Nåårhhh….

…. hvor sødt🙂
Sommetider skal der ike meget til at smelte hjertet. I går eftermiddags var det en lille sød and, der fik det til at skvulpe over.

Vi var taget ned i huset, for lige at lave bare lidt, og vi startede i haven med en mindre kigge-smage-tur. Kirsebærrene blev nydt, åen blev inspiceret, og slutteligt endte vi oppe på gårdspladsen, hvor der blev luget ukrudt.

Jeg havde ikke fået lukket lågen, da vi ankom, fordi jeg troede at vi skulle bære skrald ud og køre på genbrugsstationen med det samme, og pludseligt så jeg et par andefødder trippe udenfor lågen.

Et øjeblik efter, kom hun rappende ind af lågen, hende den lidt afpillede hun-and, der bor i græsarealet nede ved åen sammen med sin partner. De har ingen ællinger, men følges altid ad. Han var taget på en svømmetur, havde vi set, da vi var nede og kigge på åen, hvor vi mødte ham.

Så hun var alene og på oplevelsestur, oog nu skulle vi og vores gårdsplads inspiceres. Hun gik snakkende rundt, helt uden frygt for os, og jeg gik ind i huset og hentede ½ grovbolle, som jeg fodrede hende med. Bedst var det, hvis jeg kunne give hende brødet, så hun bare skulle ligge ned og spise. Og så lå hun ellers dér og spiste og snakkede.

Da hun var færdig med at spise, og kunne se, at der ikke var mere at hente, tullede hun lidt rundt, og gik derefter ud af lågen igen, hen over stien og ned til åen igen.

Og jeg sad, lidt smeltet over den tillid en lille and kan have til at man ikke gør den noget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: