Jensensfisk – en fin oplevelse for pengene

I går aftes var vi med de meget fiskespisende venner en tur på Jensensfisk i Kerteminde. Vi ankom til en fuldt booket restaurant, der kunne byde på en buffet med et meget stort udvalg af kold fisk og skaldyr, to slags fiskesuppe og syv lune slags fisk, foruden en pæn del tilbehør.
Vi startede alle med en portion af deres hummersuppe- den kan klart anbefales. Hvorefter vi gik ombord i fisken og skaldyrene. Jeg startede op med en kold tallerken med kaviar, rejer, røget hellefisk, røget laks og gravad laks, lidt hummersalat, kold laks med nødder, samt tilbehør i form af friske grønne asparges, småbitte gulerødder med top, lidt pastasalat og et par skiver flutes. Al fisk var frisk og lækker, og tallerkenen mættede ret godt.
Mne ikke mere, end at jeg i anden omgang snuppede lidt flere rejer og kaviar og den vidunderlige laks med nødder igen, foruden et udvalg af de varme fisk, hvor jeg smagte brosme, torsk og lange og en stor kødfuld krabbeklo. Dertil lidt blandet grønt, flere asparges og en skefuld flødekartofler OG en skålfuld mere af den vidunderlige suppe ( jeg nåede til gengæld ikke at smage den anden karry-agtige fiskesuppe).

Og nu var jeg godt mær, så jeg kunne kun klemme en lille bid frugt ned – der var melon, kirsebær og druer, som jeg lige smagte.

Til de 189 kroner det koster, er det helt pengene værd, at tage på Jensensfisk. Vi snakkede dog om, at vi gerne ville have betalt lidt mere, for også at kunne få en fladfisk i buffetten. En paneret ising eller lignende. Det havde sat prikken over i-et.
Mændene syntes at det varme mere var lunt – og at det burde hedde fisk og lunt. De savnede sådan rigtig varm fisk, og syntes at de lune fiskeretter druknede i alt det kolde tilbehør….

Men hvis du kan lide fisk,så er det helt klart anbefalelsesværdigt, at tage et smut til Kerteminde og få en fiskeoplevelse på Jensensfisk.
At man så sidder ovenpå vandet og spiser, mens både og kanoer kommer forbi lige uden for vinduerne- er en ekstra del af oplevelsen. Placeringsmæssigt er Jensensfisk faktisk bedre end naboen ( på den anden side af vandet) Rudolph Matthis – hvor man sidder flere meter fra vandet. Regningen på knapt 1200 kr for fire gange buffet, to flasker hvisvin og to kander vand var helt OK! Og vi tager helt sikkert derhen igen en anden gang🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: