Og vi sejler….

..både på åen og i søerne.

For lørdagens firmaarrangement var både til lands og til vands.

Vi startede ud fra firmaet klokken ni lørdag morgen, hvor vi blev proppet ind i en bus mod ukendt destination. Da vi nåede motorvejen kørte bussen mod Jylland, og da vi nåede Jylland fortsatte den mod nord.
Efter små to timers kørsel landede vi ved Skanderborg sø ved Vandrehjemmet. Der blev vi sat af, fik udleveret svømmeveste og fik besked om at gå i grupper på tre. Jeg teamede op med to kollegaer- en fra firstlevel og en fra teknisk support, så vi var tre forskellige slags i teamet. Og jeg vandt midterpladsen i den tildelte kano, så jeg skulle bare være ballast og stabilisere båden. Smart, ikke?
Jeg blev faktisk ret ferm til at ændre på vægtfordelingen i kritiske situationer- for det var faktisk en meget blæsende dag.

Nå men – vi startede med at få et kort med første post. Vi skulle krydse Skanderborg Sø og så sejle videre gennem de mindre “afledte søer” og så lande ved starten af Tåning Å. Det gik fint på trods af vinden, og da vi nåede post 1, fik vi en velfortjent frokost( en udleveret pose med vand, brød og frugt og chokolade). Kagen i posen blev gemt til post 2, hvor vi blev lovet kaffe. Vi løste opgaverne og havde også tid til snak og hygge.

Og så gik det ellers videre ad åen. En rigtig hyggetur, hvor vi nød at sejle roligt afsted, og da strømmen og vinden ikke var så voldsom pga de store træer langs brinken, gik det faktisk rigtig fint.
Det var først da vi nåede til Mossø at det blev udfordrende. Fordi de lovede 8 meter/sek af vind holdt ikke!!! Det blæste rigtig meget mere, og bølgerne var over en halv meter høje, hvilket ikke er specielt betryggende i en kano der ligger 10 cm over vandskorpen. Så jeg fik prøvet min ballastteknik til fulde, for når vi røg i karambolage med bølgerne, måtte jeg ned at ligge og derefter tippe kontra, mens førstemanden med pagaj skiftede side. Spændende, spændende….Og vi nåede da næsten tørskoede i land.

Jeg havde tjansen med at hoppe først ud og trække de andre ind, og lige da jeg hoppede i ved kanten kom der en bølge, der gav mig et vådt bukseben på trods af at jeg HAVDE trukket bukserne op over knæerne .. Nå, men det gik jo alligevel, og da jeg hjemmefra havde luret at “til vands” kunne blive vådt, havde jeg et håndklæde med i min rygsæk. Så bukserne tørrede hurtigt igen, og fødderne ligeså🙂

Turen over Mossøen havde været så farlig, at instruktørerne aflyste sidste rotur, hvor vi skulle have krydset søen. Bølgerne var simpelthen for høje til at det var sikkert! Øv! Men så blev vi bare fragtet i små busser om til næste post, hvor der også var opgave og uddeling af et kort til o-løb.

Opgaven blev løst, og nu skulle vi vandre…..ca 2 km mod nord, hvor vi skulle lande ved et hus, kunne vi se. Det viste sig at være vores direktørs bolig, og det var så dér vi skulle feste og spise til aften. Der skulel bare lige løses en opgave mere inden maden. Opgaven blev løst, og omsider kunne vi få en øl eller noget andet at drikke🙂

Og så fik vi god grillet mad med diverse tilbehør- hjemmebagt brød, hjemmelavet is og lækre marinerede jordbær. Og altsammen til fantastisk musik af en musiker, der bare ramte helt rigtigt🙂

Og da kaffen var drukket, var klokken elleve, og bussen kom. Men vi skulle bare liige… og da den blev halv tiolv tog vi os sammen og entrede bussen, retur til Fyn. Alle glade og mætte efter en virkeligt begivenhedsrig dag sammen. Så der blev snakket, sunget og grint på vej hjem.

Og da jeg landede hjemme i det lille hus på landet, klokken kvart over to, var jeg både træt og glad. Træt fordi det havde været en lang dag, og glad fordi jeg ikke havde sagt nej, som så mange af mine nærmeste kollegaer havde gjort, fordi de syntes at vi havde arbejdet alt for meget i ugerne op til sidste uge. For en god aktiv dag kan altså godt konkurrere med en slappedag derhjemme🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: