingsstudent?
Og sine børnebørn? Og måske risikere, at de bliver så fornærmede, at de afbryder kontakten med hende?

Vi håber lige nu på det bedste, og giver Lærke al den tid hun har behov for, når hun ringer og er ked af det.

For hun skal vide, at vi er der – afstand eller ej.

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Kong Mor
    Oct 05, 2011 @ 20:28:58

    PUHAA Det var stygt..
    Jeg håber det går i orden. Det er et dilemma for damen – men det må man jo have afklaret INDEN man accepterer at have en udvekslingsstudent boende. (Havde selv en rødsom familie som “fik” mig udelukkende fordi det var de eneste som ikke havde kat. Flot grundlag!!

    Jeg håber snart Lærke får det godt igen!

    Svar

    • helleq
      Oct 07, 2011 @ 11:10:33

      Jeg håber det begynder at lysne allerede i morgen, hvor de efter planen skal flytte. Og datteren er jo kommet EFTER at hun havde sagt ja til at have Lærke boende. Så det var bestemt ikke med i hendes kalkulationer, at skulle have tre ekstra familiemedlemmer boende.

      Og Lærke er trods alt IKKE katteerstatning, da de både har en kat og en hund😉 – hvordan overlevede du et helt år?

      Og i overmorgen tager Lærke og hendes værtsmor på en uges ferie gennem Californien, hvor de skal hygge sig sammen. Det ændrer nok en masse🙂

      Jeg håber i hvert fald

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: