Jeg bliver både vred, ked af det og forbløffet…

.. Når jeg ser på debatten på DR omkring, hvad man kan gøre for de fattige børn i DK.

Hvordan i alverden kan folk være SÅ egoistiske, selvcentrerede og dømmende overfor de fattige familier i Danmark? Er vi virkeligt nået SÅ lavt, at vi ikke kan unde de familier og børn, der ikke har ret meget, at få lidt flere oplevelser- også selvom det er på samfundets bekostning…

Det gør mig vred at læse, at folk siger ” de kunne jo bare flytte efter jobbet”. Virkelighedens verden er, at det at flytte let koster 10.000 kr i istandsættelse, nyt indskud og andre flytteomkostninger , hvis ikke mere. De fattige er stavnsbundet til de kommuner de bor i. For de kan IKKE skaffe penge til at flytte for, og bankerne vil nok ikke låne dem til det.

De kan bare uddanne sig. Jaeee… men hvis du først er endt på bistandshjælp, kan det altså være næsten umuligt at rejse sig og komme videre.

Og det forbløffer mig, at man bare siger at det er valgflæsk og at tallene er overdrevne. Hvordan kan man benægte et reelt problem?

Vi ved jo alle, at der i de sidste mange år er skåret i de kommunale ydelser på børne- og fritidsfronten. Det går altså meget mere ud over de fattige børns familier, end vores. For en halvtredser betyder ikke meget hos mig, men den kan vælte et budget for den familie, hvor faren er arbejdsløs og moren har et tolvtimers rengøringsjob.

Jeg ser det i min hverdag lige nu. Hvordan uligheden tvinger de mindrebemidlede ud af det sociale liv. Mine børn skal f.eks to uger til Skotland med spejderne. Pris 3500,- pr barn. Plus lommepenge.
Ikke noget problem hjemme hos os, men for Lærkes veninde med den arbejdsløse far og moren med tolvtimersjobbet, er det simpelthen umuligt at trække så mange penge ud af budgettet til et enkelt barn. Hun har tre søskende der så slet ikke ville kunne få noget. Så hun må blive hjemme. Fair? Nej, for hun har jo ikke indflydelse på forældrenes indkomst.

Vi har råd til at trække næsten 70.000 ud af vores budget( plus lommepenge), så vores datter kan komme afsted på High School i USA i et år. Jeg er da sikker på, at mange andre børn drømmer om det, men at det ikke er økonomisk muligt for ret mange familier at kunne gøre det.
Vi havde da ikke selv haft råd til det, hvis vi havde fået børn ti år før vi fik dem. For da var vi selv blandt de fattige. Min mand, der hoppede ud i livet som selvstændig, og mig på sidste halvår af min uddannelse. 1500 kr om måneden at leve for i en periode, de varede i halvandet år. Så jeg ved, hvor lidt sjovt det kan være at kigge på bankbogen sidst på måneden, eller at trække tandlægebesøget så længe man kan, fordi det vælter månedsbudgettet. Men omvendt, så lærte jeg at klippe hele familiens hår selv, at hovedregne i butikkerne, når det medbragte beløb skulle slå til, at gå efter tilbudene og KUN tilbudene i forretningerne, og at strække farsen rigtig meget. Og vi tog da også på ferie. De billige mellemdage i Jesperhus udenfor højsæsonen. Hjemmelavet mad, mens vi var der og kun benytte os af de gratis tilbud på stedet. Og børnene? Jeg tror aldrig de fandt ud af, hvor fattige vi egentligt var i den periode, fordi jeg var så god til at spare af det lidt vi havde.

Så jeg ved, hvor svært det kan være at få lidt til at slå til, men jeg ved også at for os var det kun en overgang, til Jens kom godt i gang og jeg selv fik job. Og så var vi lige pludseligt middelklasse og topskat og alt det der…

Hvis jeg kunne give øremærkede penge i ekstraskat, ville det være OK at man hævede skatten med en smule og pengene så gik til at forbedre børns vilkår. For de er jo vores fremtid!

Er jeg bare blødsøden? Eller?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: