Begravelse

Min ældste onkel døde sidste lørdag. Han blev 81, og havde de sidste tre år boet på plejehjem, da hans kæreste ( der iø. kun er fire år ældre end mig) ikke kunne klare at have ham hjemme mere.

Han havde kræft i lungerne, vand i dem, lungebetændelse og problemer med hjertet, så sygehuset ville ikke hjælpe ham mere, men bare smertestille ham. Så de sidste døgn fik han kun morfin og ikke væske, mad elller anden hjælp. Og det er helt Ok, når man taler om en gammel mand, uden udsigt til at blive rask.

Og til begravelsen af ham, det foregik i fredags, var det heller ikke den store sorg at man fornemmede. Tristhed fordi det var et sidste farvel, men samtidigt glæde over at det nu var overstået, og at han ikke skulle lide mere.

Og så er der jo altid den sidebonus ved begravelser, at man får set sin familie og lige får opdateret på dette og hint. For vi er som de fleste andre familier både spredt geografisk fra København over Fyn til Jylland.

Min onkel havde tre børn. Faktisk fire, men den ældste, som han havde adopteret i sit første ægteskab, har glemt at fortælle sin mand at hun har en anden far end den mand, som hendes mor nu er gift med. Så hun var der ikke til begravelsen af den far, som hun ikke har….

Dernæst en søn – min yndlingsfætter, som han fik med samme kone, der efterfølgende forlod ham og sønnen og som aldrig så sig tilbage. Min fætter er gift og bor i Jylland med sin anden kone, en brav jysk sindig kvinde, der giver ham den ro som han altid har manglet i sit liv.

Så atter et adoptivbarn, hans anden kones søn, som han adopterede da de giftede sig. Han bor på Sydfyn med sin anden kone, efter at have boet i en årerække i København, hvor hans børn er blevet boende.
Og endeligt min kusine, som min onkel og hans anden kone fik sammen. Hun bor på Nordfyn.

Og jeg ser dem alt for lidt. Men i fredags fik vi alle snakket, og husket tiden som børn, hvor vi var meget mere sammen, da vi boede inden for samme skoledistrikt, gik i skole sammen og mødtes om morgenen til fælles morgenmad hos vores farmor, der var vores alles midtpunkt.

Så på trods af at det var døden der havde bragt os sammen, havde vi en hyggelig eftermiddag sammen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: