18 år- og det føles som i går

Jeppe Jeppe blev 18 i mandags, og jeg forstår ikke helt hvor tiden er blevet af.

Jeg fik ham da lige?
Det føles som i går, at jeg vågnede op klokken lidt i fem søndag morgen med veer. Jeg var nede hos mine forældre, fordi Jens var i Fredericia med sin færge til “vedligehold”. Og jeg var derfor sat til at føde i Odense, hvor jeg så kunne få passet Emil.

Og det var vist meget godt…

For jeg vågnede og stod op, og der var kun 2½ minut melllem veerne på det tidspunkt. Klokken fem minutter over fem gik vandet, og jeg vækkede min mor, der skulle med indtil Jens kom frem. Derefter ringede jeg på sygehuset og de ville sende en ambulance. Og slutteligt ringede jeg til Jens og sagde at han gerne måtte køre. Stakkels Jens havde lige sluttet vagt klokken fem og skulle ellers i seng og sove.

Ind imellem alle opringningerne kastede jeg op i min mors frugtskål – det var lige det nærmeste jeg kunne finde:/

Og da klokken var fem minutter i halv fem kom ambulancen og hentede os. Og det var glat den morgen. Så glat at den skred ud, da de måtte nødstoppe under turen, da de fandt ud af at mit vand faktisk allerede var gået. Så Helle måtte ned at ligge midt i turen….

Vi ankom kl 5.35, og jeg blev undersøgt- KUN 4 cm åben, sagde de. Så jeg fik en god gang klyx og blev sendt på toilettet, ad der jo var oceaner af tid.

Og der sad jeg så….

Til ti i seks. Og jeg havde selvmedlidenhed, da det føltes som om jeg var ramlet ind i én stor ve. Og så kom Jens heldigvis, og tørrede min svedige pande.
Og så gik det stærkt. Jeg informerede ham om, at nu havde jeg altså preseveer, mens jeg rejste mig op. Og satte mig ned igen- for det kunne da ikke passe?! Jo- det kunne det. Vi fik råbt til min mor at hun skulle skaffe en jordemoder NU!!!!! og imens hjalp Jens mig ud fra toilettet.

Lige kommet ud derfra kom jordemoderen løbende og hun kunne godt se at vi ikke kune nå fødebriksen, så vi tog den hosspitalsseng, der stod lige inden for døren, for på det tidspunkt var han allerede ved at rotere helt ud.
Jeg nåede lige at kravle op i sengen, holde fast om hovedgærdet – og smut, så kom han flyvende.

Kl 5.55, en iskold februarmorgen.

Og han blev ikke grebet, hvilket resulterede i at de måtte løbe med ham, da han havde slugt en masse forstervand.

Og så kom de igen- med den sødeste lille skønne dreng, der bare fik mit hjerte til at smelte, da han kiggede på mig med sine skønne blå øjne. Han var så vågen og nysgerrig fra første færd.

Og i de timer ( ja det tog timer) de syede mig, kunne jeg fortrænge smerterne og bare drukne mig i hans blik. Mit lille vidunder på 52 cm og 2600 gram.

Og nu er han 18, og stadigt hurtig – i hvert fald i munden😉

Tillykke Jeppe

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Kirsten
    Mar 04, 2011 @ 12:40:21

    Tillykke med ham!! Wauw, 18 – det er jo næsten voksen…..

    Svar

    • helleq
      Mar 07, 2011 @ 13:34:58

      Kirsten – ja næsten voksen… Og i de fleste officielle termer nu helt voksen. Han har flittitgt studeret valgreglerne osv, for nu kan han jo være med til at bestemme. Og det er meget vigtigt for ham at kunne være med:)

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: