Nogle weekender når man en masse

Lånt fra Fyens.dk..og denne weekend var en af dem.

Efter en lettere stessende arbejdsafslutning, hvor jeg kom afsted i sidste øjeblik – eller rettere sagt næsten en halv time forsinket, nåede jeg hjem til klokken fem fredag, hvilket gave mig under et kvarter til at finde tøj frem, klæde om ( Jens strøg heldigvis min kjole), shine mig en smule op og kaste instrukser og aftaler rundt til børnene. For vi skulle til en lettere udsat julefrokost med Jens’ arbejde, hvor vi skulle mødes allerede halv seks. Jeppe skulle spille på gymnasiet til gymnasiemelodigrandprix, og Lærke skulle baer være hjemme og selv sørge for aftensmad.

Og vi nåede det. Satte Jeppe af et par minutter i halv seks, og parkerede derefter to minutter over halv på mødestedet. Vi har de sidste år startet med enten at køre go-car eller at bowle, og det gjorde vi også i år. Da der var en del sygdom og et par stykker der ikke kunne hverken bowle eller køre, var vi kun fire der bowlede, og det passede fint med en enkelt bane. Resultetet. Jens vandt første runde, og jeg vandt anden, så der var fred i det lille hjem bagefter 😉

Og så spiste, snakkede og hyggede vi til klokken lidt i et om natten, hvor vi så hentede to ret “trætte” drenge. Jeppe havde nemlig inviteret sin storebror med til at heppe, og efterfølgende var der røget en del fadøl indenborde hos dem begge. Men de er heldigvis bare søde og kærlige, når de bliver fulde……

Lørdagen stod i husets tegn, altså efter den obligatoriske formiddagstræning med bodypump. Både Jens, Lærke og jeg træner sammen hver lørdag, hvilket faktisk er ret hyggeligt. Og så er det ikke så slemt at stå op, når man følges. Os tøser tog et slag om Rema1000 på vej til huset og fik handlet lidt til frokost, og da vi ankom til huset var de første gæster allerede ankommet. Vennen fra Ringe med sin datter. De fik så frokost og rundvisning, og lige inden de skulle med toget tilbage, kom en af Jens’ kollegaer og hans kone forbi. De fik så eftermiddagskaffe og kage, rundvisning og snak. Og da de gik, var klokken blevet næsten fem. Og vi havde intet lavet – men man skal jo også passe sit sociale liv!!!

Så vi besluttede at tage en ekstra tørn med huset og arbejde til halv otte. Og så hente gode sunde burgere fra Jettes Diner, så vi ikke også skulle hjem og lave en masse mad. Så vi nåede også et par timers husarbejde. Pigerne ordnede tapet og Jens rodede rundt på førstesalen med ??

Klokken halv otte stoppede vi arbejdet, kørte forbi fætter Guf og hentede weekendslik, og så ind til Jette hvor vi hentede fire burgere. Lærke og Jeppe fik de “normale” bøf-burgere, Jeppe fik kalkunburger ( med to pænt store stykker kalkunfilet) og jeg skulle – som jeg plejer – have en strudseburger. Det er så dejligt at man kan få hakket struds i en burger. For det er både sundt og magert, det der strudsekød, og det kommer fra en lokal strudseavler, som jeg ved er god ved sine strudse.
Og så hjem og spise burgere og slik. Og se film og bare slappe af……

Søndag stod Lærke og Jens tidligt op fordi Lærke skulle til et slanke-træningshold om formiddagen, og jeg sov lææææænge. Faktisk så længe at Lærke ringede hjem lige over middag og vækkede mig. Så jeg skyndte mig at hoppe i noget tøj, ringe til Lærke og få hende til at sætte noget frokost frem ( morgenmad for mig), og så susede jeg ellers ned i huset, hvor vi i mellemtiden havde fået besøg af Svendborgveninden og hendes datter, der lige var hjemkommet efter 6 ugers ferie på Fillipinerne. De fik så frokost og rundvisning, og så sad vi ellers og hyggesnakkede og vendte verdenssituationen et par timer. Da de gik var Jens lidt træt i ansigtet over alt det vi ikke fik nået – men omvendt, så fik vi jo klaret en masse socialt, og det tæller vel også. Nå – men så gik vi i gang med at arbejde. Jens kørte en trailerfuld affald afsted, og Lærke og jeg gik i gang med det sidste tapet i entreen og i den tidligere spisestue. Og det nåede vi at få færdigt, og da Jens kom hjem, fortsatte han med at brække gulve op på værelserne på førstesalen, der var lidt skæve og som vi har besluttet at rette op. Et større arbejde, men i længden det mest tilfredsstillende.
Klokken fem kørte Lærke og jeg hjem og aftalen var så, at Jens skulle stille derhjemme klokken otte, hvor aftensmaden ville være parat.

Og så susede vi ellers hjem og jeg fik ryddet køkkenet, køleskabet og badeværelset, startet vaskemaskine og opvaskemaskine, vandet blomster og lavet mad. Og klokken otte startede vores søndags-serieaften. Først Lykke, så Human Target og endeligt Fringe. Og så er vi også mættet af tv i et par dage 🙂

Og alt i alt nåede vi jo en masse her i weekenden, både julefrokost, gæster og begge huse og ikke mindst familiehygge og afslapning. så det var en GOD weekend.

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Kirsten
    Feb 07, 2011 @ 13:33:12

    Tak ska’ du ha’ for et aktivitets niveau…….
    Men vigtigt, meget vigtigt!!!!
    Den der med at få ordnet huset lige sådan der, det var det mest imponerende!

    Svar

    • helleq
      Feb 08, 2011 @ 14:32:52

      Sommetider er man nødt til at skrue op for aktivitetsniveauet…. Og det var meget tiltrængt at der kom en rengøringstornado igennem.
      Til gengæld har vi nu en bunke rent vasketøj , der fylder flere kubikmeter liggende oppe i stuen 🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: